Find mere om:
Nyhed: Paradoks: Vi vil spare energi, men.. | livsstil.guide.dk

Nyhed: Paradoks: Vi vil spare energi, men skruer samtidig op for varmen

Danskerne energirenoverer deres gamle huse som aldrig før, men indsatsen får ikke den forventede effekt på forbruget, fordi vi samtidig vælger at skrue godt op for varmen.

Egentlig er det helt skørt. Vi danskere har de seneste 20 år brugt masser af kræfter på at energirenovere vores gamle huse, f.eks. med nye vinduer eller øget isolering af tag og vægge. Indsatsen nedbringer bare ikke energiforbruget som forventet. For når huset er tættere og holder bedre på varmen, så skruer folk simpelthen op.

Det har professor Kirsten Gram-Hanssen, der forsker i bl.a. bæredygtig omstilling af boligbyggeri ved Aalborg Universitet i København, konstateret ved at studere det forventede energiforbrug for de energirenoverede boliger set i forhold til det faktiske forbrug, når hverdagen indfinder sig.

B972337127Z.1_20160712150749_000+GOOU6ODP.1-0.jpg

I et studie, hvor husene fik installeret varmepumpe i stedet for el-ovne, faldt energiforbruget f.eks. 20 pct. mindre end forventet – og de tal er helt typiske, fortæller hun og henviser til både dansk og international forskning, som viser det samme.

Faktisk er det sådan, at huse med de bedste energimærkninger bruger væsentligt mere energi end forventet, mens huse med de ringeste energimærkninger bruger væsentligt mindre end forventet. Det viser hendes gennemgang af data fra hundredtusindvis af danske hjem, der i årene 2006-2014 er blevet klassificeret i kategorierne A til G.

Forny boligen for det halve

Kirsten Gram-Hanssen har i sin forskning holdt de energimærkede huses forventede energiforbrug op imod det reelle forbrug.

Hvad er forklaringen på, at forbruget bliver større end ventet?

»Med de nye, tættere huse er der kommet nye normer for komfort,« siger Kirsten Gram-Hanssen.

T-shirt og bare tæer om vinteren

Hendes interviews med beboerne har vist, at de ganske enkelt ændrer adfærd i de energieffektive huse.

»Alle beregninger tager udgangspunkt i, at folk har 20 grader i deres stuer. Men ofte er det sådan, at folk, der bor i ældre huse faktisk holder lidt lavere temperaturer, og folk i nye huse holder højere temperaturer. Man kan sige, at dem, der bor i ældre huse er bedre til at tage en sweater og et par hjemmesko på og spare på varmen, hvorimod mange folk i de nye huse ikke tænker på at spare, fordi de jo allerede bor i et lavenergihus. Men hvis man går rundt i sommertøj og bare tæer og varmer huset op til 24 grader, så bruger man mere energi, end beregningerne kommer frem til,« fastslår hun.

B972337127Z.1_20160712150749_000+GOOU6OEV.1-0.jpg

Professoren ser bl.a. den ændrede adfærd som en konsekvens af den måde, virksomhederne sælger idéen om energirenovering til forbrugerne på. Det sker med slagord som: “Spar kolde kontanter på varmeregningen – og nyd et varmt sommerhus året rundt.” En besparelse giver med andre ord bare mulighed for at bruge noget mere.

Bygningsreglementet har også en del af ansvaret, mener Kirsten Gram-Hanssen:

»Måske er det også sådan, at vores bygningsreglement har fremmet en bestemt type af energibesparende bygninger, og så har vi troet, at alt var godt – men vi har helt glemt at se på adfærden,« siger hun og påpeger, at det måske er for nemt at bruge for meget energi i de nye huse.

B972337127Z.1_20160712150749_000+GOOU6OET.1-0.jpg

»Det handler også om, hvordan de gamle og de nye huse er indrettet. De gamle har flere rum, man kan lukke af, mens de nye huse typisk har store sammenhængende rum, så det er sværere at adskille rummene. Modsat tidligere er det i dag også meget almindeligt med gulvvarme, hvor det ikke er så oplagt lige at skrue ned, fordi det tager længere tid, inden temperaturen retter sig,« siger hun.

Tal fra Energistyrelsen viser, at det samlede forbrug i de danske husholdninger til opvarmning har været stort set uforandret siden 1990’erne. Forbruget er ganske vist faldet per kvm, men fordi vi bor på stadig flere kvadratmeter per person – en stigning fra 50,5 kvm per person (1990) til 57,2 kvm per person (2014), er det samlede forbrug alligevel cirka det samme: I 2012 var energiforbruget i de danske husstande ifølge Danmarks statistik cirka 1.240 petajoule – eller det, der svarer til cirka en fjerdedel af hele energiforbruget i Danmark det år.

»Vi vil give en gave til brugerne og byen«

»De nye huse bruger gennemsnitligt mindre energi end de gamle – også selv om folk er begyndt at varme mere op. Men vi har brug for meget markante energibesparelser i vores bygninger, hvis vi skal nå de klimamål, vi har forpligtet os til. Der er med andre ord brug for, at vi både bygger lavenergihuse og samtidig bruger dem på en energibesparende måde for at reducere vores samlede energiforbrug,« siger hun.

Nyhed: Boligejere vælger de små energirenoveringer

22-09-2015: Boligejerne gennemfører i langt højere grad de mindre forbedringer frem for omsiggribende renoveringer. Læs artikel

Guide: Kender du dit energimærke?

16-01-2014: Knap halvdelen af de danske husstande har energimærke E eller dårligere. Det koster dyrt i det månedlige budget. Alligevel mener blot hver tiende husejer, at deres hus har behov for energiforbedringer. Læs artikel

Guide: Nybyggeri a la liebhaver

01-11-2013: Nybyggeri i liebhaverområderne er blevet populært, og derfor er mange parate til at betale store penge for et nedrivningshus, der er beliggende i et godt postnummer. Læs artikel

Guide: Huskøb: Kom kedelige regninger i forkøbet

28-04-2016: Udgifterne til fagpersoner i forbindelse med huskøb kan blive høje, men noget kan du klare selv. Læs artikel

Guide: Sådan får du støtte til at energirenovere din bolig

27-04-2016: Kunne du tænke dig at spare på strømmen eller nedbringe din varmeregning? Så er det måske tid til at give dit hjem en energivenlig optimering. Jyllands-Posten guider dig igennem søgeprocessen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...