Find mere om:
Guide: Husejere med varmepumper fryser | livsstil.guide.dk

Guide: Husejere med varmepumper fryser

En bimåler gør det let at opdage, hvis varmepumpen ikke kører optimalt.

Samtidig får de en ubehagelig overraskelse, når de åbner rudekuverten med elregningen. Ejerne er blevet stillet i udsigt, at de med varmepumpen kan spare rigtig mange penge, men den holder ikke altid stik. Mange føler, at de ikke er blevet vejledt godt nok om betingelserne for, at varmepumpen kan fungere optimalt. ”Vi oplever desværre, at varmepumpeanlæg installeres i ældre huse, hvor den nødvendige isolering ikke er på plads – eller radiatorerne er for små – med voldsomt elforbrug til følge,” fortæller Johan Lorentzen fra Energitjenesten.dk.

I andre tilfælde er det selve anlægget, der ikke er dimensioneret rigtigt. Når varmepumpen er for lille, eller når slangerne til jordvarmeanlægget er for korte, får anlægget ikke tilført tilstrækkelig med energi. Det betyder, at en elpatron, som kun skal klare spidsbelastninger, når der ikke leveres varme nok, begynder at overtage op til 35 pct. af opvarmningen – med en stor elregning til følge. Opvarmning af vand via en elpatron koster ca. tre gange så meget som opvarmning via varmepumpen.

Monter en bimåler

”I sig selv er varmepumper en rigtig god idé, især i moderne huse med gulvvarme, og vi hører derfor også fra mange, der er tilfredse med produktet,” fortæller Johan Lorentzen, "men man skal huske på, at en varmepumpe arbejder bedst med ”lunkent” vand, og derfor skal varmefordelingsanlægget være forberedt på, at der ikke kommer radiatorvand rundt med høj temperatur som fra en oliekedel. Små radiatorer i et såkaldt et-strengsanlæg duer for eksempel slet ikke til varmepumper,” fastslår Energitjenestens vejleder. Varmepumpers virkningsgrad falder dramatisk, hvis man bliver nødsaget til at hæve fremløbstemperaturen, og så er der ikke sparet noget i forhold til det gamle oliefyr.

For at holde øje med forbruget skal der monteres en bimåler, som er let tilgængelig, ellers er det svært at opdage, hvis varmepumpen ikke kører optimalt. Og det bør sælger gøre forbrugeren opmærksom på.

Energitjenesten opfordrer til, at man køber sin varmepumpe gennem en autoriseret installatør, som også er medlem af Tekniq eller DS Håndværk, så man på den måde er dækket af en garanti og et ankenævn.

Læs også: Billige varmepumper snyder danskerne

Kilde: Energitjenesten.dk

Guide: Varmepumper holder hvad de lover

22-11-2013: Test fra Teknologisk Institut viser, at jordvarmepumper og luft til-vand-varmepumper lever op til det energiforbrug, producenterne lover. Derimod er der problemer med luft til luft-varmepumper. Læs artikel

Guide: Billig opvarmning med træpiller

02-09-2011: Stadig flere danskere vælger at sende oliefyret på pension og køber i stedet et træpillefyr. Læs artikel

Guide: Gratis varme og varmt vand fra solen

06-06-2011: Der er penge at spare ved at supplere husets varmeforsyning med et solvarmeanlæg. Læs artikel

Guide: Stil krav til din cirkulationspumpe

04-04-2011: Som boligejer kan du spare penge ved at skifte den gamle cirkulationspumpe ud med en ny. Læs artikel

Guide: Ny teknologi kan mindske din varmeregning

14-07-2016: Et forsøg med 127 husstande i Middelfart viser, at intelligent varmestyring kan reducere varmeforbruget og varmeregningen. Læs om forsøget og besparelserne. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...