Find mere om:
Så meget koster det at skrotte oliefyret | livsstil.guide.dk

Så meget koster det at skrotte oliefyret

Er det dyrt at fjerne oliefyret og olietanken, og hvem ringer du til? Få svar her og find ud af, om du kan få tilskud, når du kvitter oliefyret.

Er det dyrt at fjerne oliefyret og olietanken, og hvem ringer du til? Få svar her og find ud af, om du kan få tilskud, når du kvitter oliefyret.

Det koster mindst 5.500 kr. at skrotte oliefyret, men flere energiselskaber tilbyder tilskudsordninger til energiforbedring af private boliger – og dermed også til skiftet fra olie til en anden opvarmningsform. Nogle selskaber giver tilskud til varmepumpe og naturgasfyr, mens andre giver til solvarme.

Du skal betale mindst 5.500 kr., når oliefyret skal skrottes. Sådan lyder vurderingen fra to vvs-installatører, som bolius.dk har talt med.

Typisk vil afmonteringen af oliefyret dog være en del af det tilbud, du indhenter, når dit nye varmeanlæg skal installeres.

SE TEMA: Udskiftning af fyr

Hvordan skrottes et oliefyr?

Arbejdet med at frakoble et oliefyr tager omkring en halv arbejdsdag og består af 2 dele:

1. Oliefyret fjernes

Denne del er typisk uproblematisk, med mindre fyret er meget stort og står et sted i huset, fx kælderen, hvor det ikke kan komme væk fra i et stykke. I så fald skal det skæres i mindre dele, inden det fjernes. Det tager længere tid og kan svine en del.

Afhængig af tidsforbrug koster det omkring 3.000-8.000 kr. at få oliefyret afmonteret, flyttet og skrottet.

Det kan udføres af en vvs’er eller en oliefyrsmontør.

LÆS OGSÅ: Udskiftning af oliefyr

2. Olietanken tømmes og sløjfes

Olietanken kan både være gravet ned eller stå frit. Uanset, hvor tanken er placeret, skal den sløjfes, når oliefyret ikke længere er i brug. Dvs., at den tømmes for restindhold, spules og derefter enten fjernes eller blændes af, så det ikke længere er muligt at fylde olie i. En vvs-installatør kan udføre arbejdet – typisk vil han dog hyre et slamsugerfirma til at spule tanken.

Du kan i nogle tilfælde få betaling for olieresterne i tanken. Forvent ca. 3-5 kr. pr. liter. Dog ikke for de sidste 100 liter, da de er for beskidte.

Flere kommuner anbefaler, at du fjerner tanken, når den ikke længere bruges. Men mange lader den være i jorden og nøjes med at afmontere påfyldningsstudsen og fjerne alle rørforbindelser over jorden. Til slut skal tanken blændes af ved at proppe rørstudsene til, så der ikke kan fyldes olie på tanken igen.

Ligger olietanken under et område med kørsel eller bygninger, skal den fyldes op med sand for at undgå sammenstyrtning.

Prisen for sløjfning af olietanken ligger på 2.500-3.000 kr. Skal tanken graves op, kan det dog koste op til 7.000 kr. Bortskaffelse af olietanken efterfølgende er indregnet i prisen.

Husk, at du skal udfylde og indsende et sløjfningsskema til kommunen senest 4 uger efter, at arbejdet er udført. Find det på kommunens hjemmeside, eller tag kontakt til afdelingen for teknik og miljø. Få desuden en attest fra firmaet, så du kan dokumentere, at tanken er tømt i henhold til reglerne.

LÆS OGSÅ: Drop oliefyret – så meget sparer du

Kan du få tilskud, når oliefyret kvittes?

Tilskud fra energiselskaberne

Flere energiselskaber tilbyder tilskudsordninger til energiforbedring af private boliger – og dermed også til skiftet fra olie til en anden opvarmningsform. Nogle selskaber giver tilskud til varmepumpe og naturgasfyr, mens andre giver til solvarme.

Tilskuddet er et engangsbeløb og gives som en fast pris pr. kWh, du på årsbasis sparer ved at efterisolere huset eller skifte varmekilde. Typisk er tilskuddet på 20-40 pr. kWh.

Se en guide til de forskellige ordninger her

Håndværkerfradrag

Du har også mulighed for at bruge BoligJobordningens årlige fradrag på 15.000 kr. inkl. moms på de lønudgifter, du har til at droppe oliefyret.

Udskiftning af oliekedel er nemlig blandt de ydelser, der giver fradrag. Det samme er installation af varmepumpe – herunder jordvarmeanlæg.

Se liste over samtlige fradragsberettigede ydelser hos SKAT

SE TEMA: BoligJobordningen

Hvad kan den bruges til?

Du må gerne bruge olietanken til at opsamle regnvand, så længe, at røret, der leder vandet ned i tanken, ikke er formet og placeret, så det kan forveksles med en påfyldningsstuds til fyringsolie.

Det er dog ulovligt at sprede forurenet vand på jorden - og da det sjældent er muligt at rengøre tanken så grundigt, at der ikke er olierester tilbage, vil der komme olie i det opsamlede vand.

Miljøstyrelsen fraråder derfor, at du bruger en tidligere olietanke til opsamling af regnvand.

Kilde: Miljøstyrelsen

Det koster mindst 5.500 kr. at skrotte oliefyret, men flere energiselskaber tilbyder tilskudsordninger til energiforbedring af private boliger – og dermed også til skiftet fra olie til en anden opvarmningsform.

Nogle selskaber giver tilskud til varmepumpe og naturgasfyr, mens andre giver til solvarme.

Guide: Bæredygtigt byggeri: Sådan kommer du i gang

02-04-2014: 100 procent bæredygtighed er svær at opnå, men følger du de 10 gode råd her, gør du dit husbyggeri mere bæredygtigt og får samtidig et hus, der både er rart at bo i og let at sælge. Læs artikel

Guide: Sådan sparer du mest energi

02-02-2014: Hvad kan bedst betale sig at gøre, hvis du skal spare energi og penge? Se top-5 her. Læs artikel

Guide: Drop oliefyret: Så meget sparer du

15-11-2013: Du kan spare ca. 65 procent på varmeregningen ved at skifte oliefyret ud med et billigere alternativ. Se, hvad du sparer med fx jordvarme, naturgas eller fjernvarme, og find ud af, hvilken energiform der er billigst. Læs artikel

Guide: Fordele og ulemper ved seks forskellige varmekilder

18-10-2013: Se, hvad de koster årligt, og hvor meget der er at spare sammenlignet med de ca. 25.000 kr. det koster at varme parcelhuset op med et gammelt oliefyr. Læs artikel

Guide: Se om du bruger for meget varme

23-04-2010: Mange klager over deres varmeregning – og ofte med god grund. Måske er du én af dem, men har du tænkt over, om det er noget, du selv kan gøre noget ved? Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...