Find mere om:
Fjernvarme er fremtiden | livsstil.guide.dk

Fjernvarme er fremtiden

I fremtiden vil fjernvarme være den mest miljøvenlige form for varme. Men usikkerhed betyder, at der ikke bliver investeret i nye teknologier, og derfor lever fjernvarmenettet ikke op til sit potentiale.

I øjeblikket er fjernvarme en af de mest miljøvenlige og billige varmeløsninger, men der er teknologi tilgængelig, der kan gøre det billigere, mere effektivt og tilgængeligt for flere danskere. Som det ser ud nu, er godt 60 procent af danske boliger – svarende til omkring 1,5 millioner boliger - på fjernvarmenettet. Men ifølge Marianne Bender, der er leder af Energitjenesten Nordjylland, ville det være godt at få det tal op i nærheden af 80 procent.

»Fremtidens fjernvarme vil være den mest miljøvenlige form for varme,« siger hun.

Marianne Bender har mange års erfaring med både den praktiske og politiske side af energi i Danmark. Ifølge hende har de mange erfaringer, vi har gjort os om fjernvarme åbnet dørene for nye teknologier, der ville gøre fjernvarme endnu mere miljøvenligt.

»Der er rigtig mange ting, der ikke har fungeret ved fjernvarme,« fastslår hun og fortsætter: »Det betyder, at vi har gjort nogle erfaringer gennem de år, det har været installeret. Ikke alt ved fjernvarme er lyserødt, men fremtidens fjernvarmeteknologier vil være supereffektive. Det er der ingen tvivl om.«

Usikkerhed forhindrer investeringer

Teknologien til at effektivisere fjernvarmenettet eksisterer allerede, men det er ikke der, problemet ligger, forklarer Marianne Bender.

»Hvis vi havde økonomien og viljen til det, kunne det indføres i løbet af et par år eller tre. Det er ikke et problem,« siger hun.

Grunden til, at de teknologier ikke er blevet indført, er, at fremtiden ser meget usikker ud for de værker, der leverer varmen. Meget af fjernvarmen kommer nemlig som et bi-produkt af elproduktion, og værkernes eksistens er afhængig af el-produktion. Men de seneste mange år har Danmark satset stort på import af el og produktion af vedvarende el fra eksempelvis vindmøller.

»Værkerne ved ikke, hvordan deres fremtid kommer til at se ud. Vi ved ikke hvor mange kraft- og varmeværker, vi har brug for i fremtiden,« forklarer Marianne Bender.

Den usikre fremtid for værkerne betyder, at de er afventende over for at investere i ny teknologi. Det betyder desuden, at fjernvarme bliver mindre attraktivt for forbrugerne. Så længe værkerne ikke er sikre på deres eksistensgrundlag, sætter de den faste del af regningen højt for at garantere en indkomst. Dermed kommer den forbrugsbestemte del af varmeregning til at betyde mindre, og det mindsker argumentet for at isolere bedre for at spare på varmen.

Varme skal komme fra jord og vind

Lige nu kommer en stor del af fjernvarmen fra el-produktion, afbrænding af affald og spildvarme fra tung industri, men i takt med at der kommer mere fokus på genbrug af affald, vil der komme mindre varme derfra. Desuden kommer en del af varmen stadig fra afbrænding af træ og kul, men den del vil også blive mindre og mindre med tiden. Der ligger nye teknologier klar, der fokuserer på at hente varme fra jorden og fra vindmøller i de perioder, hvor de producerer mere strøm, end vi kan nå at bruge.

»Vi har mulighederne og teknologierne, men vi skal vælge retning. Det, det handler om nu, er at finde ud af, hvordan vi får investeringerne på plads, og i hvilken retning de skal gå,« siger Marianne Bender.

Før du skifter til fjernvarme

  • Er det overhovedet muligt at komme på fjernvarmenettet? I mange landsbyer er det ikke muligt at blive koblet på fjernvarmenettet.
  • Er bygningen egnet? For at fjernvarme skal være effektivt, skal man gerne have en god varmeflade (radiatorer, gulvvarme).
  • Kan det betale sig? Det kan være, at der er andre muligheder, der er ligeså attraktive, hvis man står og skal skifte.

Guide: Tænd langsomt for fjernvarmen og spar ca. 2.000 kr.

20-09-2015: Det er alt for dyrt at skrue fuldt op for fjernvarmeanlægget, når du tænder det for første gang i fyringssæsonen. Læs, hvordan du på 2 minutters kan spare op til 2.000 kr. Læs artikel

Guide: Skær 1.300 kr. af varmeregningen

13-05-2014: 1.300 kroner lige ned i foret. Det kan du få, hvis du bor i parcelhus og har fjernvarme . Læs artikel

Guide: Drop oliefyret: Så meget sparer du

15-11-2013: Du kan spare ca. 65 procent på varmeregningen ved at skifte oliefyret ud med et billigere alternativ. Se, hvad du sparer med fx jordvarme, naturgas eller fjernvarme, og find ud af, hvilken energiform der er billigst. Læs artikel

Guide: Fordele og ulemper ved seks forskellige varmekilder

18-10-2013: Se, hvad de koster årligt, og hvor meget der er at spare sammenlignet med de ca. 25.000 kr. det koster at varme parcelhuset op med et gammelt oliefyr. Læs artikel

Guide: Sparetip: Sommerluk for fjernvarmen

29-05-2012: Luk for sommerventilen og sluk cirkulationspumpen. Så begrænser du varmeregningen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...