Find mere om:
Guide: Spar penge med energirenovering | livsstil.guide.dk

Guide: Spar penge med energirenovering

Hvis man holder tungen lige i munden, er der store økonomiske fordele ved at energirenovere. »Der er en økonomisk gevinst ved at søge støtten,« siger en ekspert.

Selv om det ofte er i klimaets tjeneste, at man energirenoverer, gør det jo ikke noget, at pengepungen også får lidt ud af det. Hos Energihjem.dk, der formidler energivenlige byggeopgaver og står for rådgivning, oplever man for tiden, at flere danskere benytter sig af mulighederne for at spare penge på deres renoveringer ved at søge energistøtte gennem energiselskaberne.

»Der er en økonomisk gevinst ved at søge støtten. Et økonomisk tilskud som energistøtten er uden tvivl et incitament for mange til at igangsætte renoveringer. Hos os kan vi mærke, at der er en stigende interesse for dette. Mange er blevet klar over, at det kan betyde noget for deres energiregning, og for indeklimaet generelt. Det er helt sikkert nogle faktorer, der gør, at der er flere, som energirenoverer,« siger Maria Carlsen, som er kommunikationschef og formidler hos Energihjem.dk.

Energivenlig støtte

Maria Carlsen forklarer, at Energihjem.dk er meget tilfredse med, at flere er begyndt at skele den energivenlige vej, når det kommer til renoveringer af husstanden. Men rent faktisk er der heller ikke grund til andet.

Fremtidssikring for familien

»Én ting er, at en energirenovering forhåbentlig medfører, at man fremover vil reducere sit energiforbrug og dermed spare penge, men når man samtidig søger støtten og får en økonomisk gevinst, fordi man får nogle ekstra penge eller noget rådgivning, som kan være med til at finansiere den planlagte energirenovering, er der ingen grund til ikke at søge støtten,« siger Carlsen. Samtidig skal man holde sig for øje, at støtten er til for dem, der søger den, og derfor ikke er ovenud svær at få.

Gør brug af håndværkerfradraget

Maria Carlsen peger samtidig på, at der også fra politisk hold er kommet en fremstrakt hånd til boligejere, som gerne vil lave energivenlige tiltag i hjemmet:

»Det nye håndværkerfradrag har fokus på bl.a. energirenovering, så derfor er der et meget stort overlap i forhold til, hvad man kan få fradrag af, og hvad man kan få tilskud til. Meget ofte er det sådan, at hvis noget er tilskudsberettiget, så kan man også få håndværkerfradrag for det, når arbejdet er udført.«

Sådan får du støtte til at energirenovere din bolig

Der er altså tale om en dobbeltbesparelse, fordi de to ordninger dækker de samme former for renoveringer og vedligeholdelsesarbejde. Det er ikke nogen speciel fidus, blot et energivenligt tiltag.

»Det er håndværkerens løn, man kan få et fradrag på. Altså lønnen på det udførte arbejde. Når man søger støtte til energirenovering, er det derimod beregnet ud fra, hvilket arbejde man får udført, og det baserer sig ikke på håndværkerens løn, men helt konkret på den energimæssige kilowattbesparelse, der kommer på baggrund af selve renoveringen. Det er de meget klassiske energirenoveringer, man kan få både energistøtte og håndværkerfradrag på,« siger Carlsen.

Så selvom alt for tiden ser lysegrønt ud for energivenlige sjæle med hang til grønne tiltag, så mener man nu ikke hos Energihjem.dk, at vi danskere er helt i mål med vores energirenoveringer.

»Vi prøver virkelig at gøre folk opmærksomme på, at man kan søge energitilskud,« siger Maria Carlsen.

Nyhed: Boligejere vælger de små energirenoveringer

22-09-2015: Boligejerne gennemfører i langt højere grad de mindre forbedringer frem for omsiggribende renoveringer. Læs artikel

Guide: Energirenovering med omtanke

19-09-2015: Energirenovering kan både øge komforten i hjemmet, øge husets værdi og spare dig penge på el- og varmeforbrug. Det er dog vigtigt, at lægge en strategi og holde hovedet koldt, inden man kaster sig ud i en energirenovering. Læs artikel

Guide: Ny teknologi kan mindske din varmeregning

14-07-2016: Et forsøg med 127 husstande i Middelfart viser, at intelligent varmestyring kan reducere varmeforbruget og varmeregningen. Læs om forsøget og besparelserne. Læs artikel

Nyhed: Paradoks: Vi vil spare energi, men skruer samtidig op for varmen

13-07-2016: Danskerne energirenoverer deres gamle huse som aldrig før, men indsatsen får ikke den forventede effekt på forbruget, fordi vi samtidig vælger at skrue godt op for varmen. Læs artikel

Guide: Sådan får du støtte til at energirenovere din bolig

27-04-2016: Kunne du tænke dig at spare på strømmen eller nedbringe din varmeregning? Så er det måske tid til at give dit hjem en energivenlig optimering. Jyllands-Posten guider dig igennem søgeprocessen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...