Find mere om:
Guide: Sådan sparer du mest energi | livsstil.guide.dk

Guide: Sådan sparer du mest energi

Hvad kan bedst betale sig at gøre, hvis du skal spare energi og penge? Se top-5 her.

Hvad kan bedst betale sig at gøre, hvis du skal spare energi og penge? Bolius' fageksperter har udvalgt de 5 mest rentable ting. Se dem her og find ud af, hvor hurtigt du kan tjene penge.

Energipriserne stiger, og det kan blive rigtig dyrt ikke at gøre noget. Derfor har Bolius udvalgt 5 tiltag, der bedst kan betale sig i det lange løb.

Priserne og tilbagebetalingstiden er gennemsnitspriser. De kan variere meget fra hus til hus.

1. Hulmursisolering

Har du en bolig med hulmur, kan det ofte betale sig at få blæst isoleringsmateriale ind i hulmuren. Mange firmaer undersøger, om der allerede er isolering og kan give et tilbud på at blæse isolering ind i hulmuren. Hulmursisolering giver en lavere varmeregning, og så slipper du også for kulde og træk fra ydervæggene.

Eksempel: 100 mm isolering blæst ind i hulmuren, hvor der ingen isolering var.

Etableringspris: 15.500 kr.
Tilbagebetalingstid: 1-2 år.

LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du din hulmursisolering i dit hus

2. Efterisolering af loft

Der er størst varmetab igennem taget. Har du ingen, eller kun lidt isolering (fx 100 mm) på loftet, er det en god idé at få efterisoleret, gerne op til 400 mm isolering. Det vil give en væsentlig besparelse på varmeregningen, og pengene kan være tjent hjem i løbet af få år.

Eksempel: 245 mm ekstra isolering lagt ud på et loft, hvor der i forvejen er isoleret med 100 mm.

Etableringspris: 14.000 kr.
Tilbagebetalingstid: 4-5 år. 

LÆS OGSÅ: Kan efterisolering betale sig?

3. Drop det gamle oliefyr

Hvis du har et gammelt oliefyr, bør du skifte det ud med et nyt oliefyr eller naturgasfyr eller vælge en helt ny varmekilde som fx jordvarme. Du kan spare op til 70 procent på varmeregningen ved at skifte et ældre oliefyr ud med en jordvarmepumpe.

Eksempel: Udskiftning af det gamle oliefyr fra 1970 til jordvarme.
Etableringspris: 140.000 kr.
Tilbagebetalingstid: 6-8 år.

SE TEMA: Udskiftning af fyr

4. Investér i solceller

På trods af en mindre økonomisk attraktiv afregningsmetode i forhold til 2012, kan det stadig godt betale sig at købe solceller, primært fordi prisen for et solcelleanlæg er faldet markant gennem det seneste år.

Eksempel: Etableringspris 80.000 kr.
Tilbagebetalingstid 10-12 år.

Prøv Bolius' og KPMG's solcelleberegner

5. Nye ruder eller vinduer

Der forsvinder meget varme ud gennem gamle vinduer derfor skal du overveje, om de skal skiftes. Det kan især betale sig, hvis du kan nøjes med at skifte ruderne ud med energiruder. Nye eller renoverede vinduer får også huset til at se bedre ud og mindsker træk.

Eksempel: Udskiftning af vinduer.
Etableringspris: 50.000kr.
Tilbagebetalingstid: 10 år.

LÆS OGSÅ: Udskiftning af ruder i nye og gamle vinduer

Udgangspunktet for beregningerne er et parcelhus fra 1970 på 120 m2. Boligen er med oliefyr, fra 1970 og vinduerne er de oprindelige, fra 1970. Der er ingen isolering i hulmuren, og på loftet er der isoleret med 100 mm isolering. Der er anvendt beregninger fra Rockwool og Rationel.

Bolius

Guide: Top 5: Sådan sparer du mest energi i din bolig

09-11-2014: Hvad kan bedst betale sig, hvis du skal nedsætte varmeregningen og hurtigt tjene penge i dit hus? Bolius' fageksperter har udvalgt de 5 mest rentable ting. Se dem her. Læs artikel

Guide: Find ud af, hvor utæthederne i dit hus er

07-09-2014: Med termografi kan du få et overblik over, hvor dit hus er utæt, hvor isoleringen er dårlig, og hvor det kan betale sig at sætte ind med udbedringer først. Læs artikel

Guide: Drop oliefyret: Så meget sparer du

15-11-2013: Du kan spare ca. 65 procent på varmeregningen ved at skifte oliefyret ud med et billigere alternativ. Se, hvad du sparer med fx jordvarme, naturgas eller fjernvarme, og find ud af, hvilken energiform der er billigst. Læs artikel

Guide: Fordele og ulemper ved seks forskellige varmekilder

18-10-2013: Se, hvad de koster årligt, og hvor meget der er at spare sammenlignet med de ca. 25.000 kr. det koster at varme parcelhuset op med et gammelt oliefyr. Læs artikel

Guide: Efterisolering er en opgave, man tager oppefra og ned

08-02-2016: Når du vil efterisolere dit hus, så start med at tjekke loftet, og fortsæt så nedefter. Samtidig er det vigtigt at huske, at ikke al isolering kan gøres op i tilbagebetalingstider, men simpelthen handler om bedre komfort i hverdagen. Det forklarer to eksperter på området. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...