Find mere om:
Skær 1.300 kr. af varmeregningen | livsstil.guide.dk

Skær 1.300 kr. af varmeregningen

1.300 kroner lige ned i foret. Det kan du få, hvis du bor i parcelhus og har fjernvarme .

Et drej på ventilen kan for en parcelhusejer med fjernvarme i rørene betyde en besparelse på op mod 1.300 kroner.

Og lukker du helt for varmen, når sommeren kommer, er gevinsten for miljøet også stor. Hvis alle fjernvarmebrugere i Danmark lukker for sommerventilen på deres fjernvarmeanlæg, sparer de typisk fem procent på deres energiforbrug og mindsker udledningen af CO2 med 100 kilo.

Ser man på den totale miljøgevinst, hvis alle går ud og slukker for fjernvarmen på anlægget, betyder det, at der slippes 180.000 ton mindre CO2 ud.

Men fordi mange blot skruer ned for varmen og ikke lukker helt for den, sætter hovedstadens forsyningsselskab Hofor og Energitjenesten 15. maj gang i en kampagne, hvor man gør opmærksom på den lille ventil.

- Med omtanke og en lille indsats kan vi alle spare på energien. Jeg håber, at endnu flere i år vil være med til at sommerlukke, når fyringssæsonen slutter, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) om kampagnen.

Man kan lukke forkert

Et gennemsnitligt parcelhus sparer 1.300 kroner ved at sommerlukke. Besparelsen afhænger af prisen på fjernvarmen - og i København vil man kunne spare cirka 500 kroner årligt, fordi fjernvarmen i København er relativ billig i forhold til andre steder i Danmark.

- Omkring halvdelen af de danske hjem med fjernvarme glemmer at sommerlukke, eller gør det forkert. I Københavnsområdet er andelen endda endnu højere. Her kører tre ud af fire anlæg uforstyrret videre, siger projektleder hos Hofor Jimmi Engberg.

Er varmekilden i huset ikke fjernvarme, kan det godt svare sig at se på olie- eller gasfyret for at spare penge. For at undgå, at der pumpes opvarmet vand ud i radiatorerne om sommeren, selv om de er slukket, kan man slukke for cirkulationspumpen.

www.sommerluk.dk kan man se, hvordan man justerer de forskellige varmeanlæg.

Ritzau

Guide: Tænd langsomt for fjernvarmen og spar ca. 2.000 kr.

20-09-2015: Det er alt for dyrt at skrue fuldt op for fjernvarmeanlægget, når du tænder det for første gang i fyringssæsonen. Læs, hvordan du på 2 minutters kan spare op til 2.000 kr. Læs artikel

Guide: Fordele og ulemper ved seks forskellige varmekilder

18-10-2013: Se, hvad de koster årligt, og hvor meget der er at spare sammenlignet med de ca. 25.000 kr. det koster at varme parcelhuset op med et gammelt oliefyr. Læs artikel

Guide: Sparetip: Sommerluk for fjernvarmen

29-05-2012: Luk for sommerventilen og sluk cirkulationspumpen. Så begrænser du varmeregningen. Læs artikel

Guide: Gå en varm vinter i møde

24-11-2013: Det behøver hverken at koste mange penge eller masser af tid at optimere din boligopvarmning – med nogle lette designmæssige og praktiske forandringer kan du sidde lunt i det vinteren over. Læs artikel

Guide: Varmepumper holder hvad de lover

22-11-2013: Test fra Teknologisk Institut viser, at jordvarmepumper og luft til-vand-varmepumper lever op til det energiforbrug, producenterne lover. Derimod er der problemer med luft til luft-varmepumper. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...