Find mere om:
Solceller: Sådan bruger du strømmen om dagen | livsstil.guide.dk

Solceller: Sådan bruger du strømmen om dagen

Med et nyt solcelleanlæg kan det bedst betale sig at bruge mere strøm om dagen. Få gode råd til, hvordan du kan flytte noget af dit elforbrug fra aften til dag.

Med de nye regler om støtte til solceller kan det langt bedre betale sig at bruge strømmen, mens solen skinner. Derfor kan det være en god idé at flytte dit strømforbrug til om dagen, hvis du investerer i et solcelleanlæg.

Men er det overhovedet muligt?

LÆS OGSÅ: Solceller: Kæmpe forskel på økonomien med gamle og nye regler

Størst elforbrug om aftenen

MIBB døgnfordeling.jpg

Ja, du kan godt bruge lidt mere strøm om dagen og lidt mindre om aftenen. Men en stor del af strømforbruget kan du ikke flytte, da du bruger mere strøm, når du er hjemme, og det er en del danskere ikke i dagtimerne.

Det største strømforbrug er fra kl. 17-23, hvor man laver mad, tænder lyset, ser tv og er på internettet.

LÆS OGSÅ: Reducér din elregning

Lad vaskemaskinen vaske om dagen

Vi har spurgt fagekspert i Bolius, Morten K. Mathiasen, energivejleder Rune Schmidt, Energitjenesten, og DONG Energy om, hvordan du kan flytte noget af dit strømforbrug til dagtimerne. De har følgende råd:

  • Indstil din vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler (hvis de har timer) til at vaske og tørre om dagen – 17 pct. af en husstands elforbrug går til vask.
  • Oplad elektronik om dagen – fx telefon, tablet og pc.
  • Lav tidlig aftensmad.

Udnyt solcellerne bedre

MIB global.jpg

Ifølge Rune Schmidt og Morten K. Mathiasen er der også andre ting, du kan overveje at gøre for bedre at udnytte solen og dit solcelleanlæg i dagtimerne. Det er dog mere nødløsninger end optimale løsninger, og de er ikke nødvendigvis en god idé for alle:

- Vend solceller mod øst og vest. Få solcelleanlægget til at producere mere strøm tidligt og sent, når du er hjemme, ved at få et solcelleanlæg, hvor dele af det placeres øst- og vestvendt frem for kun mod syd. Solceller, der er placeret mod vest, producerer mere strøm sidst på dagen, mens solceller, der vender mod øst, laver mere strøm først på dagen. Ulempen er dog, at solcelleanlægget samlet vil producere mindre strøm, da det laver mest strøm, når solcellerne vender mod syd, så det er ikke sikkert, at det kan betale sig.

- Køb et lidt mindre solcelleanlæg, der producerer mindre i strøm. Det kan bedst betale sig med et anlæg, der producerer den mængde strøm, du bruger. Regn ud, hvad dit standby-forbrug er (den mængde strøm, du bruger, når du ikke er hjemme), og dimensionér evt. dit solcelleanlæg efter det.

- Indstil din varmepumpe. Hvis du har elvarme (varmepumpe), så indstil pumpen til at varme vandet op om dagen, når solen skinner. Pas dog på ikke at bruge alt det varme vand om aftenen, så der ikke er nok til et brusebad om morgenen.

SE BOLIUS' TEMASIDE OM SOLCELLER

Fakta

Fordeling af elforbrug i danske husstande

  • 34 pct: Tv, it og elektronik (underholdning)
  • 18 pct.: Køle- og fryseapparater
  • 17 pct.: Vask
  • 13 pct.: Belysning
  • 9 pct.: Madlavning
  • 6 pct.: Brugsvand m.v.
  • 3 pct.: Diverse

Kilde: IT Energy ApS, 2010-tal

Guide: Sådan sparer du mest energi

02-02-2014: Hvad kan bedst betale sig at gøre, hvis du skal spare energi og penge? Se top-5 her. Læs artikel

Anmeldelse: Test: Her er de bedste solceller

18-12-2013: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har testet 19 solcellepaneler i et år, og panelerne lever op til producenternes løfter. Læs, hvilke solceller der leverer mest el, og hvordan kinesiske solceller klarer sig. Læs artikel

Guide: Passer dit hus til solceller?

21-08-2012: Er du usikker på, om du kan få solceller på dit hus? Find ud af, hvilke forhold det kræver at få solceller. Læs artikel

Guide: 10 gode råd før du monterer solceller

12-11-2012: Der kan gå meget galt, når der skal monteres solcelleanlæg. Sådan undgår man skader på tag og hus. Læs artikel

Guide: Ny solcelleberegner: Så meget kan du spare

31-10-2012: Regn ud, om et solcelleanlæg kan betale sig for dig i Bolius’ nye solcelleberegner, som KPMG har lavet. Få svar på, hvor mange penge du sparer om året og i hele anlæggets levetid, og hvilken skattemæssig model der er bedst for dig. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...