Find mere om:
Test: Her er de bedste solceller | livsstil.guide.dk

Test: Her er de bedste solceller

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har testet 19 solcellepaneler i et år, og panelerne lever op til producenternes løfter. Læs, hvilke solceller der leverer mest el, og hvordan kinesiske solceller klarer sig.

Du får, hvad du bliver lovet, når du køber solceller.

Det er konklusionen, efter at Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har testet 19 solcellepanelers produktion af el fra november 2012 til oktober 2013. Alle solcellepanelerne leverer den mængde strøm, producenten har angivet – og nogle producerer endda mere.

- Der er ingen, der snyder på vægten, af de 19, vi har testet. Men vi kan selvfølgelig endnu ikke vide, hvilken produktion panelerne vil holde over mange år, siger Jane Kruse, informationsansvarlig i Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

SE TEMA OM SOLCELLER

Solceller leverer mere, end de lover

Bolius’ fagekspert Morten K. Mathiasen er overrasket over testens resultat.

- Det er positivt, at panelerne generelt leverer betragteligt mere, end de lover. Jeg havde regnet med, at de holdt sig tættere på den angivne ydeevne, siger han.

De dyreste solceller er også de bedste Det anlæg, der yder bedst, er det amerikanske Sunpower, som har en effektivitet på 20,4 %. Det er ikke særlig udbredt i Danmark, men centret valgte at tage det med i testen alligevel, fordi panelerne er blandt de mest energieffektive i verden – hvilket testen altså bekræfter.

- Det er også det dyreste anlæg i testen, men de, der vælger at købe det alligevel, gør det typisk af 3 grunde: De vil gerne være med på det sidste nye. De har en mindre tagflade at montere solceller på, så de vil have mest muligt ud af det begrænsede areal. Og så er det et meget smukt panel, der fremstår som en glat overflade uden brud, fordi sølvtrådene er lagt ned i panelerne, siger Jane Kruse.

Effektive solceller versus billige solceller

Et regneeksempel viser, at økonomien i et solcelleanlæg med henholdsvis dyre og effektive paneler eller billigere paneler med lavere produktion stort set er den samme i det lange løb.

Derfor er det altså i overvejende grad æstetik og det tagareal, du har til rådighed, der afgør, om det er interessant for dig at betale mere for ekstra, effektive solceller.

- De mest effektive paneler har størst relevans, hvis du har begrænset plads, fastslår fagekspert Morten K. Mathiasen.

EKSEMPEL: Kan det betale sig at betale ekstra for effektivitet?

Hvad kan bedst betale sig – de dyre paneler, der producerer mere, eller de billigere paneler med lavere produktion?

Du har 30 m2 tagareal til solceller, så du har plads til 18 solcellepaneler.

Vælger du 333 W paneler fra Sunpower, kan du installere 6.000 Wp, hvilket svarer til en produktion på 5.500 kWh. Anlægget koster 136.000 kr. (pris indhentet fra solcellespecialisten.dk 11/12-2013).

Vælger du i stedet standard 245 W paneler, kan du kun installere 4.400 Wp, svarende til en produktion på 4.000 kWh. Anlægget koster 90.000 kr.

Resultat fra Bolius’ solcelleberegner

Du har et årligt elforbrug på 5.200 kWh og udnytter 40 % af solcellernes elproduktion selv.

Med de effektive, men dyrere solcellepaneler sparer du 51.400 kr. over 25 år, og investeringen er tjent hjem efter 21 år.

Med de billige solcellepaneler sparer du 47.802 kr. over 25 år og har tjent din investering hjem efter 19 år.

Kinesiske solceller bedre end sit rygte

Kinesiske solcelleanlæg har ry for at være af dårlig kvalitet, men det bekræfter testen ikke. De kinesiske solceller klarer sig tværtimod fint.

I stedet for at hæfte sig så meget ved, hvilket land solcellerne er produceret i, anbefaler Jane Kruse, at du nærstuderer det såkaldte ”tolerance output” på databladet, når du skal vælge solcelleanlæg. Det angiver, hvor meget panelerne må afvige fra den maksimale ydeevne (målt i Wattpeak Wp), og intervallet varierer fra producent til producent.

Fx må anlægget fra Innotech Solar afvige –5 % til +5 %, mens intervallet for Sharps anlæg er 0 til 5 % og altså kun i positiv retning.

 Hvis du vælger et billigt anlæg med en tolerance med et højt minus – op til -5 %  får du også, hvad du betaler for, fastslår Jane Kruse.

Se resultaterne fra test af solceller på Bolius.dk

Grøn ulandshjælp virker – og pengene kommer tilbage

Guide: En solcelle på taget er bedre end fem i skyggen

11-11-2014: Hvis du vil høste solens kræfter med et solcelleanlæg, er der meget at holde styr på. Energirådgiver Rune Schmidt fra Energitjenesten guider dig gennem regler, fordele, ulemper og forbehold. Læs artikel

Guide: Top 5: Sådan sparer du mest energi i din bolig

09-11-2014: Hvad kan bedst betale sig, hvis du skal nedsætte varmeregningen og hurtigt tjene penge i dit hus? Bolius' fageksperter har udvalgt de 5 mest rentable ting. Se dem her. Læs artikel

Guide: Sådan sparer du mest energi

02-02-2014: Hvad kan bedst betale sig at gøre, hvis du skal spare energi og penge? Se top-5 her. Læs artikel

Guide: Solceller: Sådan bruger du strømmen om dagen

13-01-2013: Med et nyt solcelleanlæg kan det bedst betale sig at bruge mere strøm om dagen. Få gode råd til, hvordan du kan flytte noget af dit elforbrug fra aften til dag. Læs artikel

Guide: Passer dit hus til solceller?

21-08-2012: Er du usikker på, om du kan få solceller på dit hus? Find ud af, hvilke forhold det kræver at få solceller. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...