Find mere om:
Anneks, hvide facader og udemijøer | livsstil.guide.dk

Anneks, hvide facader og udemijøer

Fritidshuse anno 2016 skal være lyse, rummelige og have plads nok til, at hele familien fra nær og fjern kan samles. Hvide facader og gårdmiljøer med udekøkken og udebruser er “det nye sort”.

Kravet til fritidshuse ændrer sig hele tiden – fra små, hyggelige træhuse i 1950'erne til arkitekttegnede paladser, som ikke adskiller sig meget fra huset derhjemme, når det kommer til moderne bekvemmeligheder.

Den seneste trend, som man bl.a. oplever hos EBK Huse, er en efterspørgsel på rummelige fritidshuse med annekser og store udemiljøer, hvor der er plads til, at familien samles fra nær og fjern.

»Der er ingen tvivl om, at de nye familieformer, hvor vi bor mere og mere spredt geografisk – og derfor har behov for at samle flere generationer under ét tag i en sammenhængende periode, når vi ses – har gjort anneks-løsningen utrolig populær. Der er plads til både gæster, voksne børn og børnebørn – og når annekset ikke er i brug, kan det lukkes af, så der ikke står tomme værelser i hovedhuset,« siger Jørgen Raagart, chef for tegnestuen i EBK Huse.

Han oplever samtidig en øget efterspørgsel på to badeværelser, der også giver komfort og privatliv, når mange er sammen i længere perioder.

»Ud over at der skal være plads til flere generationer og overnattende gæster, ser vi også en tendens til, at folk vælger løsninger med mange kvadratmeter, højt til loftet og store vinduespartier,« forklarer Jørgen Raagart, der understreger, at værelserne skal være store og fleksible, så de kan indrettes med både enkeltsenge, dobbeltsenge og barneseng, da familiens behov jo ændrer sig over tid.

Udemiljø i fokus

Når det kommer til livet på terrassen, er det noget, som prioriteres højt. Et hyggeligt gård- eller terrassemiljø, hvor alle kan samles, og der er adgang fra stuen, er også efterspurgt. Men også løsninger med udekøkken og udebruser ses i stadig stigende grad.

»En del af vores kunder efterspørger fritidshuse, hvor de kan bo hele sommerhalvåret, og hvor der er plads til at dele fritidslivet med både gæster, børn og børnebørn – uden at gå på kompromis med privatlivets fred,« siger EBK’s salgsdirektør, Dorte Keinicke.

B972242867Z.1_20160318105205_000+GDMS026H.1-0.jpg

Med hensyn til valget af materialer går folk ofte efter naturlige materialer som profilbrædder på vægge og lofter – gerne i moderne profil – og plankegulve.

Grønt i luften

»Fritidshuset må gerne adskille sig fra helårshuset, når det kommer til hyggeskabende elementer i indretningen. Og vi ser valg af stilarter til arkitekturen, som går fra det klassiske sommerhus med småsprossede vinduer til den helt moderne arkitektur uden udhæng,« forklarer tegnestuechef Jørgen Raagart.

Guide: Idéer med kastanjehegn

04-07-2016: Hegn af kastanjetræ er en gammel tradition i bl.a. England og Frankrig, hvor de bringer sjæl til både romantiske og mere moderne haver. Herhjemme vinder de smukke hegn også mere og mere indpas. Læs artikel

Guide: Urbane grøntsager på menuen

08-05-2016: At dyrke sin egne afgrøder, selv om man bor i byen, er oppe i tiden. 'Urban gardening' hedder trenden, hvor minihaver i f.eks. vindueskarmen eller på altanen giver byboere mulighed for at høste egne grøntsager. Læs artikel

Guide: Moderne fortolkning af stram 1950'er-stil

25-04-2016: Ægteparret Diana Hedegaard og Ulrich Busch har renoveret en klassisk villa fra 1950'erne, der ligger tæt ved skov og strand i Risskov ved Aarhus. De har indrettet den med personlighed, grønne planter og loppefund. Atmosfæren er afslappet og inviterer til, at man går på opdagelse. Læs artikel

Guide: Uhøjtidelig, finurlig og meget personlig indretning på 80 m2

17-12-2015: I en fredet bygning fra 1852 i hjertet af København har plakatdesigneren indrettet sig med den helt rette blanding af nyt og gammelt – med finurlige stilleben og et godt miks af grafiske illustrationer. Læs artikel

Guide: I fodsporene på mormors havesko

04-09-2015: Retrobølgen er landet i haven og det betyder, at sukkulenter, brændte farver og skærehaver er tilbage. Her giver haveekspert Jesper Carl Corfixen sine bedste tips til, hvordan du skaber en idyllisk mormorhave anno 2015. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...