Find mere om:
Nyhed: Birk og bling på badeværelset | livsstil.guide.dk

Nyhed: Birk og bling på badeværelset

Lyse træsorter i badeværelset kombineret med messing og marmor. Det er de nye tendenser på badeværelsesfronten

Lyst og lækkert med et strejf af guld og messing. Sådan kommer flere badeværelser til at se ud for dem, der interesserer sig for boligindretning.

»Det er det næste rum, der kommer til at trække rigtig meget, fordi alle mennesker har meget travlt, og badeværelset er der, hvor man kan gå ud og lukke døren og være lidt for sig selv,« siger baddesigner Mette Mosegaard og fortsætter:

»Badeværelset er ikke bare sådan nogle metervarer, hvor man kommer hjem til andre mennesker og ser, at badeværelset er helt magen til. De møbler, som er i badeværelset, skal have den her lækkerhed og ligne, at det er møbler, der egentlig kunne stå i en stue. Badeværelset er ikke længere et nødvendigvis stort rum. Der er tænkt over indretningen,« fortæller baddesigner Mette Mosegaard.

Danskerne ønsker at skabe stemning på badeværelset. En stemning af ro. Badeværelset skal være et frisk pust om morgen, og det skaber de nu ved brug af lyse træsorter.

Lyst træ hitter

Det skandinaviske er det nye sort inden for baddesign. Danskerne er vilde med det lette og enkle nordiske look – og de mørke træsorter, der tidligere har præget badeværelserne, er fortid.

»Sort, koksgrå og mørke træsorter glider langsomt ud. Sort er altid lidt populært, men nu er det især de lyse træsorter, som vinder ind. Det er for eksempel birk, lys eg, og bøg, som sniger sig ind,« fortæller Mette Mosegaard.

Livsstilsekspert Anne Glad fra DR1-programmet ”Kender du typen” forklarer tendensen med danskernes hang til natur.

»Vores optagethed af naturen fortsætter. Træ, sten og organiske former ses også i indretningen af de nye badeværelser. Det er ikke så underligt, at den udvikling holder ved. Urbaniseringen fortsætter uændret, og mennesket har trods alt tilbragt de første 99,9 pct. af evolutionen under åben himmel i naturen. Man forstår godt, at vi savner en tilknytning hertil.«

Ud over at danskerne har forelsket sig i de lyse træsorter på badeværelset, begynder vi også at gå tilbage i tiden og bruge materialer, der tidligere har været populære. Men vi bruger dem i en kontekst, der passer til nutiden.

Marmor og messing hitter

Billedet på badeværelset anno 2013 er et stort lyst rum med lange, hvide fliser og smalle fuger, men samtidig mærker baddesigneren også en større interesse fra danskerne for at få håndlavede fliser importeret fra Italien. En af de helt nye tendenser er, at materialer som messing og marmor har bevæget sig ind på badeværelset.

»Før har det været rustfrit stål, der har været det dominerende, men nu ser vi, at kobber og messing vinder frem. Man kunne sagtens forestille sig en vandhane i kobber eller messing. Også marmor kommer stærkt tilbage. Den er virkelig et storhit, og det er blandt andet på gulve og som vaskeborde og som brusevæg,« fortæller Mette Mosegaard .

Det er ofte blandt de såkaldte firstmovers, at tendenser slår igennem. Det vil sige hos dem, der først tager de nyeste tendenser til sig. Og denne gruppe leder efter det naturlige og autentiske.

»Man kan se denne tendens som udslag af en lyst til autenticitet. Jacuzzien bliver udskiftet med et kar, blandingsbatterier skal være i messing, der kommer rå fliser eller trægulv i baderummet. Her er vi i luksusafdelingen, men det er som regel også i den kategori, at nye tendenser opstår og bliver tydelige,« siger livsstilsekspert Anne Glad.

Guide: Forvandl dit badeværelse til en ægte wellness-oase

12-03-2016: Med lidt lækkert badesalt, duftlys og loungemusik kan du på et splitsekund forvandle dit badeværelse til en eksklusiv spa. Vi har samlet 15 badekar til din perfekte hjemmespa. Læs artikel

Guide: Få badeværelset, der vil gøre new yorkere misundelige

03-02-2016: Inspirationen til det rå, industrielle badeværelse, indrettet under de skrå vægge på femte sal, er hentet direkte fra The Big Apple, New York - og Nørreport Station i København. Læs artikel

Guide: En vandhane kan også være bæredygtig

16-02-2015: Godt design er ikke bare smukt at se på, men også smukt i funktionen. Det er tanken bag det nye Sense-armatur fra Alessi og Oras, som designeren bag kalder en trojansk hest fyldt med ubevidste bæredygtige handlinger. Læs artikel

Guide: Mere design i badet

17-11-2014: Badeværelset er ikke længere udelukkende et rum, hvor vi tænker funktion. Det er blevet et rum, hvor vi også tænker design og ophold. Her fortæller tre designer om badeværelsestendenser. Læs artikel

Guide: Sig goddag til velværelset

04-10-2013: Et toilet er ikke bare en nødvendig hygiejne-genstand, der skal bringe fordøjelsens rester af dage. Nu skal toilettet og resten af badeværelset ose af velvære og give en følelse af sundhed, afslapning og skønhed. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...