Find mere om:
Reportage: Kunsten at lande på landet | livsstil.guide.dk

Reportage: Kunsten at lande på landet

Familien Grønkjær Taatø har boet et par år midt i Paris. Nu er de vendt hjem til Hornbæk, hvor lyset er skønt og tempoet langsomt, og hvor de for alvor mærker, hvad det vil sige at skifte lejlighed og kosmopolitisk stemning ud med livet på landet.

Grusvejen går direkte gennem skoven og ender i strandkanten. Ikke den overfyldte turiststrand ved havnen i Hornbæk, men den lidt mere stenede og fredelige strand i udkanten af badebyen. Her er idyl, så det står efter og for virkelig at drysse sukker på, skinner solen i dag klart ind ad alle de vinduer, som familien Grønkjær Taatø nøje har planlagt, at det nybyggede træhus skulle have, så naturen føles tæt på. Forandringen i forhold til det 17. arrondissement i Paris, hvorfra de flyttede i sommer, er total.

»Jeg vil tro, at det tager et års tid, før hele familien er faldet rigtigt til,« siger Pernille Grønkjær Taatø.

Hun tilføjer dog, at det måske mest er hende selv, der savner Paris med dens lys, larm, mangfoldighed og internationale stemning.

»Børnene bed mærke i tre ting i Paris. Der var mange fattige, mange der røg på gaden, og folk gik over for rødt. Men de trivedes nu også fint i deres svenske skole dernede.«

B972340794Z.1_20160719102040_000+G3BUHIQS.2-0.jpg

Selv var Pernille Grønkjær Taatø begejstret for storbyen og kunne bruge timer på at gå rundt og se på smukke facader, døre i sarte pastelnuancer og med fine porcelænshåndtag. Alt sammen meget inspirerende, selv om det var lysår fra hendes egen boligstil.

»Vi vil give en gave til brugerne og byen«

»Jeg købte faktisk nogle porcelænshåndtag med hjem, så vi kunne have en bid af Paris i vores nye hus, men det så helt forkert ud. Man kan ikke altid flytte smukke ting ud af deres sammenhæng.«

Men måske er det heller ikke nødvendigt, for familien nyder allerede deres nybyggede træhus i skovbrynet af Hornbæk Plantage. Børnene er tilfredse med at blive sluppet løs i naturen og med selv at kunne komme rundt til deres fritidsaktiviteter. Ah, selvstændighed.

B972340794Z.1_20160719102040_000+G3BUHIP2.2-0.png

B972340794Z.1_20160719102040_000+G3BUHINL.2-0.png

B972340794Z.1_20160719102040_000+G3BUHINQ.2-0.png

Og så er der plads til kaniner i haven. En hel kaninlegeplads faktisk. Pernille Grønkjær Taatø går grundigt til værks, så hvis familiens ønsker handler om udeliv og naturoplevelser, så bliver både hus og have nøje planlagt herefter.

Sommerhusstemning

Hornbæk er en by med strand og skov tæt på, sommerstemning (i hvert fald en måneds tid eller sådan hvert år) og sommerhuse i lange baner. Familien Grønkjær Taatø ville gerne bygge videre på den stemning og planlagde et hus med respekt for omgivelserne.

»Vi ville have et hus med sommerhusstemning, og derfor blev det et sort træhus med hvide, sprossede vinduer og udgang til haven fra alle rum. På den måde får vi virkelig glæde af naturen,« siger Pernille Grønkjær Taatø og fortsætter:

»Det store fælles familierum er med til at understrege sommerhusindretningen. Vi har prioriteret pladsen her. Til gengæld har vi nogle mindre værelser til børnene, men det giver god mening på langt sigt, hvor vi måske vil slå et par værelser sammen og få et skønt atelier.«

Hornbæk pulserer ikke så voldsomt i vintermånederne. Især ikke når man kommer direkte fra byernes by med kulturudbud i lange baner og turister på alle gadehjørner. I Hornbæk er der kun én skole, og du er sikker på at møde nogen, du kender, når du køber ind på hovedgaden, der er cirka 200 m lang. Men enten kan man tænke længselsfuldt på Triumfbuen, eller også kan man glæde sig over trygheden i en lille verden.

»Det kan godt føles lidt stille i Hornbæk om vinteren, men samtidig var det jo netop trygheden, vi gerne ville tilbage til,« forklarer Pernille Grønkjær Taatø.

B972340794Z.1_20160719102040_000+G3BUHIPP.2-0.png

B972340794Z.1_20160719102040_000+G3BUHIOI.2-0.png

Savnet af storbyen opvejes især af børnenes glæde over skoven og stranden lige uden for hoveddøren. Det er allerede blevet en tradition, at alle familiens medlemmer er små samlere på ture i området, og huset emmer lidt af sommer, fordi der er strandsten, forvaskede pinde og fuglefjer i klare sylteglas rundt om i vindueskarmene. Frederik på 11 år har for nylig foræret sin mor to fint dekorerede strandsten i gave. Hvor skulle han dog have fundet dem henne i Paris?

B972340794Z.1_20160719102040_000+G3BUHIPT.2-0.png

B972340794Z.1_20160719102040_000+G3BUHIQ8.2-0.jpg

Hist og pist findes små minder fra Paris, som for eksempel et grafisk tryk af byen på hæderspladsen i køkkenet og mini-Eiffeltårne i de klassiske turistversioner på børnenes værelser. Men helt overordnet dominerer den enkle, nordiske stil i både byggestil og indretning hos familien Grønkjær Taatø. Måske kommer det alligevel ikke til at tage et helt år at falde ordentligt til?

Familiens bedste råd til husbyggere

Vær stædig omkring jeres budget og arbejd på at gennemføre det. Vi fik at vide, at huset ville koste langt mere at bygge – men efter lang tids søgen og flere tilbud kunne vi finde en samarbejdspartner, der kunne bygge til vores budget og efter vores ønsker.

Vær meget omhyggelig med kontrakten og få ALT skrevet ned. Vi vidste præcis hvilke materialer, vi ville have – det er en stor fordel.

Følg med, når håndværkerne går i gang. Du kan aldrig regne ud, hvad der kan gå galt, så kig med. Helst dagligt!

Forny boligen for det halve

Vær indstillet på et par kiks. Det kan ikke undgås, at en farve går galt eller et par stikkontakter bliver placeret uhensigtsmæssigt.

Tænk langsigtet. Hvad vil I bruge børnenes værelser til, når de flytter? Kan de slås sammen? Hvor meget plads har de brug for?

Her bor:

HVEM: Søren Grønkjær Taatø, 44 år, civilingeniør, Pernille Grønkjær Taatø, 41 år, selvstændig grafisk designer og stylist og børnene Frederik på 11 år, Mille på otte år og Alberte på syv år.

HVAD: Træhus på 178 kvm, som Pernille og Søren Grønkjær Taatø har tegnet i fællesskab.

HVOR: Hornbæk i Nordsjælland.

Guide: Gør det selv eller ej?

16-08-2014: Hvornår kan man selv renovere, og hvornår skal man have hjælp? Få arkitektens råd og huskeregler - og fem digitale assistenter. Læs artikel

Guide: Modsætninger i harmoni

29-09-2013: Hvidpudset parcelhus møder rød-brun tilbygning i træ. Læs artikel

Guide: Sådan snød man sig til ekstra plads i boligen på 35 kvm

03-07-2016: To smarte løsninger har gjort den her mini-lejlighed til en ganske rummelig bolig. Læs artikel

Guide: Gør dit køkken personligt for under 1.000 kr.

13-06-2016: Trænger dit køkken til en lille overhaling? Det behøver ikke at koste en formue at gøre dit køkken mere personligt. Se blot her. Læs artikel

Guide: Sådan vælger du det rigtige tag

26-05-2016: Danny Kromanne er direktør i et af Danmarks største tagfirmaer, Jydsk Tagteknik A/S, og han giver her sine bedste råd til husejere, der går med planer om at skifte taget ud. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...