Find mere om:
Træhytte for feinsmeckeren formet som et Y | livsstil.guide.dk

Træhytte for feinsmeckeren formet som et Y

Kombinationen af ægte bjælkehytte-stemning og lækkert design finder du i denne y-formede feriebolig.

Luksus træhytte

Hvem drømmer ikke om at slå sig ned i en varm og hyggelig bjælkehytte efter en aktiv dag i sneen med en kop varm kakao i skødet.

Ikke et helt utænkeligt scenarium, hvis du er skientusiast, men i denne bolig får du den ultimative bjælkehytte-følelse krydret med noget moderne arkitektur.

Den perfekte beliggenhed

Med en beliggenhed i fjeldlandsbyen Geilo mellem Oslo og Bergen må denne bjælkehytte have noget nær den perfekte placering for ski- og friluftsentusiaster.

LÆS OGSÅ: Minimalistisk arkitektur og gigantiske vinduer

Området er nemlig et populært sted for skiløb om vinteren, og om sommeren står den på vandring, fiskeri og cykling ude i den smukke norske natur.

Det var formentlig også det, familien på fire faldt for, da de købte en grunden og hyrede et arkitektfirma til at bygge en moderne version af en bjælkehytte.

iBoligen.dk - 96  Træ luksus sommerhus6.jpg

iBoligen.dk - 96  Træ luksus sommerhus8.jpg

iBoligen.dk - 96  Træ luksus sommerhus7.jpg

En spektakulær udsigt

En af hyttens kendetegn er de høje vinduer, som sørger for at lukke så meget lys ind i huset som muligt. Derudover giver de rig mulighed for at nyde det store hvide snelandskab, som omringer træhytten.

LÆS OGSÅ: 65 meter lang luksushytte – som at være midt i naturen

Hytten er holdt i et rent snit og lyst træ. Konstruktionen består af et hovedhus og tre længder, der strækker sig som vinger væk fra hovedbygningen og nærmest skaber en y-form.

De løftede vinduespartier giver beboerne mulighed for at kigge ud over fjeldene fra flere sider, selvom der ligger bunkevis af sne udenfor. 

Masser af hygge

Selvom hytten er lys og moderne, er der stadig skruet op for hyggen. Rundt omkring i boligen finder man små sidde- og liggepladser og masse af kroge, hvor man sætte sig ned og hygge sig med familien.

Selve boligen er placeret på en skråning, hvilket giver den flere niveauer indvendig. I hoveddelen ligger køkkenet og de to siddeafdelinger.

LÆS OGSÅ: Her er familiehuset der hænger lige på vippen

Derfra fører en lang gang gennem den øvrige del af boligen, og her ligger en række værelser på hver side, ligesom badeværelset med sauna også er placeret her.

Boligens forældresoveværelse har, ligesom spiseplads og stue, et stort vinduesparti i gavlen. I den bagerste del ligger den ønskede ungdomsafdeling med en mezzanin.

Også herfra kan skibakken og aktiviteterne studeres.

Læs mere om boligen her

Luksusskihytte iBOLIGEN9.jpg

Luksusskihytte iBOLIGEN14.jpg

Fakta om boligen:

Se flere billeder på iBOLIGEN.dk

Partner

JP fakta logo.jpg

Denne artikel er blevet til i samarbejde med online BoligMagasinet iBOLIGEN.dk.
Se kataloger, lookbooks, boligreportager og meget mere på iBOLIGEN.dk

Guide: Rå betonkasse med en væg som en stjernehimmel

11-11-2015: Har du nogensinde overvejet at bruge husets ydermur som en del af din indretning? Den her bolig vil måske få dig til det. Læs artikel

Guide: Familiehus i tre lag med indbygget paraply

29-08-2015: Mundvandet begynder næsten at løbe hos os på redaktionen, når vi kigger på dette stykke superpraktiske designguf, som en arkitekt byggede til sin familie. Læs artikel

Reportage: Et hus i sort-hvid

10-05-2015: Naturen er fuld af farver. Den er kompliceret. Den rette linje og den retvinklede, sort-hvide firkant finder man ikke i naturen – medmindre mennesket har været der. I Gudenådalen har Ulrik og Mirja Gervin Thrane fået opført deres drømmehus. Enkelt, retvinklet og sort-hvidt. Men det er, når det enkle brydes, at spændingen opstår. Læs artikel

Guide: En hyldest til de runde former

01-03-2015: Lys, møbler og dekorative objekter krøller sig sammen i venlige kugler. Nu skal vi tænke cirkulært i vores indretning, for de afrundede linjer er nøglen til velvære og velbehag. Læs artikel

Guide: Dansk design med amerikanske armbevægelser

18-02-2015: Danske Søren Rose rystede for fem år siden karriereposen og forfulgte en livslang passion for design og indretning. I dag driver han sit eget designstudio i New York – med en produktportefølje, der tæller flere end 50 design, og en grundopskrift, der lyder på lige dele dansk dna og amerikanske armbevægelser. Jyllands-Posten mødte ham i New York til en snak om at stå tidligt op, om at være fascinereret af det store i det små – og om at lade sig inspirere af dristige forgængere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...