Find mere om:
Designvisioner skåret i aluminium | livsstil.guide.dk

Designvisioner skåret i aluminium

God service, et ønske om at skille sig ud og en baggrund fra metal-verdenen er opskriften på succes på den internationale designscene – i hvert fald, hvis man spørger Hans Jørgen Frost, der leder den succesfulde designvirksomhed Frost på 12. år.

Firmaet, der laver interiør i metal og har vundet flere priser for deres nytænkende design, har dog ikke fået succes over night, men har brugt et årti på at kæmpe sig op på designscenen.

»Det har været en kamp, men nu er vi brudt igennem internationalt – de udenlandske indkøbere har fået øjnene op for os; en position, som kun bliver forstærket, som årene går,« fortæller Hans Jørgen Frost, direktøren for Frost.

Selv om udlandet længe har haft et godt øje til dansk design generelt, skulle der alligevel gå små ti år, før Frost fik etableret sit navn som godt, dansk design. Men at være en nystartet virksomhed er ikke kun negativt.

»Vi er en ny spiller inden for dansk design og i modsætning til mange af de store designfirmaer, har vi ikke en designarv, vi skal leve op til. Vi er første generation af Frost design, og vi former selv den arv, som de kommende generationer skal forsøge at leve op til. Vi har plads til visionerne,« siger Hans Jørgen Frost.

Kampen mellem originalerne og kopierne

Drømme formet i metal

At Hans Jørgen Frost skulle starte sin egen designvirksomhed lå ikke ligefrem i kortene fra start af. Den 52-årige randrusianer blev oprindeligt uddannet som økonom med fokus på udenrigshandel og eksport, hvorefter han fik job som eksportchef hos firmaet Randi, der laver håndtag i metal – et job, der skulle vise sig at blive et springbræt for ham.

B971060485Z.1_20140710192839_000+GOGE7S6H.1-0.jpg

»I selve firmaet lærte jeg, hvilke muligheder metal rummer rent designmæssigt, og på mine rejser for dem lærte jeg, hvilke kulturelle forskelle der er at finde på Europas forskellige designscener,« fortæller han.

Fascinationen af metal og ønsket om at indtage det internationale marked fra starten af, tog Hans Jørgen Frost med sig, da han i en alder af 40 år besluttede sig for at starte sit eget designfirma.

»Jeg har altid interesseret mig for design, men jeg syntes, at markedet manglede noget originalt – noget stærkt og enkelt, der ikke var set før. Derfor startede jeg Frost,« siger han.

Selv om Hans Jørgen Frost havde visionerne, manglede han en designer, der kunne føre dem ud i livet – det varede dog kun til, han faldt over en artikel om den danske designer Henrik Bønnelycke.

»Artiklen handlede om, at han var i gang med at renovere Train i Aarhus, og der stod, at han havde en baggrund i metal, hvilket var præcis det, jeg ville arbejde med. Så jeg hev fat i ham, og han blev min første designer.«

De næste designere, der sluttede sig til Frosts rækker, var makkerparret Busk+Hertzog, der også levede op til Frosts designvisioner.

»Jeg indleder kun samarbejde med designere, der forstår mit koncept 100 pct. Det skal være et samarbejde om at nå holdbart, æstetisk design, der skiller sig ud – også om 50 år,« siger han.

Design, der kan bruges af alle

Bruddet med de danske designtraditioner

Inspirationen til at gå i gang med Frost, fandt Hans Jørgen Frost til dels på den danske designscene, som inspirerede ham – ikke til at følge den danske designtradition, men til at bryde fri af den.

»Vi har meget godt design i Danmark, som alt sammen holder sig inden for feltet ”nordisk æstetik” med lyse farver og masser af træ. Men det er som om, at designerne kigger hinanden over skuldrene, og dansk design er blevet til en uniform. Det er brandærgerligt. Derfor startede jeg også med et helt andet udgangspunkt. Mit firma skulle være globalt og med udgangspunkt i metal – så måtte danske designtraditioner komme i anden række,« siger Hans Jørgen Frost.

Det er dog ikke alle de danske designtraditioner, som firmaet forkaster. Det gode håndværk, som dansk design er kendt for, går igen i Hans Jørgen Frosts firma.

B971060485Z.1_20140710192839_000+G4EE8CAV.1-0.jpg

»Vores arbejde er metalarbejde, hvilket kræver stort know-how og godt håndværk, for at produktionen lever op til designets potentiale. Vi er håndværkere i lige så høj grad som designere, og vi går højt op i kvaliteten af vores arbejde – alle led fra tegning til færdigt interiør skal give værdi til det færdige produkt,« forklarer han.

Medmennesker som medarbejdere

Samtidig går firmaet flere længder for at møde kundernes behov på en helt tredje front. At have succes som designvirksomhed kræver nemlig ikke kun godt design og godt håndværk, men en tredje ingrediens, før kunderne er tilfredse.

»Kundeservice er alfa og omega for os. Hvis man ringer til os, får man aldrig fat i en telefonsvarer – vi vil opnå folks tillid; vi er der for dem, ikke omvendt. Vi er mennesker, ikke bare et ansigtsløst firma,« fortæller Hans Jørgen Frost, der har gjort den menneskelige kontakt til et af grundkoncepterne for sin virksomhed.

At finde de rigtige mennesker har, ifølge Hans Jørgen Frost, selv været grundlaget for hans succes, både når det kommer til medarbejdere, designere og handelspartnere.

»De forkerte mennesker kan ødelægge et helt team, så vi arbejder kun sammen med folk, der virkelig brænder for projektet. Vi er et sammentømret team, der har været involveret i projektet fra starten af. Her er ingen bange for at tage fat, og alle er effektive og grundige,« siger han.

B971060485Z.1_20140710192839_000+G4EE8CEC.1-0.jpg

På samme måde, som Hans Jørgen Frost kræver sine medarbejderes ildhu og loyalitet, giver han den selv, når han arbejder med udefrakommende.

»Illums Bolighus var de første, der opdagede os, så de sørgede for, at både danskere og udenlandske købere fik øjnene op for os – hvilket vi ikke har glemt. Vi har stadig et godt samarbejde med dem i dag,« fortæller Hans Jørgen Frost.

At et godt samarbejde er vigtigt, lægger direktøren bestemt heller ikke skjul på, når det kommer til valget af eksterne designere.

»Efter vi har fået vores internationale gennembrud, henvender mange designere sig til os med gode ideer, men vi er alligevel meget selektive med, hvem vi vil indgå et samarbejde med. For gør vi også det, gør vi det 100 pct,« siger han.

Den fynske designduo Gejst holder gejsten oppe

Succes med omkostninger

Hans Jørgen Frosts drøm om en dansk designvirksomhed med succes på det globale marked er nu – 12 år efter firmaet startede – blevet en realitet. Frosts interiør ses blandt andet både i Skuespilhuset i København, i en VIP-lounge i München Lufthavn og i en japansk lufthavn, hvor Frosts skulpturelle stumtjenere i stål bringer en snert danskhed til det internationale miljø.

Den store internationale succes har dog ikke været fuldstændig omkostningsfri .

B971060485Z.1_20140710192839_000+G4EE8CE7.1-0.jpg

»Det sværeste ved hele projektet har helt klart været den arbejdsindsats, den har krævet, som har betydet, at jeg har set mine børn vokse op fra sidelinjen. Det er gået ud over min familie, men i dag er mine to sønner også glade for firmaet – de interesserer sig begge for design og skal muligvis ind i familievirksomheden med tiden,« fortæller Hans Jørgen Frost.

Det har dog aldrig været af økonomiske årsager, at han kæmpede for firmaets overlevelse, men derimod et brændende ønske om at se sine visioner blive til virkelighed, der har holdt Hans Jørgen Frost til ilden.

»Det, at se mine drømme realiseret, er kæmpe stort for mig. Og uanset, hvor hårdt arbejde det til tider er, kilder det stadig i maven hver dag – uanset, hvor tidligt man skal op eller hvor sent, man skal arbejde. Jeg har realiseret min drøm, og jeg fortryder det aldrig,« siger Hans Jørgen Frost, der allerede nu har planer om kommende projekter, der skal gøre designfirmaet Frost endnu større.

Om Frost

  • Hans Jørgen Frost er direktør for og ejer af designfirmaet Frost A/S, som han startede for 12 år siden.
  • Han er oprindeligt uddannet økonom med fokus på eksport og bor i Aarhusområdet.
  • Frosts design har vundet flere priser, deriblandt flere Red Dot Awards, bl.a. for skoreolen Rada, der er designet af Busk+Hertzog, og tidligere på året også fik den prestigefyldte IF Design Award.
  • Se evt. mere på www.frost.dk.

Guide: Møblernes mekka

25-04-2016: Den italienske storby Milano er omdrejningpunkt for design fra hele verden. I april mødtes over 400.000 designinteresserede til verdens største møbel- og designmesse Salone del Mobile, hvor det nyeste møbeldesign kunne opleves. Læs artikel

Reportage: På besøg hos gør det selv-designeren Tom Dixon

18-12-2015: Det var ren og skær tidsfordriv, da Tom Dixon en dag begyndte at fumle lidt med møbelproduktion. Dengang kendte han ikke noget til designverdenen, i dag kender han den bedre end sin egen bukselomme. Han har nemlig en hands on-tilgang til design, som kun de færreste har. Læs artikel

Guide: I skyggen af ikonisk design

08-10-2015: Den sicilianske designer Mario Trimarchi skaber fabulerende italiensk design, der indgår i afdæmpet skandinavisk indretning, som om det altid har været der. Læs artikel

Reportage: Canadieren, der ville designe dansk

01-09-2015: Den fransk-canadiske designer Francis Cayouette kom til Danmark i 1999 og fandt sin rette plads på design-hylden. Fra sin base i København designer han funktionelt og minimalistisk design, der samtidig gør op med nutidens teknologiske højhastighedssamfund. Læs artikel

Nyhed: Designtalenter udfordrer med nye metoder

25-04-2015: 15 designspirer fra Singapore har med inspiration fra de gamle alkymister og en italiensk 70’er-bevægelse forsøgt at finde magien i moderne design. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...