Find mere om:
Guide: Fællesskabets møbel | livsstil.guide.dk

Guide: Fællesskabets møbel

Flyderen, fifaen, divaneseren. Kært barn har mange navne, og sofaen er da også familiens samlende midtpunkt. Fra at være et møbel forbeholdt de få, da det kom til Europa i 1700-tallet, findes sofaen i dag i alle hjem, som et uundværligt møbel – men også arnested for dovenskab og sløvhed. Her har du sofaens historie.

Sofaen har været midtpunkt i de danske hjem, siden fjernsynet blev allemandseje og er et kært og skattet familiemedlem. Men ord som sofavælger og sofakartoffel hentyder til, at sofaen også har et mindre godt rygte. At flade ud på sofaen er nemlig efterhånden et så forkætret symbol på det usunde liv – så meget, at en fitnesskæde for nylig lancerede en reklamefilm, hvor en veltrimmet kvinde iført træningstøj, hjelm og visir delte en flydersofa i to under overskriften ”Til kamp mod sofaen”.

Et nyt møbel

Den populære flydersofa kom for alvor frem i Danmark i 1990'erne, sideløbende med at danskernes livvidde blev bredere. Og sofaen som møbel er også forholdsvis nyt. Ifølge museumsinspektør Ulla Houkjær fra Danmarks Designmuseum stammer møblet fra rokokotiden (cirka 1730-60, red.) og er inspireret af den mellemøstlige og navnlig tyrkiske divan. Europæiske adelige kredse så, hvordan man i Den Nære Orient lå behageligt til bords og blev derved inspireret til lette, højbenede møbler polstret og beklædt med læder, vævet silke, broderi og uld og med malet eller forgyldt træstel. Her kunne de sidde og nyde kaffe og te i det nye fænomen dagligstuen.

B97919161Z.1_20140612203955_000+GCMDI8NA.1-0.jpg

»I rokokoen opstod den moderne boligindretning med rummene opdelt i specialfunktioner som arbejdsværelse, køkken, spisestue og dagligstue. Og med disse hjem opstod behovet for polstrede sofaer og lænestole, som man sad mere behageligt i frem for renæssancens og barokkens ubekvemme træstole og bænke. Sofaerne var vifteformede med lave armlæn, så der var plads til damernes store skørter,« fortæller Ulla Houkjær.

Socialt samvær

100 år senere var dagligstuen blevet et helt naturligt rum hos borgerskabet. Møblementet bestod af buffet, kommoder, spisestuemøbler af eg og dagligstuemøbler med en velourpolstret sofa og et højt sofabord af mahogni.

»Man brugte sofaen til socialt samvær som at konversere, læse bøger op for hinanden, brodere, læse digte op, ryge tobak, synge og spille,« siger Ulla Houkjær.

Mens mange af 1700- og 1800-tallets møbeltyper er forsvundet fra danske stuer, har sofaen overlevet som stabilt inventar i hjemmene i 300 år. Det er i dag et uundværligt møbel, der holder andenpladsen som boligens nødvendigste efter sengen. Udseendet har dog ændret sig kraftigt fra de lette 1700-talsmøbler med luft under til tunge klunkemøbler med synlige trærammer og ornamentik til funktionalismens smag for lette og spinkle sofaer til at sidde ret op og ned i.

Børnefamiliens frirum

Efter en snes år med ”den polstrede klump” fra 1990’ernes begyndelse er der dog i dag opstået en modreaktion med mere faste sofaer med inspiration fra 1940-60'erne.

B97919161Z.1_20140612203955_000+GTADHPFT.1-0.jpg

»Sofaen er i højere grad blevet et egoistmøbel, som signalerer, at man har styr på tingene. Så kan det godt ske, at børnene har sækkestole, som de trækker ind i stuen for at se tv og ind på værelset igen bagefter,« siger indretningskonsulent Anita Wodstrup Madsen og fortsætter:

»Der er en tendens til, at vi bevæger os væk fra flydersofaen. Mindre og lettere sofaer passer bedre i små boliger, og ”flyderen” kan komme til at dominere stuen for meget. Med en opretstående sofa viser man, at man ikke er en sofakartoffel. Man er kultiveret og sidder pænt med sin gourmetkaffe frem for at proppe sig med cola og chips halvt liggende.«

Men det betyder ikke, at flydersofaen er helt ude i kulden.

»Vi har brug for at komme hjem og flade ud, lade op og ikke altid være fitnessaktive. På en måde er sofaen et frirum fra pligter og stress,« slutter indretningskonsulenten.

Gode tips før sofakøb

  • Vælg en model med høje ben. De virker lettere end en, der når helt ned til gulvet uden luft under.
  • Høj ryg kan virke som en bombastisk mur. Især hvis sofaen står ude i rummet, kan det give kupéfornemmelse.
  • Gør dig klart, hvad du er til: Læder som kan være praktisk med børn i huset. Stof giver et blødere udtryk, men er mere upraktisk.
  • Vælg en neutral farve og spræl i stedet med farvede puder. Med en rød eller grøn sofa står du med en to meter lang kulørt ting de næste mange år.
  • Vær realistisk om din situation: En hvid bomuldssofa er fin til en single, men langt fra ideel til en familie, hvor børnene må spise chokolade i sofaen.
  • Undgå det billigste. Ved at betale mere for kvalitet undgår du, at hynderne bliver uformelige. Du skal trods alt bo med sofaen i måske 15 år.
  • Kilde: Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent

Fleksibel flyder

Flydersofaen er nok dømt ude lige nu, men den er ikke helt bandlyst. Man kan evt. følge en anden trend og skabe den helt personlige sofa med de svanemærkede modulsofaer Cocoon, Great pampas, Block og Sheep fra Eilersen, som fås i et væld af forskellige farver og former, du kan sammensætte frit.

Pris fra 40.704 kr.

www.eilersen.eu

NEW!  WRONG FOR HAY

  • -  Hackney Sofa
  • Sofaen Hackney er designet af Wrong for Hay og har et volumniøst og venligt ydre, der indbyder til afslapning og samvær. Hackneys polstrede ramme er stramt i designet og står i flot kontrast til det polstrede sæde og buttede puder med runde hjørner. Hackney fåes i forskellige tekstiler og et væld af farvevarianter, der gør det muligt at vælge en sofa, der passer perfekt ind i din indretning.  PRIS FRA DKK 19.899,-

indstillet til afslapning

De to engelske designere Edward Barber og Jay Osgerby er gået efter det enkle design og god siddekomfort med sofaen Mariposa. Sofaens ryglæn og sider kan nemlig indstilles til en mere tilbagelænet position, når det er tid til afslapning. Sofaen er designet for det schweisiske mærke Vitra og koster fra 41.965 kr.

www.paustian.dk

Guide: Møblernes mekka

25-04-2016: Den italienske storby Milano er omdrejningpunkt for design fra hele verden. I april mødtes over 400.000 designinteresserede til verdens største møbel- og designmesse Salone del Mobile, hvor det nyeste møbeldesign kunne opleves. Læs artikel

Nyhed: Designtalenter udfordrer med nye metoder

25-04-2015: 15 designspirer fra Singapore har med inspiration fra de gamle alkymister og en italiensk 70’er-bevægelse forsøgt at finde magien i moderne design. Læs artikel

Guide: Dansk design med amerikanske armbevægelser

18-02-2015: Danske Søren Rose rystede for fem år siden karriereposen og forfulgte en livslang passion for design og indretning. I dag driver han sit eget designstudio i New York – med en produktportefølje, der tæller flere end 50 design, og en grundopskrift, der lyder på lige dele dansk dna og amerikanske armbevægelser. Jyllands-Posten mødte ham i New York til en snak om at stå tidligt op, om at være fascinereret af det store i det små – og om at lade sig inspirere af dristige forgængere. Læs artikel

Guide: Ti nye designstole

10-06-2016: Der er fuld gang i de danske møbelhuse, som disker op med nyt design for tiden. Men møbelhusene fornyer nu ikke bare, for også reproduktioner af gamle designklassikere er smart for tiden. Her er ti nye danske designstole. Læs artikel

Guide: Århundredets materiale

21-02-2016: Plastik er et materiale, der aldrig går af mode. For nogle er det indbegrebet af smagløshed, men for andre er det ensbetydende med uanede designmuligheder. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...