Find mere om:
Nyhed: Dansk møbelfirma vil genoplive.. | livsstil.guide.dk

Nyhed: Dansk møbelfirma vil genoplive klassikere fra 80’erne

Normann Copenhagen har med Tales of Wood taget endnu et ”gammelt” design under sine vinger.

I 1984 designede snedkermester Bent G. Nielsen en papirkurv i formspændt træ ved navn Tales of Wood. Han fik hjælp af sin søn, Jan Nielsen, som ligeledes var uddannet snedker, til at skabe de forme, der skulle til for at producere designet, og nu er endnu en spiller kommet indover de 31 år gamle kurve. Normann Copenhagen har nemlig taget kurven til sig og har netop præsenteret den som det nye medlem af Normann-familien.

»Da vi havde butik på Strandboulevarden i starten af 00’erne, fik vi kontakt til designeren og forhandlede faktisk Tales of Wood gennem butikken. Nu er tiden inde til at få den smukke og elegante papirkurv i træ ind i vores kollektion. Den passer godt sammen med mange af vores andre produkter, og vi ser et behov for smukke design til hjemmekontoret,« siger Poul Madsen, direktør i og medstifter af Normann Copenhagen.

B972108366Z.1_20151015172334_000+GR3OI6HG.1-0.jpg

Det formspændte træ er skåret således, at træets årer er blottede. På den måde fortæller papirkurven historien om træets vej fra lille spire til formspændt design – deraf også navnet ”Tales of Wood”.

Normanns adoptivdesign

Det er langt fra første gang, Normann Copenhagen adopterer design udefra. Det er i realiteten noget, firmaet altid har gjort det i.

Pift boligen op med brugskunst

»Normann Copenhagen har før relanceret originale design eller igangsat industriel produktion af kunsthåndværk og på den måde gjort smukke design tilgængelige. Gode eksempler er opvaskebaljen af Ole Jensen, som er gået hen og blevet et designikon. I 2008 relancerede vi Krenit-skålen, designet tilbage i 1953 af Herbert Krenchel, hvilken også har fået en gevaldig succes i både danske og internationale designhjem,« siger Poul Madsen og fortsætter:

»Vi ser altid på et produkt ud fra, om det rører os, og om det kan tilføje noget til den eksisterende kollektion.«

Tales of Wood fås i ege- og valnøddetræ, er 34 cm høj og koster 1.399 kr.

Guide: Forny boligen for det halve

10-07-2016: At gå på udsalg er en “sport”, som de fleste kvinder godt kan lide. Blogger Louise Otto fra ’Livingonabudget.dk’ giver her tip til, hvordan man kan bruge udsalget til at forny boligen. Læs artikel

Guide: Victoriansk villa med dansk kunst og design

27-02-2016: Dansk design og aktuel dansk kunst står hjertet nær hos en udenlandsdansker i London. Herskabsvillaen fra omkring 1900 er kun den ydre ramme om den kunstsamling, som Jyllands-Posten har fået lov til at opleve. Læs artikel

Guide: Århundredets materiale

21-02-2016: Plastik er et materiale, der aldrig går af mode. For nogle er det indbegrebet af smagløshed, men for andre er det ensbetydende med uanede designmuligheder. Læs artikel

Guide: »Det er ikke penge, men kvalitet og følelser, der tæller«

04-11-2015: Danske fabrikker ligger efterhånden både i Fjernøsten og Østeuropa. Og danske virksomheder flytter produktionen til udlandet på grund af de mange forhindringer i Danmark, der både tæller lønninger og afgifter. Men møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn holder sig på Fyn. Læs artikel

Guide: Det danske designs japanske rødder

01-11-2015: Danske designere har i stor stil fundet inspiration i Japan siden slutningen af 1800-tallet. Så meget og så længe, at det faktisk kan være svært at sige præcis, hvad der adskiller dansk og japansk design. Også når det kommer til vores højtelskede designikoner og -traditioner. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...