Find mere om:
Guide: Århundredets materiale | livsstil.guide.dk

Guide: Århundredets materiale

Plastik er et materiale, der aldrig går af mode. For nogle er det indbegrebet af smagløshed, men for andre er det ensbetydende med uanede designmuligheder.

Er du en af dem, der vender plastikken ryggen, fordi du betragter det som et billigt materiale, der på ingen måde kan hamle op med traditionelle naturmaterialer? Så kan det godt være, du skal genoverveje og give plastikken en chance mere. Nogle af tidens største designklassikere er nemlig lavet i plastik, og op igennem historien har den ene designer efter den anden bevist, at plastik og lækkert design sagtens kan gå hånd i hånd.

Et nyt materiale opfindes

Plastik så dagens lys i 1907. Det første helsyntetiske plastmateriale blev udviklet af belgieren Leo Baekeland, der indgav sin patentansøgning den 18. februar 1907, dagen før englænderen James Swinburne indleverede sin identiske patentanmeldelse.

B972218324Z.1_20160219113425_000+GMMRBSRB.2-0.jpg

»De kendte ikke til hinandens arbejde, men ideer kan ligge i tiden og opstå flere steder på samme tid. Det blev Leo Baekeland, der lagde navn til det første plastmateriale, som blev kaldt bakelit. Vi kender det som det brunsorte plastik fra elektriske stik eller telefoner fra 1930’erne og 1940’erne og fra Bang & Olufsens berømte Beolit-radio fra 1939,« fortæller lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Ida Engholm.

London møder Herning

B972218324Z.1_20160219113425_000+GM1RBSJM.1-0.jpg

Plastikken slog hurtigt igennem i designverdenen, især i USA hvor man i kølvandet på den økonomiske krise hilste det billige materiale mere end velkomment. Den amerikanske befolkning var hårdt tynget af Den Store Depression, og amerikanernes forbrug var gået mere eller mindre i stå.

B972218324Z.1_20160219113425_000+GMFRBOI9.2-0.jpg

For at sætte skub i økonomien foreslog designeren Raymond Loewy at lokke folket til at forbruge mere ved hjælp af flot design. Flot design, som kunne erhverves for få penge, vel at mærke, for der var lavvande på amerikanernes bankkonti. Og her bød plastikken sig til som det ideelle materiale. Plastikprodukter var nemlig billige at fremstille og derfor også billige at sælge videre.

Symbol på popkulturen

Op igennem de følgende år bare steg og steg plastikkens popularitet. Det skete i takt med popkulturens udbredelse og ungdommens overskud og optimisme: Nu skulle der bydes velkommen til nye og mere muntre designudtryk, og det var præcis, hvad plastikken kunne tilbyde. En af de designere, der markerede sig med plastik, var Earl Tupper, der i 1947 lancerede den semitransparente opbevaringsboks i plastik, som vi i dag kender under navnet Tupperware. Og ikke mindst Ray og Charles Eames, der i 1950 lancerede plastikstolen Plastic Chair, som i dag er et af de mest kendte moderne designikoner. Finske Eero Aarnio gjorde sig ligeledes bemærket med plastikstolene Pastil fra 1967, Ball Chair fra 1963 og Bubble Chair fra 1968.

B972218324Z.1_20160219113425_000+GMFRBOJ7.2-0.png

»Ikke at forglemme vores egen danske Verner Panton, der erobrede designverdenen med plastik i 1960, da han sammen med Dansk Akrylteknik lancerede verdens første frisvinger (bagløse, red.) stol - en plastikstol stol støbt ud i ét stykke. Stolen var dog skrøbelig og knækkede let, og senere udviklede Verner Panton derfor videre på den i samarbejde med Vitra og med billigere og mere miljøvenlige plasttyper for at nå frem til det, vi i dag kender som Panton Plastic Chair,« fortæller Ida Engholm.

B972218324Z.1_20160219113425_000+GMFRBOHQ.2-0.png

Internationale designrebeller

Også italienerne omfavnede plastikken som nyt populærmateriale, og mest kendt er nok producenten Kartell, der stadig den dag i dag er en af de førende spillere inden for plastikdesign. Det hele startede i 1949, da ingeniøren Giulio Castelli grundlagde Kartell i Milano ud fra ønsket om at tilbyde innovative objekter, der kunne produceres hurtigt og let ved hjælp af økonomisk fordelagtige materialer. Han startede med at producere plastiktilbehør til boliger, og i 1958 udvidede han med en lampekollektion i plastik efterfulgt i 1963 af en møbelkollektion i plastik.

B972218324Z.1_20160219113425_000+GMFRBOIB.2-0.jpg

»Lige fra begyndelsen har Kartell anlagt en innovativ tilgang til produktudvikling gennem en konstant optimering af teknologien for plastikproduktion. Kartell forsker hele tiden i nye teknologier, der kan hjælpe virksomheden med at realisere sit plastikprojekt. Et projekt, der ganske enkelt går ud på at transformere plastik til lækkert design,« forklarer Giulio Castellis barnebarn, Lorenza Luti, der fungerer som marketings-direktør for virksomheden.

Uendelige muligheder

I dag er der snart ikke den designer, der ikke har haft fingrene i plastikken. Og materialet rummer da også en række fordele, herunder formbarhed.

»Plastik er kendetegnet ved, at det er en selvstændig materialegruppe uden kemiske eller strukturmæssige fællestræk med materialegrupper som træ, glas, keramik eller metal. Fordelen ved plastik er, at formsproget ikke er bundet af de begrænsninger i forarbejdning og brug, der gælder for andre materialer, hvilket betyder, at man kan bruge plastikken inden for alle mulige produktkategorier, og det er naturligvis en af årsagerne til materialets store succes,« forklarer lektor Ida Engholm.

For som den franske teoretiker Roland Barthes skrev i "Mytologier" fra 1991, så kan hele verden plastificeres. Og kigger man sig omkring i dag, vil man opdage, at plastik er til stede i stort set alle de produkter, vi omgiver os med: Tandbørster, skosåler, køkkenmaskiner og meget andet. Materialet kan altså indtage mange former og tilpasses vidt forskellige formål, hvilket betyder, at der rent designmæssigt er tæt på et uendeligt antal muligheder, når man arbejder med plastik.

En anden væsentlig egenskab ved plastik er prisen.

B972218324Z.1_20160219113425_000+GMFRBOJF.2-0.jpg

»Det er muligt at fremstille gode plastikprodukter i store mængder uden de helt store omkostninger, hvilket betyder, at det færdige design kan erhverves for en forholdsvis lav pris, uden at der gås på kompromis med kvaliteten,« forklarer Lorenza Luti fra Kartell.

Det skyldes blandt andet, at plastik som materiale er let at fremskaffe, og at det kan tages direkte ud af støbeformen, uden at det er nødvendigt at betale en håndværker for finpudsninger og finishes.

Men det er naturligvis ikke kun lutter lagkage at lege med plastik. Jo mere man forsøger at skubbe grænserne for, hvad der er muligt inden for plastikproduktion, jo mere udfordrende bliver det naturligvis at håndtere materialet.

»Et godt eksempel er sofaen Uncle Jack, som Philippe Starck har designet for os. Her er tale om en 33 kg tung gennemsigtig plastiksofa støbt ud i én enkelt blok. Det vanskelige ved den teknologi, vi har benyttet, er, at hvis der sniger sig bare en enkelt luftboble ind, mens materialet støbes, så risikerer hele blokken af gå i stykker,« fortæller Lorenza Luti.

En af de næste store udfordringer bliver at producere stolen Piuma, som er designet for Kartell af Piero Lissoni, og som vil gå hen og blive verdens tyndeste og letteste masseproducerede stol. Det opnår man blandt ved at berige plastikken med karbon under støbningen.

Materialernes kamelæon

Noget særligt interessant ved plastik er dog, at materialet ikke har nogen visuel identitet, inden det sættes i produktion, men at det ved hjælp af farvebelægning og overfladebehandling kan indtage mere eller mindre hvilket som helst udtryk.

»Formålet er imidlertid ikke at imitere andre materialer. Selv om vi kan give plastikken metaleffekter, så skal det ikke ligne metal. Og selv om vi kan give plastikken glaseffekter, så skal det ikke ligne glas. For os handler det ikke om at kamuflere det, for vi er stolte over at bruge plastik. Det handler blot om at udforske plastikkens mange muligheder,« understreger Lorenza Luti, som på ingen måde betragter plastikken som et andenrangs-materiale:

»Hos Kartell sætter vi en dyd i at behandle og præsentere plastikken som et sofistikeret materiale.«

Selv om plastikken i nogens øjne kan have noget lidt kitschet over sig, behandler designerne altså materialet med respekt.

Indret med faux fauna

»I 1960’erne opfattede de fleste nok plastik som et billigt materiale, og derfor var det også avantgardistisk af datidens designere at begynde at bruge det i deres møbler. Når Kartell i dag laver møbler, der ligner det, de er, nemlig møbler i plastik, så giver det også møblerne en særlig kant,« siger Ida Engholm.

Det skyldes ikke mindst, at designfirmaer som Kartell gang på gang går sammen med nogle af designverdenens mest anerkendte og eftertragtede navne. For eksempel var det Ron Arad, der stod bag plastikbogreolen Bookworm, det var Philippe Starck, der tegnede plastikstolen Masters, mens det var Marcel Wanders, der skabte plastiktaburetten Stone.

Også hjemlige designere gør deres for at bevise, at plastikdesign sagtens kan være lig med lækkert design. For eksempel har Normann Copenhagen skabt plastiklampen Norm 12, Brita Sweden har udtænkt en kollektion af grafiske plastiktæpper, mens Ole Jensen har skabt en hel serie af køkkentilbehør i plastik for Room Copenhagen. Sammen er de med til at bevise, at plastikken har sin designmæssige berettigelse.

Guide: Italiensk 80’er-retro

10-08-2015: Memphis er ikke bare en by i USA, hvor Elvis havde hjemme. Det er også navnet på en design-bevægelse, som spirede i Italien i 1980’erne, og som har fået renæssance de seneste år. Læs artikel

Guide: Forny boligen for det halve

10-07-2016: At gå på udsalg er en “sport”, som de fleste kvinder godt kan lide. Blogger Louise Otto fra ’Livingonabudget.dk’ giver her tip til, hvordan man kan bruge udsalget til at forny boligen. Læs artikel

Guide: Møblernes mekka

25-04-2016: Den italienske storby Milano er omdrejningpunkt for design fra hele verden. I april mødtes over 400.000 designinteresserede til verdens største møbel- og designmesse Salone del Mobile, hvor det nyeste møbeldesign kunne opleves. Læs artikel

Guide: Victoriansk villa med dansk kunst og design

27-02-2016: Dansk design og aktuel dansk kunst står hjertet nær hos en udenlandsdansker i London. Herskabsvillaen fra omkring 1900 er kun den ydre ramme om den kunstsamling, som Jyllands-Posten har fået lov til at opleve. Læs artikel

Guide: Møbelarkitekten, vi glemte

24-11-2015: Vi kender hans møbler, har siddet i hans stole og spist ved hans borde utallige gange, men mange af os kender ikke rigtig manden bag. En ny bog vil nu forsøge at vække møbelsmeden Børge Mogensen til live i danskernes bevidsthed. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...