Find mere om:
Designet krymper | livsstil.guide.dk

Designet krymper

I en verden, hvor plads er en mangelvare, downsizing vinder frem og en singletilværelse ikke længere er uset, stiger efterspørgslen på design, som kan opfylde flere behov.

En sofa skal ikke bare være en sofa. Den skal kunne bruges som chaiselong, når du er alene, som putteplads, når I er to, og som et praktisk og smukt møbel i den lille bolig. Tendensen er, at vi ikke længere vil nøjes – møbler skal kunne lidt ud over det sædvanlige. Og det er ikke en tendens, der er opstået ud af ingenting. Den opstår, fordi mange – især i byerne – har et behov for at få mest muligt ud af den plads, de har, fortæller fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen fra Future Navigator.

»Det, vi ser med urbaniseringen, er, at en stor bølge af folk er flyttet til byerne, og her bliver alle kvadratmeter benyttet aktivt i boligen,« siger Louise Fredbo-Nielsen, som understreger, at der nu og i fremtiden er kommet mere fokus på, hvordan vi kan udnytte vores ressourcer optimalt.

»Vi vil optimere inden for de rammer, vi har, så tingene fungerer godt, er bæredygtige og kan bidrage til det gode liv. Derfor skifter fokus fra at ville have mere og mere plads til at fokusere på kvaliteten og glæden ved de ting, vi har og udnyttelse af alt omkring os. Før ville vi have mere, nu vil vi have bedre,« forklarer Louise Fredbo-Niesen.

Små boliger – små møbler

Behovet for de små møbler og den komfort, der følger med at have et brugbart design, som ikke fylder meget, er stigende flere steder i verden, fortæller Louise Fredbo-Nielsen. Hun oplever det i hele den vestlige verden, men også i en lidt mere ekstrem og knap så raffineret form i f.eks. Hong Kong, hvor der er så mange beboere i byerne, at folk bor i mini-boliger – ofte kun med en seng som møbel. Den seng bruges så til opbevaring, sofa, sovemøbel og afslapning. Der er fænomenet skåret ind til benet i den mest ekstreme grad, men det er et godt billede på, hvad danskerne i byerne søger efter netop nu.

B972243016Z.1_20160318115732_000+GS6S07FE.2-0.png

B972243016Z.1_20160318115732_000+GAGS12GQ.1-0.jpg

»Salget af de små møbler er et meget godt billede på det paradigmeskift, vi er begyndt at opleve. Vi har i lang tid fokuseret på, at vi skulle have større bil, større huse og hele tiden mere og mere. Men efter finanskrisen er vi begyndt at kigge på, hvad der er bedst for os på langt sigt,« siger Louise Fredbo-Nielsen og henviser til, at de multifunktionelle møbler er en praktisk nødvendighed for dem, der bor i små boliger.

Enkeltsenge vinder frem

B972243016Z.1_20160318115732_000+GS6S07FQ.2-0.png

Den tendens mærker de også tydeligt hos den hollandske sengeproducent Auping, fortæller direktør Morten Lund Petersen. Deres salg af enmandssenge er steget markant det seneste år set i forhold til antallet af solgte senge generelt. Salget af enkeltsenge er steget med 19 pct., hvor det almindelige salg er steget med en otte-ni pct, forklarer direktøren, som ikke er i tvivl om, hvorfor markedet har ændret sig i den retning:

»Det er blevet mere acceptabelt at bo alene, og det er nu oftere et tilvalg end tidligere, hvor det måske for mange var en mellemperiode. Antallet af singler er stigende, samtidig med at vi danskere begynder at bo mere mangfoldigt,« siger Morten Lund Petersen.

B972243016Z.1_20160318115732_000+GS6S07GJ.2-0.png

Han har kigget på statistikken over singler i Danmark, og den taler – ifølge Danmarks Statistik – sit eget tydelige sprog: Flere og flere bor alene, men det betyder ikke, at vi ikke gerne vil have møbler af god kvalitet.

Missionshusets forvandling

»Singler vil lige så gerne investere i god kvalitet, godt design og en god søvn, som alle andre vil,« siger Morten Lund Petersen.

Det stemmer meget godt overens med fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsens forventninger om, at vi danskere måske nok bor mere småt end tidligere i visse egne af landet, men vi vil stadig gerne bo godt med fokus på kvalitet.

Én ny sofa i stedet for flere over tid

Når det drejer sig om boligens mest centrale møbel, sofaen, peger tendensen i samme retning – den skal være fleksibel og funktionel.

B972243016Z.1_20160318115732_000+GS6S07E7.2-0.png

»Vi vil ikke have en stor klunkesofa, der er til besvær, for de nye generationer kommer til at flytte meget mere rundt i verden og udskifte møbler på en anden måde end tidligere,« siger Louise Fredbo-Nielsen, der påpeger, at forbrugere vil have mere end blot en stol. En stol skal kunne noget mere, ligesom fremtidens toilet måske får en vask øverst, da man på den måde udnytter pladsen optimalt.

Netop den bølge er den unge designer Emil Lagoni Valbak, uddannet fra KADK Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, med på. Han har designet og udviklet et multimøbel, Adapt, som er henvendt til folk, der bor alene, er singler eller bor på få kvadratmeter. Adapt er ved første øjekast en sofa, men når først du begynder at kigge nærmere, vil du opleve, at den er flere møbler i et. Den er multifunktionel og kan – udover at være sofa – også være lænestol samt chaiselong. Og den tilhørende træskammel kan fungere både som skammel, bord og chaiselong-forlænger.

B972243016Z.1_20160318115732_000+GS6S07DV.2-0.png

»Adapt tager udgangspunkt i, hvad en single, eller dem der bor på få kvadratmeter, har brug for. Når pladsen bliver mindre, indretter vi os med fokus på de centrale aktiviteter i hjemmet, og Adapt er derfor et møbel, der prøver at imødekomme disse behov. Adapt skaber plads omkring brugeren, der bor småt, og så har den karakter,« siger Emil Lagoni Valbak, der har vundet DesignTalent-prisen 2015 ved Danish Entrepreneurship Award og en hæderspris fra 15. Juni Fonden for sit smukke og formfuldendte design.

Design anno 2016: 3D-print, natur, funktionalitet og frihed

»Det multifunktionelle aspekt gør, at du kan inkorporere flere funktioner i ét møbel og derved bl.a. skabe mere gulvplads. De flere funktioner kan dog også føre til, at møblet kan virke klodset, og derfor var det vigtigt for mig, at Adapt via sit formsprog fremstod let, ærlig og indbydende. Der skulle være ligevægt mellem funktionerne og helheden,« forklarer Emil Lagoni Valbak.

Kræsne forbrugere

Der er altså efterspørgsel fra forbrugernes side på møbler, som kan tilpasses præcis den livssituation, de befinder sig i lige nu – og som kan ændres, når livet fører dem i en anden retning. »Der er en klar tendens i tiden, især hos de yngre generationer, til at der bliver kigget på, hvad der er bedst for hver enkelt. Det, der er bedre for mig, er ikke nødvendigvis bedre for dig. Men vi er hver især begyndt at forholde os til, hvad der gør os hver især til et bedre menneske, en bedre kollega, og hvad der gør vores hjem til det gode hjem for netop os,« siger Emil Lagoni Valbak.

Guide: Forny boligen for det halve

10-07-2016: At gå på udsalg er en “sport”, som de fleste kvinder godt kan lide. Blogger Louise Otto fra ’Livingonabudget.dk’ giver her tip til, hvordan man kan bruge udsalget til at forny boligen. Læs artikel

Guide: Møblernes mekka

25-04-2016: Den italienske storby Milano er omdrejningpunkt for design fra hele verden. I april mødtes over 400.000 designinteresserede til verdens største møbel- og designmesse Salone del Mobile, hvor det nyeste møbeldesign kunne opleves. Læs artikel

Guide: Victoriansk villa med dansk kunst og design

27-02-2016: Dansk design og aktuel dansk kunst står hjertet nær hos en udenlandsdansker i London. Herskabsvillaen fra omkring 1900 er kun den ydre ramme om den kunstsamling, som Jyllands-Posten har fået lov til at opleve. Læs artikel

Guide: Bor du småt? Så gå efter disse geniale møbler

23-02-2016: Det er måske ikke helt, hvad det ligner. Møbler og accessories med mere end én funktion vinder frem i stor stil - og så er det endda pænt at se på. Læs artikel

Guide: Århundredets materiale

21-02-2016: Plastik er et materiale, der aldrig går af mode. For nogle er det indbegrebet af smagløshed, men for andre er det ensbetydende med uanede designmuligheder. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...