Find mere om:
Guide: Lilla, vild og hyggelig – sådan.. | livsstil.guide.dk

Guide: Lilla, vild og hyggelig – sådan får du en trendy have

Tre tendenser brænder igennem, når det kommer til denne sommers indretning af haven: farven lilla, charmerende vildnis og stuestemning i det grønne. Læs her, hvordan du tager tendenserne med i haven.

Gusta Clasen er biolog og havefaglig formidler i Haveselskabet, en forening for haveentusiaster over hele Danmark, og hun er netop også hjemvendt fra et trendsættende haveshow i London, Chelsea Flower Show. Med sig fra det engelske har hun tre tips til de varmeste emner i haveindretningen lige nu.

Lilla toner

»Sidste år så vi en hel del pangfarver med forskellige kulører, hvor man havde mange forskellige farver side om side i den samme have. I år er den lilla farve det bærende – en mere afdæmpet tendens med sammensætninger af dybrøde og hvide blomster,« siger Gusta Clasen.

B97817084Z.1_20140529181911_000+G4ND59TU.2-0.jpg

For de, der selv har lyst til at tilføre haven et skvæt fra den lilla farveskala, er der flere muligheder inden for blomsterriget.

»Vil man gerne selv have det lilla element ind i haven, kan sibirisk iris være en god mulighed for dette. Den er blå og lilla i nuancerne, er relativ nem at dyrke og passer godt ind i de vilde beplantninger. Blomstersalvie og storkenæb i de blå og lyslilla farver er også nemme at have i haven,« siger hun.

5 tip til vejens flotteste hæk

Hyld uorden i haven

Snorlige hække, hermetisk orden i bedet og pertentlighed kan med fordel blødes op med en mere skødesløs tilgang til haven, hvis du vil være med på den anden havetendens. Vilde haver er nemlig en genganger blandt årets hotteste havetendenser. Med den vilde have handler det om at skabe indtrykket af et frodigt vildnis, og det kan almindelige haveejere sagtens opnå, mener den faglige haveformidler:

»Der er selvfølgelig muligheden for at så en blomstereng. Men for de mange, der har en almindelig dansk have, er det nemmest at plante skærmplanter, eksempelvis vild kørvel. Det er også en mulighed at hente frø fra grøftekanten og drysse dem ud i haven for at give en let grøftekantsstemning,« siger hun og fortsætter:

B97817084Z.1_20140529181911_000+G4ND59VV.2-0.jpg

»Græs er også vigtigt, hvis man vil skabe den vilde have, og her kan man bruge forskellige typer af græs. I stedet for at vælge de storblomstrede planter, skaber man den vilde havestemning ved at så de mange mindre blomster. Det kan dog også være smukt at kombinere de små blomster med et par store blomster imellem.«

Få en blomstervæg i haven

Flyt stuen ud i haven

Som vi har skrevet før i Living er en tredje tendens, at den hyggelige stemning inden for i stuen ikke længere er forbeholdt livet inden døre. For flere og flere rykker ud under åben himmel og tager stuens elementer med sig i et forsøg på at være tættere på naturen.

»Vi har i længere tid set, at man eksempelvis flytter køkkenet udenfor for at få det sociale liv med i haven. Flere er også begyndt at sove udenfor, hvor man selvfølgelig skal være villig til at tage madrassen under armen. I stedet for at kigge på haven, rykker vi livet derud,« siger Gusta Clasen.

Og for de, der har lyst til bytte fordelingen af timer tilbragt indenfor om med timer i det grønne, er der rig mulighed for at skabe en hyggelig stemning i haven ved at bringe elementer fra dagligstuen med ud, mener Gusta Clasen: Egen avl i haven er hot

»En måde, at flytte stuen ud i haven på, er ved at tage de magelige hynder og de lækre tæpper med udenfor. Man kan også bruge en stofdug i stedet for en plastikdug eller tage en fin vase med ud, som tilsammen er med til at give den samme stemning som inden for i stuen.«

Verdens største haveshow

Guide: Idéer med kastanjehegn

04-07-2016: Hegn af kastanjetræ er en gammel tradition i bl.a. England og Frankrig, hvor de bringer sjæl til både romantiske og mere moderne haver. Herhjemme vinder de smukke hegn også mere og mere indpas. Læs artikel

Guide: Urbane grøntsager på menuen

08-05-2016: At dyrke sin egne afgrøder, selv om man bor i byen, er oppe i tiden. 'Urban gardening' hedder trenden, hvor minihaver i f.eks. vindueskarmen eller på altanen giver byboere mulighed for at høste egne grøntsager. Læs artikel

Guide: Altanejer? Sådan får du en frodig altanhave

25-02-2016: Drømmer du om en sand planteeksplosion på din altan til sommer, så er det nu, du skal finde havehandskerne frem. Læs artikel

Guide: Foråret så sagte kommer

13-02-2016: Det er nok lige tidligt nok at kalde det forår nu. Men det er bestemt tid til at tænke fremad og planlægge den kommende sæson i haven. I min have står den på ny hæk, buksbomkugler og nye frø. Læs artikel

Guide: Når haven går på standby

23-10-2015: Vi betaler grundskyld i alle årets 12 måneder, så det ville da være tosset, hvis vi kun kunne nyde haven i halvdelen af året. Her kommer nogle ideer fra min egen have til også at sprede glæde i de kolde måneder. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...