Find mere om:
Her er en af forårets store havetrends | livsstil.guide.dk

Her er en af forårets store havetrends

En af forårets store havetendenser er spejlbassiner. Det kan blive et næsten magisk element i haven, når den blå himmel, de drivende skyer og planternes løv spejler sig i overfladen. Og så er det nemt at holde.

Spejlbassiner er blevet en trend i private haver. Historisk set har de altid være en del af klassiske haveanlæg og parker, og på haveshows i bl.a. England og Holland er de ofte at finde. Men endnu er det få private haveejere, som har et spejlbassin i haven. Måske hænger det sammen med opfattelsen af, at det er både svært at anlægge og vedligeholde, men det holder ikke stik.

B971942680Z.1_20150402173413_000+G59K39HG.2-0.png

Et spejlbassin har kun en dybde på cirka fem cm, men selv den lave dybde er alligevel nok til, at både dyr og mennesker kan have meget glæde af vandet. Et spejlbassin egner sig dog ikke til fisk og åkander, da vandhøjden er alt for lav. Til gengæld giver det et stadigt skiftende billede af lys, skygge og glitrende vand i både en minimalistisk og en mere romantisk have.

Byg selv eller køb et færdigt

Der findes et stort udvalg af løsninger, når det gælder spejlbassiner. Man kan bygge et selv fra grunden, eller man kan købe en færdig udgave. Fælles for dem er, at de skal være lave og sorte indvendigt for at kunne spejle omgivelserne, mens størrelsen og faconen kan tilpasses fuldstændig efter ønske.

Homestaging for begyndere

B971942680Z.1_20150402173413_000+G59K39H4.2-0.jpg

Det er ikke svært at etablere et spejlbassin – men det kræver forberedelse. Det er helt nødvendigt, at bunden er fuldstændig vandret i begge retninger. Derudover skal den være fast og tæt, da man i modsætning til almindelige havebassiner, kan få brug for at gå på bunden, når spejlbassinet skal renses. Det betyder, at hvis man forer med almindelig bassin-folie, skal den kombineres med et hårdt underlag.

Bassinet kan bygges af mange materialer: eternitplader, fiberbeton, glasfiber, cement, jern m.m. Blot skal man sikre sig, at den indvendige sorte farve naturligvis skal kunne tåle vand – og at blive rengjort med en kost.

Fra kold terrasse til varme rum

Hvis man ikke har mod på at gå i gang med et selvbyg-projekt, findes der mange forskellige spejlbassiner i handlen, som enten kan stå oven på jorden eller graves ned. Eller man kan alliere sig med en smed, som kan forme en kant – rund eller firkantet, som kombineres med f.eks. en støbt bund.

Vedligeholdelse

I modsætning til havedamme, er det forholdsvis nemt at holde et spejlbassin. Det kan ikke undgås, at det med tiden bliver lidt grumset at se på, og så skal vandet skal skiftes. Det gøres nemt ved simpelthen at feje vand, blade m.v. ud over den lave kant og derpå rense indersiden grundigt med rent vand og en blød børste eller kost. Derefter fyldes nyt vand i.

Skal bassinet være selvpåfyldende, kan det få tilførsel af vand fra tagrenden, kombineret med overløb til kloak eller sivedræn. I varme, tørre somre kan det være nødvendigt at efterfylde bassinet indimellem, da fordampningen fra overfladen er stor.

Rustikt genbrug i amerikansk stil

B971942680Z.1_20150402173413_000+G59K39EE.2-0.jpg

Men med de få huskeregler, tilfører et spejlbassin en smuk og levende effekt til haven med et næsten magisk strejf.

Byg dit eget spejlbassin

  • Der er masser af gode råd at finde på nettet, når det kommer til spejlbassiner. Har du mod på at gøre det selv, kan du læse mere om, hvordan du bygger dit eget spejlbassin – eller se de mange færdige modeller i handlen – via nedenstående hjemmesider.
  • Ikast Betonvarefabrik: www.ibf.dk
  • Bloggen Countryliv: www.countryliv.blogspot.dk
  • Anlægsgartnerfirmaet Junckerhaven: www.junckerhaven.dk
  • Heides planteskole: www.heidesplanteskole.dk
  • Webshoppen Zinkbakken: www.zinkbakken.dk

Guide: Et sydsvensk haveparadis

22-06-2016: Tag med på “Trädgårdsrundan” og besøg skønne, svenske haver som bl.a. denne, der tilhører Lottie Hermansson og hendes mand Jan. Med masser af gåpåmod og flid har de gennem årene forvandlet en bar mark til en fantastisk have med både kig til naboens marker og små hemmelige kroge. Læs artikel

Guide: Klip hækken lidt kækkere

21-08-2012: En tur rundt i engelske haver giver inspiration til en mere personlig hækklipning. Derovre ser man overalt de mest fantastiske hække, som er rene kunstværker. Læs artikel

Guide: Idéer med kastanjehegn

04-07-2016: Hegn af kastanjetræ er en gammel tradition i bl.a. England og Frankrig, hvor de bringer sjæl til både romantiske og mere moderne haver. Herhjemme vinder de smukke hegn også mere og mere indpas. Læs artikel

Guide: Indtryk fra Chelsea Flower Show 2016

21-06-2016: I slutningen af maj besøgte jeg Chelsea Flower Show 2016, som er en begivenhed, jeg glæder mig til hvert eneste år – og hvorfra jeg altid vender hjem sprængfyldt med nye indtryk. Læs artikel

Guide: Urbane grøntsager på menuen

08-05-2016: At dyrke sin egne afgrøder, selv om man bor i byen, er oppe i tiden. 'Urban gardening' hedder trenden, hvor minihaver i f.eks. vindueskarmen eller på altanen giver byboere mulighed for at høste egne grøntsager. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...