Find mere om:
Reportage: Slottet i Smørmosen | livsstil.guide.dk

Reportage: Slottet i Smørmosen

Jens Juhl og hans kone, Sølva Falgren, forbyder sprøjtemidler og kunstgødning i deres have. I stedet byder de alle naturens insekter velkommen og dyrker udelukkende økologisk i deres kongerige.

Det tager ikke mere end omkring 40 minutter fra Københavns trafikale knudepunkt, Nørreport St., til man står foran indgangen til haveforeningen H/F Smørmosen.

Et træskilt med haveforeningens navn, sirligt malet i hvidt, byder velkommen ind til store lyse- og mørkegrønne hække, der gemmer på små kolonihaver.

Bladene på hækkene er helt tætte og afskærmer for larmende biler og travle mennesker, der med fingrene trykker al deres opmærksomhed ned i mobilerne.

Den moderne verdens fortryllelse ophæves, så snart man træder ind bag Jens Juhls og Sølva Falgrens hvide stakit. I deres lille kolonihave på 480 kvadratmeter bliver der udelukkende dyrket uden moderne hjælpemidler i samme stil som Frank Erichsen fra det prisvindende DR1-program, ”Bonderøven”.

Jens Juhl er dog ikke lige hoppet med på tidens tendens med selvforsyning, økologi og bæredygtighed. Det er noget, han har praktiseret de sidste to årtier.

»Vi har haft haven i 21 år, og vi har dyrket den økologisk lige fra begyndelsen. Vi dyrker efter de principper, at vi ikke bruger nogen form for sprøjtemidler og kunstgødning. Vi bruger udelukkende planternes egen hjælp til at støtte hinanden,« fortæller Jens Juhl, imens han stolt står foran sit kolonihavehus, som han ynder at kalde ”Slottet i Smørmosen”.

Naturens egne kræfter

Den lille have, der er nabo til 138 andre kolonihaver, sprudler af energi og bugner af lilla, stolte kavaler, purpursolhat og skriggule solbrud side om side med modne tomater, peberfrugter og lysegrønne hindbær, der venter på, at solen skal gøre dem lyserøde.

Det er ikke til at se, at hjælpemidler som sprøjtemidler og kunstgødning er forment adgang til denne have. Når Jens Juhl bruger naturens egne kræfter til at udvikle stærke planter og grøntsager, gør han det ved hjælp af et princip, han kalder blandingskultur.

»Man planter afgrøder, der gror godt sammen, ved siden af hinanden. Eksempelvis hvis jeg dyrker gulerødder, så planter jeg løg sammen med dem. Normalt ville insektet gulerodsfluen finde gulerødderne og lægge sine æg ved dem, men det kan den ikke, hvis løgene er lige ved siden af. Den bliver forvirret af duften fra løgene. På den måde undgår vi, at de små larver fra gulerodsfluen spiser vores gulerødder,« forklarer Jens Juhl og fortsætter:

»Hvidløg beskytter også antiseptisk. Når man ikke bruger sprøjtemiddel, så risikerer man, at der kommer skimmelsvamp i eksempelvis jordbærrene. Det undgår vi ved at plante hvidløg og jordbær sammen. Hvidløgene beskytter nemlig jorden omkring sig imod svampesygdomme.«

Man kan undre sig over, om jordbærrene skulle komme til at smage lidt af hvidløg, men det garanterer Jens Juhl, at de ikke kommer til. Gulerødder, løg, jordbær og hvidløg er langt fra de eneste grøntsager, frugter og planter, der må deles om pladsen. Flere steder bliver jorden i haven udnyttet til bristepunktet, og det er der flere eksempler på, som vi bevæger os ned ad de små grusstier i haven.

Blomsterbedets hemmeligheder

I centrum af haven står en stor samling af cirka en meter høje amaranter. Plantens tunge, aflange blomster, der bliver kaldt rævehaller, tvinger stilken til at læne sig ud af bedet og ud på den lille grussti. Når man går forbi, kan man derfor ikke undgå, at de lilla, bløde blomsterhoveder smyger sig om benene. Umiddelbart ligner bedet et helt almindeligt blomsterbed, men det er mere end det.

B972073723Z.1_20150907134653_000+GUVNI8B1.2-0.jpg

»Det her er i virkeligheden et squashbed. Nede i bunden er der store flotte squash lige nu. De to planter gror rigtig godt sammen, da de ikke kæmper om pladsen og samtidigt hjælper amaranten med at skygge for squashen, så den ikke får for meget sol,« fortæller Jens Juhl.

Den skjulte squash er ikke den eneste hemmelighed gemt i bedet. Den smukke blomst er nemlig slet ikke en traditionel blomst. Det er i virkeligheden en form for kornsort, der kommer fra Guatemala.

»Amaranten, som de fleste kender som rævehallen, spiser vi også. De grønne blade bruger vi som en salat, og selve blomsten putter vi nogle gange også i salaten. Derudover tørrer vi blomsten, og frøene herfra bruger vi som krymmel eller putter i dejen, når vi laver brød,« forklarer Jens Juhl.

Trods havens størrelse formår den stolte haveejer og hans kone alligevel at selvforsyne deres forbrug af grøntsager med cirka 70 pct. Det skyldes deres måde at udnytte pladsen på, og under næsten hvert skridt på turen ned gennem haven peger Jens Juhl på en ny grøntsag, der har fundet sin vej ind i hans have.

Stærke sager mellem ribs og solbær

Hestebønner, kartofler, porrer, mini-agurker, krydderurter, solbær og ribs er bare noget af det, Jens Juhl og Sølva Falgren dyrker til selvforsyning i deres have. De står ved siden af, sammen med eller direkte oven i de mange blomster, der pifter den grønne have op med små øer af lyse-lilla, orange, gule og blå farver.

Noget, de især er glade for at dyrke, og som kan findes i brune lerkrukker flere steder i haven, er et krydderi, der sætter ild til maden.

»Vi dyrker en masse planter til selvforsyning, men vi er især glade for chili. Vi har jalapeños, der er en relativt mild chili. Hungarian wax, som også er mild, og ved siden af en paprika fra Serbien. Vi har også den meget stærke og hidsige Jamaican Bell,« siger Jens Juhl og fortsætter:

»Vi har nok syv-otte forskellige slags chili i haven, og jeg har dyrket dem i nok 20 år, så det er ikke, fordi at jeg er hoppet med på chilibølgen. Vi sylter vores chili og laver den på en måde, så den ikke bliver så stærk. I stedet bruger vi den til at trække smagen frem i resten af maden.«

I haven får chilien stærk konkurrence af tomaterne, som er den grøntsag, man finder flest af ved ”Slottet i Smørmosen”. De findes i størrelser fra en normalstørrelse tomat helt ned til en tomatart, der ikke er større end en pinocchiokugle. Derudover varierer de i farver som orange, rød og sort-lilla, og nogle har endda et helt specielt mønster. Et helt drivhus er endda prioriteret til dyrkningen af tomater, og det står lige over for havens klukkende og galende kæledyr. En hane og seks høns marcherer stolt rundt i et stort bur af træ og holder vågent øje med haven. De er ligeså stor en del af ”Slottet i Smørmosen” som ribs, tomater og jalapeños.

»De har den funktion, at de laver gødning, og derudover spiser de overskydende grøntsager og visse slags ukrudt. De spiser faktisk næsten alt. Derudover er de hyggelige og giver os fire-fem æg om dagen. På den måde biddrager de også til vores selvforsyning,« forklarer Jens Juhl.

Hønsene er ikke de eneste dyr, der lever på slottet hos de to kolonihaveejere. Hvis man både kigger og lytter godt efter, rumsterer hele haven af liv.

B972073723Z.1_20150907134653_000+GUVNI87S.2-0.jpg

Det kribler og krabler

»Tssss, tssss, tssss,« lyder det fra bierne. Deres summen bliver højere og højere, jo dybere ned mod enden af haven man bevæger sig. Helt nede i bunden, gemt bag en busk, står deres hjem, som er en aflang lysegrøn kasse. Det er et bistade, og her holder mindst 25.000 bier til. Hvis man åbner låget, kan man se de tusinder af små bier kravle rundt oven på hinanden, imens de summer i kor.

»De kommer ind nede i bunden gennem en flyvespalte. Så flyver de rundt her i haven og ned i Smørmosen og henter honning til os. Vi sørger hele tiden for at have blomster i haven til dem. Eksempel har vi en Dahlia, hvor bierne henter pollen, som de fodrer deres larver med,« fortæller Jens Juhl.

Giver høns i haven rotter?

For Jens Juhl er dyrelivet i haven mere end velkomment, og han planter bevidst blomster og planter, som, han ved, vil tiltrække insekter og andre smådyr.

»Vi planter blomster og afgrøder, der tiltrækker gavnlige insekter. De insekter, der er gavnlige, vil sørge for at holde balance mellem de insekter, vi gerne vil have i haven, og dem, vi ikke vil have. Jeg synes, at det er forkert at kalde nogle dyr for skadedyr, da alle dyr har en mission. Hvis vi eksempelvis ikke havde myg, så havde vi heller ikke fugle og så videre,« siger Jens Juhl og supplerer:

»Mariehønen er eksempelvis et gavnligt insekt, og hvis man gerne vil tiltrække dem, skal man plante brændenælder. Derfor har jeg brændenælder omme bagved i min have.«

B972073723Z.1_20150907134653_000+GUVNI882.2-0.jpg

Jens Juhl sørger altså bevidst for at tiltrække sig alverdens insekter til sin have, og en lille sø tæt på bierne omkranset af sten og grønne vandplanter lokker de lidt større dyr, som frøer og salamandere til slotshaven. Både plante- og dyreliv lever i luksus på det lille slot, men kilden til det hele er gemt væk bag slottet. Det er den sidste, men vigtigste del af haven, som Jens Juhl vil vise frem.

Kilden til alt liv

Fra bunden af haven kringler stien sig op mod huset og deler sig flere gange. En af de små stier leder bagom slottet og hen til en rød havelåge, der åbner op for en svag lugt af gammel affaldsspand.

Byhaver indtager provinsen

Her står en halvanden meter høj og to meter lang kasse med låg. Når dette lange låg åbnes, forvandles den svage lugt til en gennemtrængende lugt af mødding og råddenskab. Det er her, komposten bliver til.

B972073723Z.1_20150907134653_000+GUVNI8AJ.2-0.jpg

»Vi bruger kompost, når jorden skal have næring. Haven nedbryder og æder langsomt energien og næringsstoffer fra jorden. Vi tager alle de gamle planter, hakker dem i små stykker og putter dem op i kassen. Naturlige processer sammen med over 25.000 forskellige arter insekter sørger for at forvandle de gamle planter til jord,« forklarer Jens Juhl.

Symbiosen mellem dyr og planter giver altså alt, hvad Jens Juhl og Sølva Falgren har brug for til deres kongerige i Smørmosen.

»Komposten er baggrunden for det hele, og det er her, alt liv bliver til. Uden det ville jeg ikke have mit slot i Smørmosen,« siger Jens Juhl.

Haveforeningen H/F Smørmosen

H/F Smørmosen er en haveforening i Gladsaxe Kommune. Foreningen blev oprettet i 1956 og indeholder 138 haver. Haveforeningen ligger lige syd for Smørmosen, der er den største sø i Herlev.

Derfor hedder kolonihavehuset ”Slottet i Smørmosen”

Det var en ferie til Frankrig, der fik Jens Juhl og hans kone, Sølva Falgren, til at kalde deres nyindkøbte kolonihavehus for ”Slottet i Smørmosen”.

»Vi fandt på, at det skulle hedde Slottet i Smørmosen på en ferie til Frankrig. Vi cyklede rundt i et område i Provence, hvor der ligger en masse slotte. Min kone sagde: »Nu skal vi snart hjem og sætte vores eget slot i stand« - og sådan kom vores kolonihave til at hedde ”Slottet i Smørmosen”,« fortæller Jens Juhl.

Jens Juhl og Sølva Falgren

Jens Juhl er 74 år, og Sølva Falgren er 70 år. De er begge pensioneret.

De har fast bopæl i en lejlighed på Nørrebro, men fra marts til oktober bor de i deres kolonihavehus, ”Slottet i Smørmosen”.

De tager ud og holder foredrag om økologisk dyrkning, og derudover står de bag bøgerne ”Økologisk have – selvforsyning til husbehov” og ”Økohøns – selvforsyning til husbehov”. Der er endnu en bog på vej, der udkommer til foråret 2016. Den kommer til at handle om det økologiske drivhus.

Du kan finde mere om Jens Juhl og Sølva Falgrens økologiske dyrkning på deres hjemmeside:
www.slottet-i-smoermosen.com

Guide: På stranden i haven

16-07-2015: Anlæg sommerhusgrunden som en strandhave, eller skab stemningen hjemme i parcelhushaven. Læs artikel

Guide: Idéer med kastanjehegn

04-07-2016: Hegn af kastanjetræ er en gammel tradition i bl.a. England og Frankrig, hvor de bringer sjæl til både romantiske og mere moderne haver. Herhjemme vinder de smukke hegn også mere og mere indpas. Læs artikel

Guide: Urbane grøntsager på menuen

08-05-2016: At dyrke sin egne afgrøder, selv om man bor i byen, er oppe i tiden. 'Urban gardening' hedder trenden, hvor minihaver i f.eks. vindueskarmen eller på altanen giver byboere mulighed for at høste egne grøntsager. Læs artikel

Guide: Foråret så sagte kommer

13-02-2016: Det er nok lige tidligt nok at kalde det forår nu. Men det er bestemt tid til at tænke fremad og planlægge den kommende sæson i haven. I min have står den på ny hæk, buksbomkugler og nye frø. Læs artikel

Guide: Få en skøn sensommerhave

03-10-2015: Hvordan skaber man en frodig sensommerhave på et tidspunkt, hvor de grønne omgivelser er ved at takke af efter en lang sommer? Få gode råd og tips til både beplantning, former og farver hen på høsten her. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...