Find mere om:
10 gode råd til haven i januar | livsstil.guide.dk

10 gode råd til haven i januar

Der er ikke så mange ting, du kan lave i haven i januar, men til gengæld er de vigtige, hvis dine planter og træer skal være i topform til foråret. Få gode råd om bl.a. beskæring og forspiring.

1. Beskær nyvæksten. Det er ved at være sidste udkald, hvis du skal nå at beskære vinplanter i dit drivhus i år. Heldigvis er det ikke svært. I grove træk skal planterne beskæres, så 2/3 af det, hovedgrenene er vokset i løbet af sæsonen (kaldet nyvæksten), skæres af. Sideskuddene beskæres ved den første gode knop.

MIB erantis.jpg

2. Fjern visne grene. På fersken- og abrikosplanter (og andre planter) kommer der blomsterknopper på to-tre-års-skuddene allerede i januar. Derfor er det vigtigt at fjerne gamle og visne grene. Er planterne plantet på espalier, fjernes de skud, der vokser ind mod væggen.

3. Klip kviste til podning. Har du planer om at pode dine træer i marts/april, er det nu, du skal afklippe de podekviste, du skal bruge. Pak kvistene ind i en avis og grav dem ned i jorden, hvis denne ikke er frossen. Så kan de nemlig holde sig, indtil de skal bruges. Er jorden frossen, kan kvistene lægges i køleskabet, til jorden igen er tøet op.

4. Beskær evt. frugttræer. Du kan beskære dine æble- og pæretræer nu - især hvis du alligevel skal skære podekviste af. Da æble- og pæretræer kan beskæres hele året, er det ikke strengt nødvendigt. Husk at kirsebær- og blommetræer først skal beskæres i september eller oktober.

LÆS OGSÅ: Beskæring af træer og buske

5.Tjek stueplanter for svamp. Har du overvintrende planter inden døre, skal de tjekkes jævnligt. Angribes de af svampesygdomme, skal de angrebne grene og blade fjernes. Sidst i januar er lyset blevet kraftigere, og planterne skal have lidt mere vand. Skift også gerne jord.

OK stueplante.jpg

6. Køb frø. I løbet af januar kommer de første frøposer i butikkerne. Hvis du er på jagt efter lidt mere spændende frø, så køb dem, når du ser dem. De kan hurtigt blive udsolgt. De mere almindelige frø kan du godt vente med at købe.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd om køb af frø til haven



7. Sæt frø til spiring. Har du frø tilbage fra sidste sæson, kan du tjekke, om de er spiredygtige ved at foretage en "spireprøve". Læg frøene på fugtigt vat eller i et fugtigt kaffefilter og placér dem et sted, hvor der er 20-25 grader. Hvis frøene ikke spirer indenfor en-to uger (afhængig af hvor lang spiretiden er), kan frøene kasseres.

8. Plant ud i drivhuset. Har du et opvarmet drivhus eller en havestue, kan du allerede fra sidst i januar og først i februar så de første blomsterfrø ud enkeltvis i bakker eller i potter (prikling), når de er i gang med forspiringen. Sørg for, at de spæde planter er placeret frostfrit og lyst.

LÆS OGSÅ: Sådan holder du dit drivhus varmt hele året

9. Pot planterne om. I januar vender lyset langsomt tilbage, og overvintrede planter vågner så småt efter vinterdvalen. Inden væksten kommer for godt i gang, er en ompotning og udskiftning af jorden værd at bruge tid på. Er rødderne blevet for store, kan du skære de yderste af.

Hvis rødderne og skuddene er blevet for kraftige, så plant om til større potter.

10. Fjern sne fra planter. Falder der sne, kan du med fordel ryste planter og hække fri for sne, de steder det er muligt. Store mængder sne - og især tøsne - kan nemlig ødelægge dine planter og knække selv tykke grene.

LÆS OGSÅ: Undgå at frosten dræber dine planter

Guide: Få sommerens skønneste have

26-06-2014: Sommertid er havetid, men ikke alt havearbejde hører sig sommermånederne til. Louise Møller, havefaglig koordinator i Haveselskabet, giver her sine grønne sommerråd til ivrige plantefingre. Læs artikel

Guide: Fem tips til vejens flotteste hæk

17-06-2014: Se alle de nyttige tips fra Jyllands-Postens haveekspert. Læs artikel

Guide: Køkkenhaven giver en skøn følelse

16-06-2014: En god køkkenhave kan mætte sanser, mave og samvittigheden. Forfatter og haveentusiast Signe Wenneberg giver gode råd til en frodig køkkenhave. Læs artikel

Guide: Sådan passer og plejer du dine hindbær

03-06-2014: Hindbær (Rubus idaeus) smager vidunderligt og vokser vildt i Danmark. Desværre er hindbærs udbytte ikke så højt og dyrkning og plukning er noget af et pillearbejde. Men smagen er besværet værd. Læs artikel

Guide: Lad lejligheden gro til

10-05-2014: Stadig flere danskere begynder at dyrke deres egne grøntsager, men ikke i små haver. Salaten og tomaterne gror i vindueskarme og på køkkenborde. Biohacking hedder det nye fænomen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...