Find mere om:
Rionet i haven | livsstil.guide.dk

Rionet i haven

Metalnet er blevet populære som hegn og plantestativer i både moderne og gammeldags haver.

Egentlig er de karakteristiske metalnet beregnet til armering af bygningskonstruktioner i beton, men de senere år er rionet, som de hedder i fagsprog, blevet meget populære i en helt anden sammenhæng. Nemlig til hegn, plantestativer og andre ting til haven. Det er helt forståeligt, for rionet kan bøjes og formes og er forholdsvis nemt at arbejde med - og så tilfører det haven nye synsmæssige oplevelser.

Rionet kan anvendes i både helt moderne haver og i de mere gammeldags, romantiske. Man kan vælge at lade gitterværket fremstå helt ”nøgent”, eller man kan lade klatreplanter og lignende dække metallet, så nettet falder mere naturligt i med omgivelserne.

Fakta om rionet

Rionet kan købes i byggemarkeder eller via internettet, hvor der kommer masser af forhandlere frem, når man googler på navnet.

Nettet er fremstillet af rundjern, som danner kvadratiske masker. Det er af metal og fås i forskellige udførelser: I ubehandlet jern, som hurtigt ruster og får den karakteristiske rødbrune farve, og i galvaniseret jern, som beholder sin grå metalkulør.

Nettene fås med rundjern i forskellige tykkelser, mest almindeligt 4-8 mm i diameter. Også maskestørrelsen kan variere fra 5 x 5 cm til 15 x 15 cm. Hvis nettet skal bøjes eller i øvrigt formes på en eller anden måde, er de tynde dimensioner og store masker langt de letteste at arbejde med.

Typisk sælges rionet i størrelser på 2,15 x 2,5 eller 2,15 x 5,00 meter, men det vil ofte være alt for store stykker. Når man skal have skåret et stykke til i de rette mål, kan man bruge en kraftig tang eller boltsaks til at bide rundjernene over med, man kan save dem igennem med en nedstryger, eller man kan anvende en vinkelsliber. Nogle byggemarkeder påtager sig at skære rionet til efter mål.

LÆS OGSÅ: Flet et naturhegn af haveaffald

Til mange formål

Metalnettet kan anvendes lodret eller vandret, og det kan bøjes i bløde buer. Der er mange anvendelsesmuligheder, og det er oplagt at bruge rionet til:

  • Forskellige former for hegn – høje eller lave.
  • Opsat på husmure som klatrestativ eller espalier.
  • Fritstående klatrestativer.
  • Portaler og buegange.
  • Lofter over terrasse og pergola.
  • Bygning af kasser til for eksempel sten (gabioner).
  • Afdækning af bassiner som sikkerhedsnet.

Guide: Kunsten at komponere et staudebed

19-05-2016: Af alle havens områder er staudebedet måske det, der giver haveejerne flest panderynker. Men det behøver nu ikke at være så svært. Læs artikel

Guide: Skyd foråret i gang

04-03-2016: Nu er foråret endelig kommet efter en lang vinterperiode. Det betyder, at de sovende skud på havens grene, og alle de små spirer under træer og i bede endelig er godt på vej. Læs artikel

Guide: Når haven går på standby

23-10-2015: Vi betaler grundskyld i alle årets 12 måneder, så det ville da være tosset, hvis vi kun kunne nyde haven i halvdelen af året. Her kommer nogle ideer fra min egen have til også at sprede glæde i de kolde måneder. Læs artikel

Guide: Vårens krukker i smukke opstillinger

27-04-2015: Foråret er over os! Endnu er det begrænset, hvad der blomstrer i haven, men vi kan supplere med charmerende krukker fyldt med velegnede, hårdføre planter. Læs artikel

Guide: Skab en smuk efterårshave

15-10-2014: Selv om sommeren er blomsternes højsæson, kan efteråret også blive en smuk tid i haven. Med få velvalgte midler er det nemlig muligt at skabe fine oplevelser netop nu. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...