Find mere om:
Sprøjt i haven med omtanke | livsstil.guide.dk

Sprøjt i haven med omtanke

Se, hvilke sprøjtemidler der belaster miljø og sundhed mindst muligt.

Hvad er det nu lige, man skal gøre for at få en smuk sommerhave fri for skadedyr og ukrudt?

Nogle danskere tyr til sprøjtemidler, mens andre går i krig med hakken.

Halvdelen af de haveejere, der sprøjter i haven, vil gerne vide mere om de forskellige midler, viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Test dine sprøjtemidler

Det forsøger Miljøstyrelsen at rode bod på med kampagnen ”Sprøjtemidler med omtanke” og den dertilhørende hjemmeside.

På hjemmesiden kan man få hjælp til at vælge de sprøjtemidler, der belaster miljø og sundhed mindst.

Man kan bl.a. se, hvilke sprøjtemidler Miljøstyrelsen anbefaler, og teste om ens sprøjtemiddel hører til blandt de mindst belastende.

Gå efter fedtsyre, jern og svovl

Hvis du vælger at bruge sprøjtemidler i din have, er det en god idé at gå efter produkter med fedtsyrer til bekæmpelse af ukrudt og insekter, produkter med jern til snegle og produkter med svovl til svampesygdomme.

Hvis man er typen, der gerne vil undgå kemi i haven, er der også hjælp at hente på hjemmesiden.

Uden kemi

Et råd til at bekæmpe ukrudt uden sprøjtemidler er eksempelvis, at man skal dække jorden til med enten bunddækkeplanter, træflis eller halm, så ukrudtet ikke kan få sollys til at vokse.

Man kan også gøre noget for at forebygge, at ukrudtet tager overhånd på terrassen.

Her lyder et råd: Jo større fliser du vælger at anlægge, jo færre fuger skal renses for ukrudt.

Sprøjtemidler

5 gode råd:

  • Køb kun produkter, der er godkendt til private.
  • Køb kun produkter, der er godkendt i Danmark.
  • Læs etiketten, og sprøjt efter instrukserne.
  • Hold børn og husdyr væk, når du lige har sprøjtet.
  • Smid ikke sprøjtemidler med faremærke i skraldespanden.

Kilde: Miljøstyrelsen

Guide: Sådan dyrker du dine egne krydderurter

08-06-2016: Frisk mynte til en mojito eller velduftende basilikum på din bolognese. Krydderurter er skønne at have ved hånden og ikke mindst nemme at dyrke. Læs haveekspertens tips her. Læs artikel

Guide: Kunsten at komponere et staudebed

19-05-2016: Af alle havens områder er staudebedet måske det, der giver haveejerne flest panderynker. Men det behøver nu ikke at være så svært. Læs artikel

Guide: Gå bare i frø!

03-04-2016: Det er tilladt at “gå helt i frø“ i disse tider, for sæsonen for såning er over os – både ude og inde. Læs artikel

Guide: Skyd foråret i gang

04-03-2016: Nu er foråret endelig kommet efter en lang vinterperiode. Det betyder, at de sovende skud på havens grene, og alle de små spirer under træer og i bede endelig er godt på vej. Læs artikel

Guide: Altanejer? Sådan får du en frodig altanhave

25-02-2016: Drømmer du om en sand planteeksplosion på din altan til sommer, så er det nu, du skal finde havehandskerne frem. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...