Find mere om:
Guide: Giver høns i haven rotter? | livsstil.guide.dk

Guide: Giver høns i haven rotter?

Læs her, hvad der tiltrækker rotter, og hvad du skal gøre for at undgå dem, når du har høns.

Rotter kræver to ting for at slå sig ned: Føde og skjulesteder. Derfor kan hønsehold i haven risikere at tiltrække rotter - hvis du ikke tager nogle forholdsregler.

Ifølge skadedyrsbekæmper Keld Petersen fra Kiltin A/S er hønsehold - sammen med kaninhold og fodring af vilde fugle - en af de største syndere, når det drejer sig om at tiltrække rotter i parcelhushaver. Tilstedeværelsen af andre dyr virker i sig selv tiltrækkende på rotter, muligvis fordi det ofte er lig med mad og gode skjulesteder.

LÆS OGSÅ: 7 grunde til at få høns i haven

Risikoen for rotter som følge af hønsehold er dog minimal, hvis du blot følger tre råd: Undgå at lade foder stå fremme om natten, hæv hønsehuset og undgå rod i nærheden af hønseområdet. Det er erfaringen hos mange brugere af forummet Dansk Fjerkræ Forum.

Lad ikke hønsenes mad flyde til rotterne

Har du høns i haven, skal du sørge for, at der ikke ligger hønsefoder fremme hele tiden. Strør du foderet over hele hønsegården, er der også stor risiko for, at rotterne vil komme forbi.

  • Begræns foderområdet til hønsene. Vælg fx et hjørne i hønsehuset, hvor du fodrer.
  • Undgå at overfodre hønsene, så der ligger overskydende foder tilbage.
  • Hæng foderbeholderen op i en snor fra loftet. Det gør det sværere for rotter at komme til maden. Om aftenen kan du hæve den lidt yderligere, da hønsene ikke spiser om natten.
  • Læg foderet på en bakke, så det er nemt at rydde op efter hønsene. Brug fx en skobakke.
  • Fej rester op. Fej jævnligt rester af korn og andet foder op fra gulv og bakke.
  • Opbevar hønsefoder i en lukket beholder.
LÆS OGSÅ: Kan rotter kravle op af dit toilet?

Er der problemer med rotter, hvor du bor, må du fodre en eller to gange dagligt og derudover undgå at have mad stående i foderskålen eller andre madrester liggende fremme. Du kan godt lade grønt ligge fremme.

Sådan sikrer du hønsehus- og gård mod rotter

Udover at fjerne madrester fra hønsene, er det også en god idé at gøre det ekstra svært for rotterne at få adgang til hønsefoder og høns, og i samme åndedrag gør du også indbrud sværere for mus, mår, mink og ræve.

Spær adgangen under hønsehuset. Bruger du et eksisterende legehus eller skur som hønsehus, så grav et volierenet mindst 60 cm ned omkring hønsehuset. Det vil forhindre rotterne i at flytte ind under hønsehuset, hvorfra de gnaver sig op gennem gulvet, så de kan hente mad i hønsenes fodertrug. Volierenettet fæstnes med hæfteklammer på hønsehuset.

csm_Liana_Sibbert_2e697b8fa2.jpg

Hæv hønsenes hus. Bygger du et nyt hønsehus, så byg det på pæle mindst 40 cm over jorden. Når der er luft under huset, bryder rotterne sig ikke om at være der, da de så er eksponeret for deres naturlige fjender, ræve, hunde og katte. Og så giver det en dejlig overdækket støvbadeplads for hønsene, hvis du ikke har en overdækket hønsegård.

Tætn vægge og mure i hønsehuset. En rotteunge kan klemme sig igennem et hul på størrelse med en 50-øre.

Undgå rod og opstabling af ting ved hønsehuset – det er gode skjulesteder for rotterne. Fx er en brændestabel i nærheden af hønsehuset en dårlig idé.

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du for rotter i huset

Hegn hønsegården ind med fintmasket volieretråd med højst 12-14 mm maskestørrelse.

Grav volieretråden ned i 60 cm dybde rundt om hønsegården. Så kan både rotter, mus, ræve, mår og mink ikke komme ind.

Læg fliser rundt om hønsegården som en ekstra hindring for dyr, der forsøger at grave sig ind.

Disse ting tiltrækker rotter:

Skjulesteder. Rotter vil gerne bo under hønsehuset, i brændestabler eller i rodebunker omkring hønsehuset.

Føde. Hønsenes foder kan tiltrække rotter.

Store mængder hønselort kan muligvis også virke tiltrækkende på rotter. I hårde vintre er det set at rotter spiser hundenes efterladenskaber, og det samme gælder muligvis hønselort.

Partner

Bolius_Orange_Payoff_Small_RGBfixed.jpg

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Boligejernes Videncenter Bolius.
Hent mere viden og gode råd på bolius.dk

Guide: Hvad gør vi med al den regn?

13-07-2016: Klimaforandringer betyder mange flere voldsomme skybrud. Det har vi igen i denne sommer mærket meget til herhjemme. Her kommer nogle løsninger på de problemer, der herved opstår. Læs artikel

Guide: Nu starter jagtsæsonen på dræbersneglen

25-05-2016: 2016 bliver sandsynligvis endnu et gunstigt år for den iberiske skovsnegl - kendt som dræbersneglen. Derfor skal du sætte ind allerede nu. Læs artikel

Guide: Pas på havens dyr, når du trimmer hæk

23-05-2016: Kortklippet græs, ingen ukrudt og en snorlige hæk er ikke godt for alle i din have. Læs her, hvordan du kan tage hensyn til havens dyreliv. Læs artikel

Guide: Saml snegleæg nu og få færre dræbersnegle næste år

27-09-2015: Hvis du gør en indsats nu, kan du minimere antallet af dræbersnegle i din have næste år. Læs, hvor du finder æg fra dræbersnegle, og hvad du gør med dem. Læs artikel

Guide: Pas på: Dit legehustårn kan være ulovligt

21-08-2015: Det kan få konsekvenser, hvis du opfører et stort legehustårn i haven. Læs her hvorfor, og få styr på reglerne. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...