Find mere om:
Guide: Sådan laver du den flotteste billedvæg | livsstil.guide.dk

Guide: Sådan laver du den flotteste billedvæg

Trænger dine vægge til nyt liv? Med få midler kan du lave en billedvæg, som vil være en stilfuld og personlig tilføjelse til din indretning.

Skab sammenhæng

Når du skal vælge dine motiver, så sørg for at skabe en rød tråd mellem dine billeder og resten af indretningen.

Vælg nogle farvetoner og nuancer i dine motiver, der både passer til dine møbler og øvrige farvevalg. På den måde får din billedvæg et roligt og sammenhængende look, og hvis du er til et helt stilrent udtryk, kan du ydermere skabe ro ved at vælge rammer i samme materiale og farver.

LÆS OGSÅ: 360 grader: Her er vandhanden, der er smuk fra alle vinkler

Du behøver ikke udelukkende at gå efter illustrationer og plakater, men kan sagtens slå dig løs og være kreativ med egne illustrationer eller personlige fotos. 

Klare linjer

Inden du skal have dine billeder op på væggen, er det smart først at lægge alle rammerne på gulvet, for at finde ud af præcis hvordan de skal hænge.

Artikel iBOLIGEN - Billedvæg3.jpg

Artikel iBOLIGEN - Billedvæg4.jpg

Artikel iBOLIGEN - Billedvæg6.jpg

På den måde får du nemt et overblik over placering og farvesammensætning – inden du får lavet en masse huller i væggen. Husk, at der skal være plads mellem rammerne, så det ikke kommer til at se klemt ud.

LÆS OGSÅ: Keramik eller palmer? Sådan får du de flotteste vægge

For at skabe ro for øjet, er det en god idé at fastholde nogle linjer enten vertikalt eller horisontalt, så du sikrer dig, at toppen eller siderne på rammerne flugter med hinanden. 

Det fleksible alternativ

Hvis du vil have en mere fleksibel løsning, som ikke kræver, at du skal bore en masse huller i dine vægge, findes der heldigvis alternativer til den klassiske billedvæg.

Billedhylder vil give dig en fleksibel løsning, hvor du nemt kan skifte rammerne ud eller blot flytte rundt på dem for på den måde at skabe et andet udtryk.

Artikel iBOLIGEN - Billedvæg9.jpg

Artikel iBOLIGEN - Billedvæg13.jpg

Hvis du er til et mere råt udtryk så gå efter ophæng med klemmer. Ved denne løsning slipper du også for at købe rammer, da du nemt og enkelt kan fæstne dine illustrationer med en klemme.

Se flere billeder på iBOLIGEN.dk

Partner

JP fakta logo.jpg

Denne artikel er blevet til i samarbejde med online BoligMagasinet iBOLIGEN.dk.
Se kataloger, lookbooks, boligreportager og meget mere på iBOLIGEN.dk

Guide: Blå og pink vinter

26-01-2016: Skab blid vinterstemning med lyseblå og rosa nuancer, som ifølge farveinstituttet Pantone er årets farver. Læs artikel

Nyhed: Designtalenter udfordrer med nye metoder

25-04-2015: 15 designspirer fra Singapore har med inspiration fra de gamle alkymister og en italiensk 70’er-bevægelse forsøgt at finde magien i moderne design. Læs artikel

Guide: Fantasi giver lejet bolig personlighed

25-06-2013: I den neutralt indrettede lejelejlighed må Rikke Darling ikke male på vægge og skabe som i sin gamle herskabslejlighed. I stedet maler hun på sine møbler og leger med kunst og farver. Læs artikel

Guide: Ti nye designstole

10-06-2016: Der er fuld gang i de danske møbelhuse, som disker op med nyt design for tiden. Men møbelhusene fornyer nu ikke bare, for også reproduktioner af gamle designklassikere er smart for tiden. Her er ti nye danske designstole. Læs artikel

Guide: Bolig på 13 kvm rummer både hængekøje og dobbeltseng

26-05-2016: En lejlighed på 13 kvm kan rumme mere, end man tror. Blandt andet en dobbeltseng, en vaskemaskine og en hængekøje. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...