Find mere om:
»En drøm, der gik i opfyldelse« | livsstil.guide.dk

»En drøm, der gik i opfyldelse«

Morten Asbjørn Jensen slapper bedst af ved at skabe noget, og i det gamle hus på Møn var der så rigeligt at tage fat i, inden drømmen om et sommerhus var færdigt.

»Da jeg skulle finde mit fritidshus, var omgivelserne det vigtigste. Så jeg søgte på nettet, og pludselig var der på det skønne, historiefyldte Møn et sjælefuldt, gammelt hus på 160 kvm fra 1910, hvor jeg skulle renovere det hele "skønt". Men allervigtigst lå det helt alene omgivet af en stor naturgrund og åbne marker midt i Møns rå landskab,« fortæller Morten Asbjørn Jensen, der er kommunikationsstrateg og har sit eget kommunikationsbureau.

Plads til fred, ro og fordybelse

Alt dette faldt Morten Asbjørn Jensen for. Han havde længe ledt efter et sted, hvor omgivelserne var helt rigtige, og hvor han kunne kombinere arbejde og fritid. Han så straks mulighederne for begge dele med landstedet på Møn. Omgivet af åbne marker og med Østersøen i baghaven var beliggenheden helt perfekt for ham.

42737581.jpg

»Skuer jeg mod øst, nyder jeg udsigten til Møns Klint, og mod syd har jeg de kridhvide sandstrande, der nærmest ligger helt øde. Jeg slapper helt af her på Møn. Det er det helt rigtige sted for mig på grund af den tilbagetrukne, fredfyldte stemning med langt til naboerne og åbne vidder omkring huset,« siger Morten Asbjørn Jensen.

Arkitektens aerodynamiske sommerhus

Huset giver ham en oplagt mulighed for fred, ro og fordybelse til at arbejde og holde fri på ét og samme sted, langt fra storbyens larm, hvor Morten Asbjørn Jensen til hverdag bor i en stor bylejlighed. Også den skønne sandstrand kun 800 m fra huset benytter han ofte. Her tager han ned med venner og familie om aftenen og nyder solnedgangen – og han ved ikke noget bedre end at starte dagen med at medbringe en kurv med ostemadder, frisk kaffe og juice og slutte af med en frisk morgendukkert.

Ét stort rum

Med hjælp fra en dygtig entreprenør blev hele førstesalen renoveret, taget blev udskiftet og isoleret, og nye Velux-vinduer blev sat i mod øst for at åbne op for dagslyset og udsigten til Østersøen. Bjælkerne blev fritlagt med loft til kip. Morten Asbjørn Jensen har dog selv pudset alle væggene op og sat glasfilt på.

Førstesalen har han indrettet som ét stort rum, men med skydedøre i midten, hvilket gør det muligt at dele rummet op, når der er behov for det. Udenfor har han malet træværk, døre og vinduer hvidt samt sat nye plankeværk op, som er malet sort. Det samler bygningerne, skaber helhed og ro og skærmer samtidig af til solkrogene.

42737593.jpg

42737604.jpg

I stueetagen var køkkenet til gengæld helt nyt, så det har Morten Asbjørn Jensen bevaret. Men for at åbne rummet op blev overskabe og hjørneskabe pillet ned. Det har givet et hyggeligt, åbent landkøkken med en god spise- og arbejdsplads.

Autentisk landstil

Det store, åbne landkøkken er husets centrale rum, og på hver etage er der installeret en brændeovn, så man kan varme huset op både sommer og vinter, og som fylder huset med varme og hygge året rundt. For at matche husets autentiske landstil er det indrettet med masser af hyggekroge inde og ude. Spisestuen er højloftet, og i midten af rummet står et langbord med god plads til venner og familie. Der er dobbeltdøre til havestuen, som er ideel at opholde sig i om foråret eller på en kølig sommeraften.

»Jeg elsker at gå på loppemarkeder og finde sjove, spændende ting, hvilket stedet her tydeligt bærer præg af. Jeg kan godt lide, at tingene har personlighed og sjæl, og så er jeg ret vild med kunst,« siger Morten Asbjørn Jensen.

Landlig charme lige uden for storbyen

Han har valgt at bryde den rolige land-stil i huset med moderne kunstværker, rå industrilamper og lidt dansk design, som er arvestykker fra venner og familie eller ting, han har fundet til storskrald.

B971169546Z.1_20140731172951_000+G4SEBNAM.1-0.jpg

Men selv om han nyder at have interiør med en historie, er det mest af alt udsigten fra huset, han nyder. Mod øst kan man se helt til bagsiden af Møns Klint, der hæver sig over markerne. Fra havestuen kan man se Østersøen mod syd. Og fra gårdspladsen mod vest er der marker, så langt øjet rækker.

Boligreportage: Piloternes nye cockpit

»Når jeg står op om morgenen og skuer mod øst og nyder den fantastiske udsigt til Møns Klint, føler jeg mig som verdens heldigste mand. Her kan jeg slappe af og bare nyde at være i nuet. Man må sige, det er en drøm, der er gået i opfyldelse,« slutter Morten Asbjørn Jensen.

Hvis du læser med fra mobilen, kan du se flere billeder her:

Møn

  • Det var primært beliggenheden, der for 13 år siden afgjorde, at Morten Asbjørn Jensen købte det gamle landsted ved Stege på Møn. Huset ligger midt mellem marker og med udsigt til Møns Klint og Østersøen. Her er fred og ro, så Morten Asbjørn Jensen både kan slappe af og arbejde. Møn forbindes primært med Klinten fra istiden med den smukke, hvide kridt, men har også et betagende istidsskabt landskab, hvor f.eks. Høje Møns bakker er et yndet udsigtsmål, og de mange, dybe søer er populære blandt lystfiskere.

Boligens bedste sted

  • Terrassen i den lille gård mellem huset og stalden er Morten Asbjørn Jensens favoritsted. Her skinner solen bogstaveligt talt fra den står op, til den går ned, og rummet er intimt og egentlig spartansk indrettet med rå mure. Men med ild i bålfadet, solsejlet spændt ud over bordet og lys i flagermuselamperne, er det et fantastisk sted at sidde til langt ud på sommernatten.

Her bor

  • Hvem: Morten Asbjørn Jensen, kommunikationsstrateg og ejer af kommunikationsbureauet Asbjørnjensen.
  • Hvad: Villa på 160 kvm fra 1910 på 5.000 kvm naturgrund med en lille frugthave, hvor der både er pærer, æbler, blommer og kirsebær. Beliggende 800 m fra havet og udvidet og renoveret i de 13 år, Morten Asbjørn Jensen har haft det.
  • Hvor: I Stege på Møn, et attraktivt feriested for især københavnere.

Reportage: Slottet i Smørmosen

07-09-2015: Jens Juhl og hans kone, Sølva Falgren, forbyder sprøjtemidler og kunstgødning i deres have. I stedet byder de alle naturens insekter velkommen og dyrker udelukkende økologisk i deres kongerige. Læs artikel

Guide: På stranden i haven

16-07-2015: Anlæg sommerhusgrunden som en strandhave, eller skab stemningen hjemme i parcelhushaven. Læs artikel

Reportage: Rustikt genbrug i amerikansk stil

02-04-2015: Livet i det shaker-inspirerede kolonihavehus i Kvistgård er afslappet og lidt primitivt. Scenograf Veronica Hodges har selv tegnet huset, som til dels er bygget af genbrug: gulvbrædder fra Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, vinduer fra en snedkermestervilla i Hellerup og køkkendisk fra Kartoffelrækkerne i København. Læs artikel

Reportage: Se billederne: 40 år gammelt sommerhus forvandlet til 2014-stil

08-10-2014: Trods meget naturtræ havde det klassiske sommerhus ud til Storebælt mange kvaliteter. Familien Jacobsen greb dem og har efter to års byggeri fået en moderne fritidsbolig ud af arbejdet med en gennemgribende, men ikke dyr renovering. Læs artikel

Guide: Et sommerhus på Omø midt i naturen

07-08-2014: På Omø ligger Sildekassen – et sommerhus midt i den rå natur, hvor møbler og nips er skåret ned til et minimum. I stedet er naturen blevet mantra for indretning og livet i huset. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...