Find mere om:
Køkkenet bliver (næsten) intelligent | livsstil.guide.dk

Køkkenet bliver (næsten) intelligent

I fremtiden skal du ikke bekymre dig om mad, der brænder på eller bliver for gammel. Køkkenapparaterne bliver nemlig mere fintfølende og nemmere at kommunikere med.

Tænd ovnen med din smartphone, inden du tager hjemad fra arbejde. Sæt kartoflerne over og ryd op i stuen imens. Tilpas dit køleskabs temperatur, så grøntsagerne holder sig længere.

De kommer måske ikke ligefrem til at kunne tænke selv, men mere fintfølende og nemmere at programmere, det bliver køkkenapparaterne fremover. Selvom folk interesserer sig meget for madlavning i dag, er det nemlig svært for mange at finde tid i hverdagen. Derfor skal teknologien gøre det så nemt som muligt, mener fremtidsforsker Johan Peter Paludan, der forudser en invasion af sensorer i fremtidens køkken.

»Så kan både hardware (som f.eks. køleskab og komfur, red.) og råvarer kommunikere med hinanden og komme frem til, hvornår tingene kan holde sig til, hvornår de er færdigtilberedte og så videre,« siger han og forklarer, hvorfor vi får brug for sensorerne:

»Det handler meget om at tilpasse køkkenet til en travl hverdag. Folk går mere og mere op i at lave mad. Det handler ikke kun om at stille sulten, men om at realisere sig selv. Men det er svært at finde tid i hverdagen, og derfor ender folk alligevel ofte med bare at hælde i skrutten i løbet af ugen og kun bruge tiden på madlavning i weekenden.«

Vi behøver dog ikke vente til en dag ude i fremtiden for at se disse tendenser. Allerede i dag findes der nemlig sensorer i køkkenprodukterne, og udviklingen vil fortsætte, mener Gorenjes Brand Manager, Frederic Viking.

»Der kommer semi-intelligens i produkterne, så man for eksempel kan koge eller stege mad uden at tænke på at holde øje med det, for det kan induktionspladen selv,« fortæller han blandt andet om Gorenjes IQcook-serie med induktionsplader.

Hos Electrolux forudser man også en fremtid med smartere og tidsbesparende køkkenudstyr. Det fortæller Marketing Manager Elisabeth Klitten, der lægger vægt på "nem og intuitiv" betjening, hvor for eksempel ovne i dag fås med mange muligheder for programindstillinger.

»Kyllingen steger i ovnen, mens man handler ind – og man behøver ikke slå op i kogebogen for at finde den bedste tilberedningsmetode. Så indtaster man bare, at her har man en kylling på 1,5 kg, og så finder ovnen selv ud af, hvor længe den skal have,« siger hun om programfunktionerne, hun mener, kun vil blive mere avancerede og dermed brugervenlige i fremtiden.

Køleskabet lærer dig at kende

Det er ikke blot tilberedningen af maden, der bliver nemmere, fordi køkkenudstyret selv kan "føle" og kommunikere. Det er også opbevaringen. I køleskabe vinder sensorteknologien nemlig også frem og bliver bedre og bedre til at aflæse ens vaner, fortæller Frederic Viking.

»De kan for eksempel registrere, hvis du åbner køleskabet meget om morgenen, fordi dine børn skal have mælk hele tiden på det tidspunkt. Så kan det regulere energiforbruget derefter, så man sparer,« siger han om køleskabene, der sænker temperaturen lige inden de tidspunkter, hvor man bruger dem meget.B97241240Z.1_20130712174224_000+GD75GB42.1-0.jpg

Det handler dog ikke blot om at spare strøm, men også om at spare mad. Med rynkede æbler, kartofler, der er begyndt at spire, og andre madvarer, der begynder at rådne eller mugne, kasserer danske husholdninger årligt omkring 237.000 ton mad, der godt kunne være blevet spist. Og køleskabene kan allerede i dag hjælpe på den front, fortæller Elisabeth Klitten om den såkaldte TwinTech-teknologi, hvor man kan indstille forskellige temperaturer i forskellige dele af køleskabet.

»Man kan for eksempel bruge 0 grader-skuffer til kød, fisk, frugt og grønsager, så maden holder sig frisk i længere tid,« siger hun og fortæller videre om udviklingen fremover:

»I fremtiden kunne man forstille sig, at køleskabe bliver endnu mere modulopbyggede, så man kan tilpasse dem med forskellige temperaturzoner, så det lige præcis passer til ens behov.«

Truslen fra færdigmaden

Køkkenet bliver altså på den ene side mere og mere højteknologisk. På den anden side er der mange, især unge, som simpelthen ikke bruger køkkenet. I stedet køber de færdig eller halvfærdig mad. Danskerne spiser for eksempel 15 millioner frysepizzaer årligt. Og det betyder, at der ikke er behov for køkkenet i samme grad.

»I New York bygger man i dag boliger, hvor der slet ikke er noget køkken, fordi folk alligevel køber maden ude i byen,« siger fremtidsforsker Johan Peter Paludan, der ser tendensen som en reel trussel mod det traditionelle køkkens eksistens.

Spørger man producenterne, er der kun én vej frem: At gøre det nemmere og sjovere at lave lækker mad.

»Vi prøver at fortælle, at madlavning ikke behøver være så kompliceret. Ikke, hvis du har det rigtige apparat. At folk køber maden (færdig, red.) er jo en kedelig tendens for os, for hvis den fortsætter, er der ikke behov for vores produkter,« siger Frederic Viking fra Gorenje.

Elisabeth Klitten hos Electrolux går ligeledes til problemstillingen med en vis portion realisme:

»Færdigmad undgår vi ikke, men hos Electrolux vil vi gerne gøre det til en god oplevelse at lave mad og give tips og ideer til bedre og sundere mad. Vi prøver for eksempel at vise folk, at hvis de laver mad i de nye kombi-damp ovne, så bevares "saft og kraft" i maden bedre,« siger hun.

Sandsynligvis kommer de to tendenser, high-tech-køkkenet på den ene side og take-away-kulturen på den anden, til begge at fortsætte alt efter aldersgruppe og forældreskab, mener Johan Peter Paludan. Når de 20-35-årige, som typisk er dem, der ikke bruger køkkenet, først får børn, sker det nemlig helt naturligt, at de går mindre ud og dermed alligevel får brug for køkkenet.

Tredimensionel fremtid?

Der er altså ingen tvivl om, at køkkenerne bliver mere og mere højteknologiske. I forlængelse af det, siger Johan Peter Paludan, er et scenarium, han kalder et "wildcard", da det trods alt endnu er en noget usikker forudsigelse: 3D-printere til mad.

»Så kan alt jo baseres på hjemmeproduktion. Man kan simpelthen printe sin mad selv,« siger han.

Om vi selv kan printe maden eller ej, er det dog sikkert, at køkkenudstyret bliver så smart, at det næsten kan lave maden for os. Og vi kommer hurtigt til at vænne os til det nye køkken, mener Johan Peter Paludan.

»Hvis mulighederne svarer til et behov, så vænner man sig til det. Det bliver det nye sort. Så siger folk: 'Nå, nu er det sådan, vi laver mad.' Os, der er gammeldags, vil sige, at det er noget pjat, og at vi vil lave det selv. Men når de, som er unge i dag, bliver ældre, så er det bare sådan, man gør,« lyder forudsigelsen.

Guide: Kreativ indretning i lille bolig på 45 kvm

08-09-2014: Hvor der er en vilje, er der en vej, synes mottoet at være i denne lille bolig, hvor finurlige detaljer går hånd i hånd med funktionalitet. Læs artikel

Nyhed: Farvel til samtalekøkkenet – nu vil vi have et madværksted

23-02-2014: Danskerne inspireres af kokke og restaurationskøkkener og finder den store slagterkniv frem for selv at lave lækker mad. Læs, hvorfor køkkenet ellers skal være et praktisk madværksted – og ikke et spejlblankt samtalekøkken. Læs artikel

Guide: Sådan skaber du gode arbejdsforhold i dit køkken

14-02-2014: Når du indretter køkkenet efter dine daglige arbejdsgange, gør du din hverdag langt nemmere. Læs her, hvordan du gør. Læs artikel

Nyhed: Der går mode i husets indretning

10-09-2012: I 1970’erne var det den lange gennemgående ”pistolgang” og de små energibesparende vinduer, der dominerede billedet. I 1990’erne gjorde samtalekøkkener og panoramavinduer deres indmarch på arkitekternes tegnebræt. I dag har nye tendenser indtaget scenen. Nu vil danskerne have ”velværelser” og generationsopdeling. Læs artikel

Guide: Test: Så meget betyder udluftning for dit indeklima

16-06-2016: Hvad sker der med dit indeklima, når du laver mad, tørrer tøj, tænder stearinlys og sover, og hvor meget betyder det, at du lufter ud? Det har Bolius’ fagekspert Rados Nenadovic testet. Se de vilde resultater. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...