Find mere om:
Ikea: Her er fremtidens køkken | livsstil.guide.dk

Ikea: Her er fremtidens køkken

Vore køkkener anno 2040 vil gøre livet så let for os, som var vi spædbørn igen - i 3D og med remote control.

Forestil dig en ikke så fjern fremtid som familiens kok, hvor komfuret kan selv, køleskabet vil instruere dig i, hvordan du skal gå til aftenens middag med bistand fra en skærm i 3D format, en talende ernæringscoach vil lære dig at vælge de rigtige ting.

Fremtidens køkken anno ifølge Ikea kommer i tre udgaver - tilpasset tre forskellige forbrugertyper og kundekrav. Fælles for alle tre er, at højteknologien spiller hovedrollen, og at vi i 2040 kan se frem til at skulle bruge minimal tankevirksomhed, initiativ og energi på at frembringe gode og lødige måltider til vores kære.

Det er krystalkuglekiggere fra The Future Laboratory i London, som for snart hele klodens møbelleverandør, Ikea, har udarbejdet de tre bud på fremtidens køkken og bedt britiske forbrugere udpege deres favorit. Det køkken, som flest af de adspurgte, 41 pct, udpeger som mest sandsynligt er det intuitive køkken.

Dit intuitive køkken

Det intuitive køkkens primære funktion er som en kærlig moder at hjælpe dig bedst muligt gennem madlavningsprocessen. Stemningsskabende LED-lys, aromaterapi-dyser, som kan skrue op for din energi og sindsstemning og sensorer, som registrerer dit humør, sørger for at bringe dig godt gennem processen.

Der vil være hjælp til morgenmadsmulighederne, aftensmåltidets sammensætning eller dit daglige behov fra vitaminer og mineraler via højtaleren i køleskabet, og når du kommer træt hjem fra job om aftenen vil et hologram på væggen af en virtuel køkkenchef guide dig godt gennem dagens opskrift.

Det naturlige køkken

Det elementære køkken, grønne eller naturlige køkken er et andet fremtidsscenarie. Her er målet at spare mest mulig energi og bringe brugeren i en stemning af "tilbage til gamle dage". Her dyrker man sine egne råvarer, som bliver holdt kolde og friske ved hjælp af en gammeldags og energineutral viktualiekælder.

I dette bæredygtige køkken er alt indrettet med køkkenredskaber, som anvender mindst mulig strøm. De hårde hvidevarer der findes, er energiklasse A - naturligvis, fortæller Carole Reddish, viceadministrerende direktør for Ikea Storbritannien og Irland, til netmagasinet Gizmodo.

Det smarte køkken

Det mest avancerede af de tre fremtidskøkkener er højteknologisk. Her betjenes brugeren af synkroniserede køkkenapparater, som ved hjælp af et enkelt tryk på en knap kan hjælpe brugeren gennem madlavningen i en sammenhængende, nøje orkestreret proces.

Det skarpe eller smarte køkken vil også være indrettet med hensyntagen til miljøet, bl.a. via udstyr der kontrollerer køkkenaktiviteternes CO2-belastning og stemme- og fingeraftryksstyrede termostater. Både madlavning og rengøring kan - om ønsket - ske automatisk ved hjælp af et tryk på en knap.

Hvad de fantastiske fremtidskøkkener kommer til at stå i, fortæller fremtidsrapporten ikke noget om. Men med Ikea som krystalkuglekigger og fremtidspilot må FPN formode, at prisniveauet vil blive tilgængeligt for hele folket.

Guide: »En drøm, der gik i opfyldelse«

05-08-2014: Morten Asbjørn Jensen slapper bedst af ved at skabe noget, og i det gamle hus på Møn var der så rigeligt at tage fat i, inden drømmen om et sommerhus var færdigt. Læs artikel

Guide: Køkken i haven

15-02-2014: Eller næsten … I hvert fald rykkede familien her et stort skridt nærmere lyset og alt det grønne, da en trist 70'er-udestue blev til en arkitekttegnet køkkentilbygning med plads til hele familien. Og som ekstra gevinst gjorde hele huset kønnere – både udvendigt og indvendigt. Læs artikel

Guide: Detaljerne er tilbage

01-02-2014: Køkkenet anno 2014 skal være fleksibelt, smart, teknologivenligt og ikke mindst fyldt med små detajler, der giver det stor personlighed. Læs artikel

Guide: Syv fif, når du indretter køkkenet

28-12-2013: Hvad er det vigtigste, når du skal indrette et køkken? Få indretningsarkitekt Sus Thorslunds bedste tip til indretning af køkkenet. Læs artikel

Guide: Når to bliver til én – med plads til seks ...

11-09-2013: Familien Karstad har fået det optimale ud af deres to sammenslåede lejligheder midt i København. Et hjem fuld af indbygget opbevaring og snedige løsninger, der gør livet som storfamilie (meget) lettere. Og så er der endda blevet plads til det store køkken, som Mikkel Karstad, der er far til fire og kok, har brug for. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...