Find mere om:
Hvad gør du, hvis vinduerne binder? | livsstil.guide.dk

Hvad gør du, hvis vinduerne binder?

Gamle vinduer binder ofte. Nogle gange kan du let fikse dem, andre gange skal der lidt mere til. Læs, hvordan du gør.

MIB vindue.jpg

Det kan næsten ikke undgås, at gamle vinduer sætter sig og kommer til at binde. Der skal ofte en renovering til for at få vinduerne til at glide let igen. Men inden du går i gang med det helt store, kan det være en idé at stramme de beslag, vinduerne er ophængt i på karmen, for at se om det er nok.

 

LÆS OGSÅ: Hvad gør du, hvis døren binder

Binder vinduerne stadig, vil det bedste være at sætte vinduerne i stand på følgende måde:

Sådan sættes vinduet i stand

  • Tag beslagene af vinduesrammen og af karmen.
  • Skrab malingen af både rammer og karm.
  • Høvl den del af vinduet, der binder, med en el-høvl.
  • Sørg for, at der er et tommestoksled mellem ramme og karm, så  vinduet ikke binder efter maling.

LÆS OGSÅ: Typiske skader på vinduer og døre

Når vinduet passer, skal du:

  • Slibe både rammer og karme med sandpapir korn 80.
  • Pudse efter med korn 240.
  • Tørre overskydende støv af, før du begynder at behandle træet.

Brug den rigtige maling på vinduer

MIB høvl.jpg

Det er vigtigt ikke at bruge plastikmaling på vinduer, da det forhindrer træet i at ånde. I stedet kan du bruge enten linoliemaling eller oliemaling. Hvis du bruger linoliemaling, skal du først grunde træværket med ren linolie. Vælger du oliemaling skal du grunde med grunder.

For begge malingstyper gælder, at der skal grundes en gang og efterfølgende males to gange. Til sidst skal beslag sættes på, og vinduerne sættes på plads igen.

LÆS OGSÅ: Sådan maler du gamle trævinduer

Renovér vinduer fra maj-september

Den bedste årstid for renovering af vinduerne er maj-september, da renovering blotlægger træværket, som har brug for varme og gerne tørt vejr, indtil den nye beskyttelse er påført.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd om dine trævinduer

Se alle tips og råd her.

Bolius.dk

Guide: De 10 bedste malertips - indendørs

21-04-2014: Mange små ting afgør, om du får et flot resultat, når du maler indendørs. Få gode råd til, hvad du skal gøre før, og når du maler. Læs artikel

Guide: Dit valg af vindue afgør varmeregningen

29-11-2013: Vinduesmarkedet er en jungle, men der er stort potentiale for at spare på varmeregningen, hvis du vælger rigtigt. Læs artikel

Guide: Vælg de rigtige vinduer

20-11-2012: Der er mange ting at tage højde for, når man skal vælge vinduer til sit nybyggede hus. Skal de være i træ eller aluminium, kan man selv montere, og hvad skal man være opmærksom på? JP har talt med nogle eksperter, der hjælper dig godt på vej. Læs artikel

Guide: Mal dit udendørs træværk allerede nu

17-06-2014: Det varme og tørre forår betyder, at dit udendørs træværk allerede nu kan være tørt nok til at blive malet. Læs, hvordan du tjekker, om du kan gå i gang, og få gode malertips. Læs artikel

Guide: Fem tips til vejens flotteste hæk

17-06-2014: Se alle de nyttige tips fra Jyllands-Postens haveekspert. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...