Slottet i Nord Lædervest

Det ligner en svensk herregård fra en svunden tid, men ligger i udkanten af ”Nord Lædervest”, som Ulrik Jantzen med et glimt i øjet kalder Nordvest-kvarteret i København på grund af det mangfoldige indbyggerklientel, som området er kendt for. Her bor fotograf Ulrik Jantzen med sin kone Louise Krage og deres to børn, Kaj på tre år og Vilma på seks år. Engang lå her en gård omringet af marker, men i begyndelsen af 1900-tallet fik ejeren bygget en tro kopi af en svensk herregård.

Herskabet boede i højre side af bygningen, hvor vinduer og lofter også er højere end i venstre fløj, hvor tjenestefolkene boede. I dag er huset inddelt i seks ejerlejligheder.

For fem år siden kørte Ulrik og Louise nærmest ved et tilfælde ud til huset, hvor den ene af lejlighederne stod til salg. I en lang periode havde de kigget efter noget større, men var gang på gang blevet budt ud af markedet på grund af de skyhøje priser, der stortrivedes på det tidspunkt. De var med andre ord ved at være træt af at kigge på drømmehuse, som de ikke havde råd til.

Havelåge blev til hus

»Jeg tog kun med Louise ud til den her visning, fordi jeg skulle have fotograferet en gammel havelåge og tænkte, at det måtte jeg kunne finde i det her villakvarter. Det var i november og sen eftermiddag, og det var så småt ved at være mørkt. Men huset tog imod med lys i alle vinduerne og det så bare så hyggeligt ud. Samtidig lignede det ikke noget, vi havde set andre steder,« husker Ulrik.

På grund af det knapt så eftertragtede postnummer var prisen til at komme i nærheden af, og parret slog til. At investere i en ejerlejlighed, der var tilknyttet en boligforening, føltes som en tryg og blid overgang fra at bo i en andelslejlighed på Nørrebro.

»Jeg synes i forvejen, det var et stort skridt at flytte i hus, så det var rart at vide, at der var nogen at ringe til, hvis fyret skulle gå i stå,« siger Ulrik.

Vilma bor i slottet

Med i prisen fik de den herlighedsværdi, det er at bo i et hus, der vækker opsigt. Postbuddet og folk, der er ude at gå tur, stopper altid op og kigger en ekstra gang.

»I Vilmas børnehave kalder de huset for slottet, og bliver man hentet i en taxa, skal chaufføren altid lige høre, om man ejer hele huset. Sandheden er jo, at vi bor på 88 kvadratmeter, og at pladsmangel er vores største problem,« griner Ulrik Jantzen.

Et ekstra plus ved at flytte ind netop her er dels det gode naboskab, som familien har med de øvrige beboere i huset, og dels selve nærområdet, der bærer præg af, at mange unge familier med små børn har fundet muligheden for at lave førstegangsinvesteringen her.

»Om sommeren drikker vi kaffe i forhaven, vi holder sommerfester og har selv taget initiativ til at få bygget en legeplads længere nede ad vejen,« fortæller Ulrik Jantzen.

Selv om man kan cykle til centrum på tyve minutter, og Ulrik kan køre i bil til sin arbejdsplads i Kødbyen på otte minutter på en god dag, føles det som at bo på landet.

»Om aftenen er der virkelig mørkt herude, og stjernerne står meget klart. Samtidig har vi Utterslev Mose to minutter herfra, hvor jeg jogger, og ungerne klatrer i træer og laver huler i mosekrattet.«

Det eneste minus ved den landlige stemning, bemærker Ulrik, er, at der ikke lige ligger en café i nærheden, hvor man kan bestille en ordentlig caffe latte. Well, you can't have it all.

Design i børnehøjde

Familien skulle ikke gøre det helt store ved indflytningen, fordi de forrige beboere netop havde sat alt i stand. Selv om hverken køkken eller bad var helt i den stil, som Ulrik og Louise selv ville have valgt, var det rart ikke at skulle overtage et håndværkertilbud.

De 88 kvadratmeter er godt udnyttet, men der er alligevel nødt til at herske en streng oprydnings-, sorterings- og smide ud-disciplin, for at de ikke drukner i ting. Heldigvis er der plads på loftet, som er fyldt op med Juno-seng, autostol, puslebord osv.

Stilen i lejligheden er præget af, at Ulrik via sit job løbende ser mange nye designting.

»Jeg er ikke typen, der går ind i Illums Bolighus og går amok. Der må gerne knytte sig en historie eller oplevelse til de ting, vi har. Jeg stiller ikke noget frem, alene fordi at det er hot eller funky. Til gengæld er det sjovt at finde ting, som både siger mig og Louise noget, men som også appellerer til vores børn. Som for eksempel vores Playmobil-figurer, trærobotten og puden fra Art Rebels, som både er en slags kunst og samtidig sætter fantasi og lege i gang hos ungerne,« siger Ulrik Jantzen.