Find mere om:
Helt enkel - skandinavisk | livsstil.guide.dk

Helt enkel - skandinavisk

Hvorfor gå over åen efter vand? Familien Lauridsen-Jensen fra Mårslet valgte den enkle og funktionelle løsning, da de besluttede at bygge et nyt træhus i deres tidligere baghave. Huset er opført i en gennemført skandinavisk stil og i materialer, som er lige ved hånden.

På en ganske almindelig dag har Gitte Christine Lauridsen og Lars Aarup Jensen udsigt til græssende uldtotter på marken ved siden af huset. Men på det tidspunkt, Living var på besøg, er intet almindeligt. Tyske og franske jernbanearbejdere er nemlig i færd med et omfattende sporarbejde på den lille nærbane, der fører fra Århus og til forstaden Mårslet i syd.

»Det ville jo gøre sig bedre, hvis alt havde været normalt,« siger Gitte Christine Lauridsen og undskylder den travle udsigt til gravkøer og mænd i neon-veste.

Men det er sådan set lige meget. Det enorme vindue i husets ene gavl giver et fantastisk liv i stuen og et kig til alt det udenfor, som bestemt ikke er uinteressant. Ikke så sært, at familien endnu ikke har haft behov for at anskaffet en fladskærm.

I det hele taget har familien Lauridsen-Jensen grebet tingene lidt anderledes an, end man ellers ser. Mens rigtig mange danskere har haft travlt med at bruge friværdien på at bygge større, mere luksuriøst og vildt, gik parret i Mårslet i en anden retning.

»For os er det først og fremmest vigtigt, at vores hverdag fungerer. At logistikken i huset er gennemtænkt,« siger Lars Aarup Jensen.

Mere jord nye muligheder
Det var den ikke i deres tidligere hus, som var blevet for småt, efter at søn nummer tre blev født.

»I begyndelsen var planen, at huset blot skulle udvides, så vi henvendte os til Svend, som vi kendte gennem venner,« forklarer han.

Svend er Svend Åge Christensen, arkitekt i Arkitektfirmaet Frost-Larsen A/S, som selv havde tegnet og opført et træhus i samme by. Han tegnede et forslag til udvidelsen af huset, men snart viste en ny mulighed sig.

»Landmanden, som ejede jorden bag vores hus, tilbød os, at vi kunne købe den. Og så fik vi helt andre planer,« siger Lars Aarup Jensen.

De havde været på inspirationstur i Svend Åge Christensens eget træhus, samt i nogle af de andre huse, som arkitekten havde tegnet. Derfor turde de også trygt overlade ansvaret for deres nye hus til ham.

»Lige da vi skulle til at have gang i det nye projekt, rejste Gitte og Lars til Spanien,« erindrer Svend Åge Christensen med et smil, som han deler med parret.

»Tegningerne blev sendt frem og tilbage på mail, så det var altid spændende at komme på netcafé,« siger Gitte Christine Lauridsen.

Moderne dansk træhus
Målet for Svend Åge Christensen var at designe og finde et udtryk for et moderne, dansk træhus.

»Dem var der ikke så mange af på det tidspunkt. Og det var spændende at arbejde med træ og finde frem til, hvordan man bruger det på en ny måde,« forklarer han.

Resultatet er et højt, slankt hus med et langt forløb i facaden. Huset er udvendigt beklædt med nordisk gran, som efterfølgende er malet sort.

»Gran er et overset materiale, på trods af at vi har det lige ved hånden,« konstaterer Svend Åge Christensen.

»Det er meget holdbart grundet det høje harpiksindhold, og så er det jo naturligt tilpasset vores nordiske klima.«

For parret var det også vigtigt at tænke miljø.

»Vi fik øjnene op for at vores egne ressourcer også har en værdi,« siger Gitte Christine Lauridsen.

Volumen til tre drenge
Med sine 160 kvm. hører huset til i den moderate ende af det moderne nyhus-spektrum. Familier med tre børn bygger oftest meget større huse. Men Svend Åge Christensen så det som sin opgave at skabe en funktionel familiebolig med plads til masser af aktivitet uden at bruge løs af kvadratmeterne.

»Det er et mål for os at bygge huse, som folk har råd til at betale,« siger han.

Pladsen blev blandt andet skabt ved at forsyne alle værelser i overetagen med kviste, der yder masser af lys, men også giver mere volumen. Værelserne har desuden hemse, så familiens tre drenge kan brede sig på både gulv og ved loft. Det kan de nu sådan set overalt i huset, som jo er gearet til at kunne rumme en familien på fem. I underetagen byder en lille entré velkommen, hvorimod bryggerset har fået langt mere plads at brede sig på.

»Vi skulle have et stort bryggers. Drengene kommer ind fra fodbold, kan smide deres beskidte tøj og fortsætte direkte ud i badeværelset,« siger Lars Aarup Jensen.

Køkken med knald på
Køkken, spisestue og stue er kombineret i et rum. Kun adskilt på midten af en halvmur, der kommer snigende op fra stuen i samme slags træ, som gulvet.

»Visuelt skal det se ud, som om trægulvet i stuen folder sig op og danner den her mur, der igen danner en varm kontrast til det mere kølige betongulv i køkken-alrummet,« forklarer Svend Åge Christensen.

Betongulvet står helt råt, gråt og med strukturelle småsten, der bryder op i alt det grå.

»Vi fandt jo ud af, at man kan putte alt muligt i beton, så vi fik lavet en prøve, som vi godkendte. Derefter blev det slebet ned, så de små sten blev blottet. Hvorfor skulle vi lægge et andet gulv ovenpå, når det ser så godt ud,« siger Lars Aarup Jensen.

Køkkenet holder til i den anden ende af rummet. Valgt, så der dannes en ramme omkring af grønne fronter og en kerne og et modstykke af sorte fronter. Bordpladen er sort-bejdset, lidt som den slags man kender fra skolernes fysiklokaler.

»Alle vægge er hvide, så da vi skulle vælge køkken, var vi enige om, at der skulle noget knald på farverne,« fortæller Gitte Christine Lauridsen.

Multirum og privatliv
I underetagen er valgt trælofter overalt. Lofterne er lavet med smalle profiler, og dets materiale giver en varm kontrast til de hvide vægge, ligesom det stilmæssigt spiller godt sammen med træhuset generelt. Trappen til første sal fører op fra køkken-alrummet. Foran er placeret et lille podium i træ, som indbyder til, at man slænger sig her - i nærheden af brændeovnen og i nærheden af køkkenet.

Førstesalens indretning er resultatet af arkitektens opfindsomhed. Ikke alene yder de fine kviste eller karnapper lys og rum, men den lange gang ved børneværelserne fungerer også som ekstra plads. Her har familien indrettet sig med et langt arbejdsbord, hvor drengene har deres pc stående.

»Det fungerer helt fantastisk. Gangen er blevet et ekstra værelse, hvor alle mødes - også når der er kammerater med hjemme,« fortæller Gitte Christine Lauridsen.

Men hvad så med de stakkels forældre, som jo også skal sove heroppe på første sal sammen med tre raske drenge. Børneafdelingen med multigang og værelser er fikst skærmet af med en glasdør. På den måde er der fortsat kontakt, men lyden af et Counterstrike er på behørig afstand. Glas er i det hele taget brugt mange steder i huset. Over alle døre sidder en lille rektangulær rude, ligesom flere af dørene er forsynet med glas.

»Det skaber selvfølgelig mere lys, men det giver også fornemmelsen af, at man kan lukke døren uden at lukke sig ude fra fællesskabet,« siger Svend Åge Christensen.

Sammenhæng helt ud i detaljen
Men der er også mulighed for at forlade fællesskabet, hvis man gerne vil larme, spille bordtennis eller holde børnefødselsdag. I tilknytning til huset er der opført et lille anneks med eget toilet.

»Annekset giver stor fleksibilitet, og vi har stor glæde af det, særligt om vinteren, hvor børnene kan have gang i masser af aktiviteter her. Men også når vi har gæster,« siger Lars Aarup Jensen.

Overalt i huset finder man små, gennemtænkte detaljer. Gardinerne i køkken-alrummet er special-fremstillet af arkitekten, som selv skabte dem til sit eget hus. De er smarte, fordi de med et lille klik kan flyttes rundt i rammen efter behov eller helt fjernes uden bøvl om nødvendigt. Også lamperne ved trappeopgangen og lamperne uden for er designet af Svend Åge Christensen.

»Det giver ingen mening at få tegnet et hus, der er så sammenhængende og så skulle ud at finde en halvdårlig kompromisløsning på detaljerne,« siger Lars Aarup Jensen.

»Et nyt hus har en betydning for livsstilen. Det betyder meget for os, at der er sammenhæng,« siger Gitte Lauridsen.

Reportage: Nyt liv til 60'er huset

20-10-2009: Familien Bangs hjem var højeste mode i arkitekturen, da det blev bygget i 1963. I dag er huset udvidet til begge sider, taget er forhøjet, murstenene pudset, køkken og bad helt forandret, og de oprindelige parketgulvet er erstattet med bambus. De store glaspartier er der stadig, men med nye vinduer i. Læs artikel

Reportage: Otium i fugleperspektiv

20-10-2009: VIRKLUND Nanna og Vagn Nørgaard fandt inspiration i deres baghave og i en rejse til Alaska, da de skulle bygge hus til deres otium. Som en hule i træerne ligger det amerikanske bjælkehus med udsigt over et alpelignende terræn i det midtjyske. Læs artikel

Reportage: Arkitektens bæredygtige familiehus

20-10-2009: Betongulve, jordvarme og genbrugte materialer - Ann Porsmoses miljøvenlige tankegang har resulteret i et både unikt og nærmest vedligeholdelsesfrit helårshus med plads til to familier. Læs artikel

Reportage: De grønne pionerer

20-10-2009: Lone Midtgaard Wrang og Tom Toft Kragh er flyttet ind i Danmarks første energi+ hus, som producerer mere energi, end det bruger. Det er en spændende opdagelsesrejse mod en ny livsstil og til en destination, der for mange andre mennesker ligger langt ude i fremtiden. Læs artikel

Reportage: Fra ruin til idyl

20-10-2009: Mikkel Askmans erhverv som bådebygger afspejler sig i hans sans for detaljer i det hus i Espergærde, han har opbygget til sig selv og sine børn. Her er alle detaljer perfekte og nøje gennemtænkte af den kræsne ejer, der gerne tyr til genbrug af både byggematerialer og gamle møbler, som han maler og bygger om. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...