Mychair er avangardistisk design, som ? understøttet af farver ? giver dynamik til stuen med dens nye former. Designer er Tamara Karcher for www.walterknoll.de
Dioniso-spejlet er designet af Ettore Sottsass for Glas Italia. Det fik på Köln-messen prisen for bedste detalje. Spejlet er netop blevet kåret som årets spejl i designmagasinet Wallpaper. Det er ét af en serie på seks dekorative vægspejle. www.glasitalia.it
Kayra er indbegrebet af minimalistisk elegance. Snedkereret i valnød med lædersæde har den tyrkiske designer Adnan Serbest produceret en ren eyecatcher. www.adnanserbest.com
Magic Squared er en genbrugskommode, hvor otte gamle malede skuffer fra forskellige møbler er blevet inviteret til at udgøre en ny kommode. Det er redesign med kant, når det er bedst ? og dyrt. Men 3.500 euro skræmmer ikke kunderne væk. Møblerne sælges lige så hurtigt, som de bliver fremstillet. Ideen stammer fra Schubladen i det funky Berlin. www.schubladen.dk
Den indvævede reol er tegnet af en ung designer, Santo Spina, der blander materialer med en overraskende effekt. Tekstil bliver pludselig en stabilitetsfaktor i træreolen, og tekstilerne kan hurtigt udskiftes, hvis stuens øvrige møblering kræver det. www.santospina.com
Piassava-lampen blev skabt af en blind finsk håndværker i et offentligt projekt om at støtte de visuelt handicappede. Den gennemskinnelige skærm er lavet af palmeblade og rammen af birkefinér. www.innojok.fi
Ponton er mulighedernes sofa, der kan moduleres ind i enhver stue. Og så vil den oven i købet lyse op i den sort/hvide trend fra sidste år. www.leolux.com
Vintertræer er en skulpturel vægdekoration, som giver stuen et skær af eventyr. Artisan House præsenterer skulpturen i håndmalet stål, 165 x 147 x 8 cm. www.artisanhouse.com
Bone er en stol, som er produceret ud fra den nye 3D-teknologi, der printer møbler ud i en nøjagtig kopi af computertegningen. Stolen er indvendigt formet som vores knogler og kan anvendes på flere forskellige måder. www.dsign21.de
Split-skrivebordet fra det tyske firma Ligne Roset er et tilsyneladende klassisk møbel i massiv valnød, men med den ekstra gimmick, at den sorte skærm både kan skabe orden på bordet og slås op som bagplade, så der bliver plads til at arbejde. www.ligne-roset.de
Themis er klare linjer og gode materialer. Med aluminiumsprofiler kan man skabe individuelle elementer, der kan passe ind i alle sammenhænge. Læg mærke til farverne, der er i tråd med trendspotternes hitbarometer. www.koenig-unterberg.de
Vitruv-bordet er lavet ud fra ønsket om at få mest muligt ud af overskudstræ, og stabiliteten er skabt med skelen til Leonardo Da Vincis Vitruv-mand. Bordpladen kan bestilles i forskellige materialer og former. www.meublesseltz.fr
Skuffedariet, som giver det ekstra pift til det glossede hvide. Det bliver hot at blande træ ind i hightech-indretningen. www.schoenbuch.com
Wannabe er en såkaldt linquistisk reduktion, som udtrykker essensen af møblet. Enhver citynomades drøm ? aldrig at pakke flyttekasserne ud, men bruge dem som møbler. Bordet er bukket metal som sættes over flyttekassen. www.pulpoproducts.com
Arie er et nyt fleksibelt reolsystem fra israeleren Arik Levy. Reolsystemt blev kåret i Köln for bedste system. Reolen kan bygges sammen og fungere både som rumdeler og som vægreol. Man kan selv lege med reolvæggene og vende dem, som man har lyst.
Den nyligt overståede møbelmesse i Köln bød på både nyt og gammelt i ny indpakning, så der bliver rig lejlighed til selv at sætte sit præg på boligen. Den sorte lædersofa bliver supertrendy med et græsgrønt spagettitæppe i syntetiske fibre, og den grå polstersofa får lige nogle mørkerøde, grønne og blåbærfarvede puder.
De dominerende farver bliver grøn, rød og brun, og den sort/hvide trend, som stædigt har bidt sig fast, får følgeskab af endnu et par kontraster: grå/rød og beige/mørk brun.
På messen i Köln havde man fået et trendpanel til at udpege fire tendenser, som vi skal lægge mærke til i 2009, og det blev til følgende overskrifter:
Teepee Culture, Extra Much, Re-Run Time og Near and Far.
edith.rasmussen@jp.dk
Teepee Culture
Trenden er opkaldt efter de nordamerikanske indianeres telte og karakteriseres ved træ, natur og varme nuancer. Møbler af ubearbejdede eller genbrugte materialer, som er inspireret af naturlige former, stole af papmaché, bastante reoler med hylder af massivt træ med naturlige årer og med et art nouveau-twist som udskårne fødder eller blade. De dominerende farver er rød, grøn og brun.
Extra Much
Kontraster og overflod karakteriserer denne trend, hvor hellige, indianske symboler males på simple møbler, fantastiske print på skabene og store patchworkhynder på masseproducerede stabelstole i plast. Alt i ukonventionelle, lyse farver som blå-grøn, lavendel, orange, kobber og guld. Kontraster bruges til dramatiske effekter.
Re-Run Time
Gamle travere som beige og brun og traditionelle former er også med fremme, vel at mærke sammen med den næste trend, som kaldes Re-Run. Den kubistiske sofa skal være asymmetrisk, og en traditionel træstol piftes op med et miks i plast. Den hvide og sorte højglans kan stadig stå distancen, men nu skal der en subtil effekt til som for eksempel en sofa i naturlæder.
Near and Far
Naturen giver en hånd med i trende, som betegnes nær og fjern. Titlen refererer til produktionsmetoderne, hvor naturen hjælper de moderne designere. Det kan være 3D-design, hvor naturen duplikeres direkte via computerteknik, eller det kan være planter, som bruges som rumdeler eller vægdekoration.


