Artiklens emner:

10 gode råd om udluftning om vinteren

Det er endnu vigtigere at lufte ud om vinteren, selvom det er koldt udenfor. Om vinteren er der nemlig større risiko for fugtskader, hvis du ikke lufter ud. Få gode råd om, hvordan du gør.

MIB vindue.jpg

1. Luft ud kort og intenst. Om vinteren er det særlig vigtigt at få luftet ud, men du kan gøre det i kortere tid end normalt - du kan nøjes med fem minutter.

2. Sørg for gennemtræk. Luk vinduer op i begge husets sider, så den friske luft kan cirkulere. Ellers når du ikke at skifte al luften ud på så kort tid.

 LÆS OGSÅ: Udluftning og naturlig ventilation

3. Luft ud to-tre gange om dagen, fx morgen, eftermiddag og aften. Når det er koldt udenfor, bliver husets indvendige overflader også koldere, og det gør risikoen for fugtskader større. Derfor er det vigtigt at lufte ud. Gør det fx til en vane at lufte ud, når du børster tænder.

4. Luft ud efter madlavning og stearinlys. Har du haft tændte stearinlys, lavet mad eller haft mange gæster i stuerne, er det også en god ide at lufte ud. Ellers hænger der fugt og partikler i indeluften.

LÆS OGSÅ: Undgå stearinlys der sviner indeluften

5. Luk for varmen i de korte perioder, hvor vinduerne står åbne.

6. Lad ikke vinduet slå på klem. Lad ikke bare et enkelt vindue stå på klem i flere timer. Det vil afkøle vægge og andre overflader, og så kræver det langt mere tid og energi at få stuetemperaturen op igen. Kolde vægge kan give kondens og føre til skimmelsvamp.

7. Læg mærke til, om ruderne dugger. Hvis kanten af dug bliver over to cm bred, er det tegn på, at du skal lufte mere ud.

LÆS OGSÅ: Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?

8. Læg mærke til lugten i dit hus. Lugter der indeklemt eller muggent i dit hjem, skal du åbne vinduerne lidt oftere.

9. Hold badeværelsesdøren lukket. Når du har været i bad, skal du sørge for, at den fugtige luft kommer helt ud af dit hjem. Hvis du åbner badeværelsesdøren, spreder du bare den fugtige luft til hele boligen. I stedet skal damp og varm luft ud gennem udsugningsanlægget eller et badeværelsesvindue.

10. Luk lidt ned for udluftningsventiler i fx vinduer og døre. I køligt vejr kan der komme for meget luft ind af dem, og så vil det kræve ekstra energi at varme din bolig op. Men husk at åbne for ventilerne igen til foråret.

Se alle tips og råd her

LÆS OGSÅ: Husets Kalender - vedligehold hus og have året rundt

Gode råd i kampen mod skimmelsvamp

Bolius.dk

Guide: Hvordan undgår du, at der bliver fodkoldt?

14-03-2013: Bliver der nogle gange fodkoldt i dit hus? Se seks ting, du kan gøre for at slippe af med kulden. Læs artikel

Guide: Undgå skimmelsvamp på badeværelset

03-03-2013: Har du sorte pletter på fugerne i brusenichen? Eller sort snask i vinduesrammen på badeværelset? Så har du sikkert skimmelsvamp. Se her otte gode råd til at undgå skimmelsvamp på badeværelset. Læs artikel

Guide: Fem vigtige tegn på skjulte skader

19-02-2013: Det er vigtigt, at du kigger dit hus efter i sømmene for tegn på fugt og mistrivsel. Læs artikel

Guide: Ny bolig: Hvorfor er varmeregningen så stor?

16-01-2013: Mange bruger meget mere varme, end de forventede, når de flytter ind i nyt hus eller lejlighed. Læs hvad du skal være opmærksom på, så du undgår en grim overraskelse. Læs artikel

Guide: Pas på faldgruberne ved efterisolering

15-10-2012: Her er 10 ting, som du IKKE skal gøre, hvis du selv efterisolerer loftet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på Byg og bolig
Loading...
Jeg har læst
Loading...