Til artikellisten     |    
Vælg et eller flere emner du ønsker at se mere af
Filter Hjælp
Kategorier
[+] Sfære

Vælg et eller flere emner og tryk "Vis valgte" for at få vist artikler der matcher dine valg

[+] Rum

Vælg et eller flere emner og tryk "Vis valgte" for at få vist artikler der matcher dine valg

Nyd og oplev
Inspiration til dit hjem
Godt at vide
Artiklens emner:

Få restauranter vælger økologien

Det går sløvt for det økologiske spisemærke. Kun 15 spisesteder har fået mærket, skriver 24timer.

Fra januar 2009 kunne danske spisesteder søge om at få et økologisk spisemærke og dermed bryste sig af, at det mad, der kom fra deres kogegryder, var økologisk.

Men her halvandet år efter har kun få spisesteder taget mærket til sig, skriver 24timer.

I alt har 15 spisesteder det økologiske spisemærke, og her er kun seks af dem restauranter eller cafeer, mens resten er offentlige institutioner og kantiner.

»Det har krævet mere benarbejde, end vi havde regnet med. Vi skal ud og overbevise spisestederne om, at det er en god idé. Især restauranterne kan være skeptiske, fordi det også gælder drikkevarer, og de er måske ikke interesseret i at skifte deres Grøn Tuborg ud med en Thy økologisk øl,« fortæller Dorthe Kloppenborg, der er projektleder i Økologisk Landsforening.

Leverandører laver opgørelser

I første omgang var det spisestederne selv, der skulle skrive de økologiske varer ind og skabe et overblik over, hvor meget der var økologisk. Leverandørerne leverer nu i højere grad opgørelser, hvilket vil gøre det lettere for spisestederne.

»Køkkenfolkene vil jo gerne lave mad og ikke bruge tid på at skrive data ind i et excel-ark. Nu hvor leverandørerne har overtaget, tror jeg på en vending.«

Robert Langberg Lind, der er fuldmægtig i Fødevarestyrelsen, erkender også, at det økologiske spisemærkes udbredelse er gået lidt sløvt. Han forklarer det med, at det tager tid at lægge sit spisested om.

»Der er mange, der synes, det er en god idé, men det er en tidskrævende proces, og derfor tager det tid. Der er ikke mange, der har det økologiske spisemærke nu, men der er opbakning til det, og jeg tror, det vil brede sig,« siger han.

Går efter omsætning

Kun to restauranter har spisemærket. Direktør i Horesta Lone Njor Hulth mener, at den økonomiske krise blandt andet har noget at sige:

»Vi er i en situation, hvor det er udelukket for restauranterne at sætte sig i nye omkostninger. De vil kun ændre koncept, hvis det kan være med til at øge omsætningen.

Hun efterlyser noget mere markedsføring over for restauranterne, så de ved, hvad der kræves, og så de kan få hjælp til, hvordan de skal omlægge deres spisested. Så tror hun på, at flere vil hoppe med på økologi-vognen.

Økologisk Landsforening er gået i gang med en målrettet indsats mod restauranterne.

Læs mere om det økologiske spisemærke her

Kilde: 24timer
Flere artikler som denne? Se hele listen her
Har du kommentarer til guide?

Galleri: I byen

Læs også
Loading...
Vi anbefaler
Loading...
Mest læste på livsstil.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...
Aktuelle tilbudAnnonce
Aktuelle tilbudAnnonce