Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Stuk og stærkstrøm | livsstil.guide.dk

Stuk og stærkstrøm

Den historiske Café A Porta på Københavns Kongens Nytorv søges relanceret endnu en gang. Det er stadig et smukt lokale, men det står unægtelig i kontrast til den formløshedens tyranni, der i øvrigt hersker her.

Det besynderligt kringlede navn skal gøre det ud for historisk schwung i postmoderne tider. Og det dækker over, at Café A Porta faktisk blev etableret i 1792. Det var glade dage, da schweizeren Johan Soltani en oktoberdag slog dørene op for café og konditori på hjørnet af Lille Kongensgade og Kongens Nytorv; og siden hans landsmand Stephan a Porta udvidede udskænkningen af kaffe og chokolade til også at omfatte frokostretter, har stedet båret sidstnævntes navn.

Ak, stuk og svundne tiders glans. Bent Fabricius-Bjerre proppede 10 mio. kr. i projektet i begyndelsen af 1990'erne, da han søgte at genoplive et A Porta anno 100 år før. For dengang, i Herman Bangs fin de siècle-København, samledes forfattere, politikere og skuespillere fra Det Kgl. Teater her på cafeen. Og der trækkes stadig vod efter traditionen på adressen, hvor de notoriske Olsen-drenge sammen med Jacob Blom nu forsøger at genskabe de muntre Konrad-dage i en form for relancering af cafeen. Glasverandaen er væk, og nu er her både dj-pult og tv-skærme, om end dannet søgt dølget i guldrammer.

Blom kommer fra den i hvert fald engang meget eksklusive og nærmest hemmelige Club 8 i Hovedvagtsgade, og i køkkenet står Michael Larsen (tidligere hos Erwin Lauterbach) og Peter Mose (tidligere hos Nikolaj Kirk).

Her fås mad hele dagen.

Til frokost fås danske klassikere, om aftenen er mottoet »moderne bistromad med respekt for sæson og håndværk om aftenen«. Som det hedder.

Drengene går til bords

Men først skal man jo altså have et bord at sidde ved. Vi (min søn og jeg) have ringet og bestilt og fået at vide, at hverken halv syv eller syv kunne lade sig gøre; først halv otte var der bord. En smule overraskede var vi derfor over at se 10-15 ledige spisepladser, da vi ankom til stedet med en bar fuldt optaget af tilrejsende, en skønsom blanding af århusianere og svenskere, alle forklædt i sorte jakkesæt.

Men de skulle vist ikke spise. Det foregår nemlig i den ene side af lokalet, så vi stillede os til at vente på, at der kom nogen ud fra køkkenet. Det gjorde der til sidst. En tjener med en imponerende hestehale indvilgede i at vise os vej til vores bord, der viste sig at være et vaklende cafebord absolut midt i lokalet, lige op ad en stolpe og få centimeter fra et besat nabobord og kun lidt flere centimeter fra den stærkt strømførende højttaler. Det var intimt og forblæst, og flere gange i løbet af aftenen var der ved at ske ulykker, når mad og drikke skulle bugseres ind med den ene hånd, mens tjeneren sendte kys af sted mod andre gæster med den anden.

Men vi overlevede, og vi tog også tjenerens massive jovialitet i strakt arm, skønt stilen var en anelse malplaceret, det historiske sted taget i betragtning. Han kaldte os hele tiden ”drenge”; det virkede anmassende, men da han på den anden side tiltalte to pæne 80-årige svenske damer ved siden af som ”piger” og ”lille skat”, skal man nok ikke lægge for meget i det. Formløshedens tyranni hersker i København, hvor meget man end vil lege art déco-café.

Det med drengene gik igen på menukortet, hvor de (dog stykvis) optræder på wienerschnitzlen, kortets retro-clou. »Med dreng« står der på kortet, og drengen er den traditionelle sardin, der ligger midt på kødstykket sammen med citronskiven etc. Det er nu også, kan jeg oplyse eventuelt interesserede om, en meget dansk dreng. Jeg har netop været i Østrig og i Wien, og en del af turen gik naturligvis med forskning udi wienerschnitzlens historie, og jeg beklager, men ingen dreng dér. Og de lokale kokke og tjenere så ganske forbløffede ud ved tanken.

Selve schnitzlen (185 kr.) var en opgraderet klassiker og en fed sag, selvfølgelig, men prøves skulle den. Den var paneret med såkaldt panko-rasp, den japanske variant, gjort af ret store brødkrummer. De opsuger mere fedt end almindelig rasp, og det var vel ikke ligefrem nødvendigt, især ikke, da retten kom garneret med en ret lækker svampecreme, som fungerede forbløffende godt. En klassisk peberrodsskum gav lidt modspil sammen med sardin og kapers, og så var der også sauterede kartofler, udmærkede, om end forglemmelige. Kødet var udmærket uden at være oppe at ringe blandt de helt store wienerfilharmonikere, men bevares, mindre kan gøre det. Og helt unødvendigt var det at opgradere de klassiske ærter til fantasi over ærter francaise med majs og bacon skåret.

Østers og muslinger

Til forret fås f.eks. et halvt dusin østers (120 kr.), stegt kammusling (95 kr.), skagenskinke (85 kr.) eller en halv grillet hummer (125 kr.)

Min klædeligt beskedne søn prøvede sidstnævnte og var glad over at kunne konstatere, at man havde taget hummerkødet ud af skallen, inden man lagde det på det ret voldsomme skærebræt, det blev serveret på - voldsomt især i forhold til det lille cafébord, vi sad ved. Her havde attituden klart taget overhånd i forhold til de praktiske hensyn. Men der var masser af hummer, og det smagte virkelig godt sammen med den japanske mayo og de andre indslag, citrussoya og majroe.

Jeg var væsentlig mindre heldig med min forret, selv om tjeneren insisterede på, at her skulle der have været meget brød i kurven, fordi suppen var så uforglemmelig. Uenig. Kombinationen af snegle og jomfruhummer, skalotteløg, persille, hvidløg, pastis var langtfra overbevisende, for hvad skulle den stakkels jomfruhummer dog i den ret, hvor den mineralske, jordagtige smag af snegle slog igennem, så jomfruhummeren blev reduceret til sødme og konsistens (95 kr.)?

Vinmæssigt synes man at have allieret sig ret tæt med det nyetablerede firma Copenhagen Wine, og det betyder en del "amerikanere" på kortet. Jeg drak en flaske chardonnay fra Russian River Valley, nærmere betegnet Ruud Estate, og den klarede med sin ret massive frugt, sødme og ditto alkohol (14,6 pct.) begge retter fint. Og fint nok at prøve noget andet end de evindelige standardvarer fra de store kæder.

Min søn spiste stegt pighvar med abrikos, mandler, ærteskud, aspargeskartofler og sauce verte (195 kr.). Der er seks hovedretter at vælge imellem til en pris på mellem 155 og 245 kr. Andre indslag er f.eks. højrebssteak eller øl-braiserede svinekæber.

Fisken lyder af mere, end den var, heldigvis, for det var en helt, helt enkel ret med en perfekt stegt fisk med lidt kryddersmør i bunden. Ikke videre, men det var også fint nok, og fisken fejlede bestemt ikke noget, den kunne tåle at stå alene.

Gammelsmølf på natklub

Mætte var vi. Kun pligtfølelse fik os til at gå videre. Min søn spiste chokoladefondant med nektariner og vaniljeis, og fondanten gjorde, som fondanter nu skal, og afslørede smeltende chokolade, men her kunne man godt opgradere lidt, synes jeg. En fondant bliver ikke bedre end den chokolade, man bruger (75 kr.).

For de mere løsslupne læsere skal det oplyses, at Morten Broholm fra drengenes Club nr. 8 styrer natklub her fredag og lørdag fra kl. 23-04. Man skal være medlem, men værterne har i forvejen ladet sive, at der kan gøres undtagelser, hvis man er en lyshåret pige.

Lyshåret eller ej, maden, som altså bør være indtaget inden kl. 23, befinder sig mellem tre og fire stjerner på skalaen. Men totaloplevelsen, fornemmelsen af at sidde midt i en stukbelagt banegård med konstant fare for at blive klasket venskabeligt i ryggen og dermed vælte noget på gulvet, ja, det trækker altså en anelse ned for mig.

Kald mig bare en mavesur gammelsmølf, men jeg er sikker på, at det havde det også gjort for A Portas stamkunder anno dazumal.

A Porta eta 1792

  • Kongens Nytorv 17, 1050 København K
  • Tlf. 3311 0500
  • Åbent mandag-lørdag frokost og aften. Natklub fredag-lørdag kl. 23-04.

www.cafeaporta.dk

Anmeldelse: Kød i rigelige mængder

04-09-2012: Vegetarer har ikke meget at komme efter på Restaurant Flammen. Kødspiseren kan vælge og vrage. Læs artikel

Anmeldelse: God mad – treven betjening

28-08-2012: Maden er rigtigt god på restaurant Manolis. Indretningen er hyggelig og stilfuld, og på en lys, lun sommeraften giver det mindelser om ferier i syden at sidde ude i gårdhaven. Meeeen…! Læs artikel

Anmeldelse: Et sandt folkekøkken

07-08-2012: Den asiatiske restaurant Kowloon er et folkekøkken i ordets positive forstand. Det er billigt og godt, men det er også et meget hektisk sted. Læs artikel

Anmeldelse: Fedt flæsk og flødesovs

31-07-2012: En ny restaurant skaber helt bevidst illusion om en svunden tid. Dengang, da mad skulle være fed for at være ordentlig, og da kolesterol og folkesundhed var ukendte begreber. Læs artikel

Anmeldelse: Middelmådigt mexicansk

26-06-2012: Blandt Åboulevardens hippe, smarte og til det dekadente grænsende restauranter og caféer ligger dette lille sted, der nærmest minder om en bayersk ølstue. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...