Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Gourmetrestaurant i hvalpens mundvig | livsstil.guide.dk

Gourmetrestaurant i hvalpens mundvig

Dyvig Badehotel med restaurant Vigen er Hongkong-skibsrederen H. M. Jebsens nyeste projekt.

Når man betragter et kort over øen Als, kan man godt få den tanke, at den ligner en hundehvalp.

Kegnæs er halen, Kær Halvø er bagpoterne, og Nordals er hvalpens hoved med Nordborg som venstre øje. Når man nærmer sig fra søsiden, og det gør ikke så få lystsejlere, sejler man ind i hvalpens gab gennem Stegsvig og ender i Dyvig. Hvalpens mundvig, så at sige. Der ligger Dyvig Badehotel, og der ligger restaurant Vigen, som er målet for vores lille udflugt.


Dyvig er ikke sådan et sted, som man lige kommer forbi, når man er på vej et andet sted hen, så ejeren har satset på, at det nyopførte badehotel skal være en sådan attraktion, at det er et mål i sig selv.

Hongkong-skibsrederen Hans Michael Jebsen, hvis aner kan føres 400 år tilbage til Løjt Kirkeby ved Aabenraa, har gjort det til en hobby og efterhånden endnu en indbringende forretning at opkøbe, restaurere og modernisere gamle kroer og hoteller på den tysk-danske slægts hjemegn.

Først købte han Løjt Kro og Restaurant Knapp og har siden udvidet med bl.a. Hotel Baltic i Høruphav, Ballebro Færgekro i Blans, restaurant Damende i Haderslev, Årøsund Færgekro, Kalvø Badehotel og vistnok broderparten af Schackenborg Slotskro.

Åbnet 1. juli

I 2002 købte han den gamle Dyvig Kro, lod den rive ned og byggede Dyvig Badehotel, som efter en del skriftudveksling med bygge- og planlægningsmyndighederne åbnede 1. juli i år.

Hotellet er et charmerende paradoks. Det dufter herligt af frisk fyrretræ, men er gennemført i en stil, som var det bygget og indrettet for omkring 100 år siden. Foruden festsalen, som kaldes Stjernesalen, rummer hotellet to restauranter: Skipperkroen, som tilbyder gedigen kromad med tarteletter, stjerneskud, dansk hakkebøf og grillkylling på kortet, og så restaurant Vigen, som tilbyder og leverer et lidt højere gastronomisk niveau.

Restaurant Vigen tilbyder fra to til otte retters menu til henholdsvis 348 kr. for to og 798 for otte retter.

Der står ganske vist, at ni retter koster 848 kr., men det er svært at få til at stemme med, at der faktisk kun er otte retter på kortet. Vinkortet kommer geografisk endog meget vidt omkring med Frankrig som den dominerende nation og ifølge tjenerens oplysning med Sigurd Müller som den dominerende leverandør, men priserne holder sig i alt væsentligt inden for, hvad den almindelige gæst kan være parat til at betale.

Kun en enkelt Mouton Rotchild 1. cru 1973 til 7.800 kr. repræsenterer det ekstravagante. Der er mange gode tilbud i 500-600 kronersklassen.

Otte retter til to

Vi bestilte hver en fem retters menu, men vekslede lidt, så vi i fællesskab kom alle otte retter igennem. Med så forskellige retter er det vanskeligt at vælge en enkelt eller halvanden flaske vin, men det er der råd for. Vigen tilbyder en vinmenu, som koster 100 kr. mindre end menuen, uanset hvor mange retter man vælger. Altså 578 kr. for menuen og 478 kr. for vinmenuen.

Anmelderen lagde ud med en jomfruhummerbisque med hummerravioli, og ledsageren valgte en tallerkenanretning med østers, lakserogn, terninger af koldrøget laks samt urter og forskellige marinerede grøntsager. Af uransagelige årsager kalder Vigen denne ret for ”frilandsfrikassé”, selv om den ikke har en snus med frikasse at gøre. Men velkomponeret var den, også sammen med det glas riesling kabinett 2007 fra Wehlener Sonnenuhr, som blev serveret til. Til den gode hummerbisque blev der serveret et glas newzealandsk chardonnay 2007 fra Kemblefield, Hawkes Bay. Begge vinvalg vidnede om smag og omtanke, som holdt hele vejen igennem. Kompliment til vintjeneren.

Helleflynder

Som ret nr. to valgte vi begge et stykke stegt helleflynder med urter og sauce fraiche, der laves af lige dele smør og creme fraiche, som legeres med æggeblomme.

Fisken var delikat og velstegt, og vinen dertil en chilensk Montes sauvignon blanc 2009 fra Leyda Vineyard.

Her skiltes vore veje igen. Ledsageren valgte en ”risotto a la Dyvig” med græskar og kastanjer, mens anmelderen valgte en stegt foie gras med syltet fersken, lindetræshonning og brioche. Ledsageren var, som hun udtrykte det, positivt overrasket over risottoens velsmag, og ledsageren udnævner hermed den stegte foie gras til aftenens mest vellykkede servering. Sprød skorpe, lige tilpas stegt og med et sødt og fedt tilbehør, som mødte passende modstand i et glas sød Chateau de Roulerie 2008.

Risottoen, som i al sin enkelhed blev betegnet som aftenens bedste servering på den anden side af bordet, blev i pagt med sin italienske oprindelse serveret med et glas Chianti fra Trambusti.

Svag hovedret

Efter denne positive og lovende indledning var vi klar til kødhovedretten, som til gengæld var aftenens absolut svageste. Kronvildt wellington, melder spisekortet. Bøf wellington er en klassiker, som består af mørt oksekød, som er pakket ind i fars og butterdej, bagt i ovnen og skåret i smukke skiver ved serveringen. Vi gik ud fra, at ”kronvildt wellington” var lavet efter samme koncept, men det var den ikke.

Butterdejen bestod af en rund skive, som var placeret under et lille, alt for tørt, stykke dyrekød. Garneringen var stegte svampe, skiver af sommertrøffel uden smag og et lille stykke pommes anna. Dertil sovs, som må være afmålt med en teske.

Det var ikke nogen fornøjelse, og vores mismod steg, da vi med stjålne blikke måtte konstatere, at der ved nabobordet blev serveret store, flotte skiver af dyreryg med rigelig sovs. Da følte vi os faktisk en anelse forfordelt - i ordets korrekte betydning - af en kok, der måske var lovligt økonomibevidst på husets vegne og ikke ville lade noget gå til spilde. Men det koster til gengæld i vores bedømmelse.

Vinen var en argentinsk malbec, Alta Vista 2007. Anmelderen fandt valget perfekt og ønskede blot, at kødretten også havde været det, mens ledsageren fandt anledning til at lufte sin aversion mod malbec-druen, som hun betegner som uvenlig.

Dessert og ost

Herefter valgte ledsageren æbledessert, og anmelderen valgte blåskimmelosten Kornblomst med friske og syltede figner.

Til æbledesserten en flot og karakterfuld æblevin, Pommeau de Normandie. Selve desserten var en anelse for sød, men vinen var dejlig. Osten blev ledsaget af en vin doux Maury 2008. Det er en ret bastant vin, som imidlertid passede fint til osten. Ikke mindst fordi osten var skarpere, hårdere og mere brutal, end Thises Kornblomst plejer at være. Hvis ikke osten var blevet præsenteret som Kornblomst, ville jeg have været tilbøjelig til at sige Danablu, men det er selvfølgelig kun en, om end kvalificeret, fornemmelse.

Ledsageren sluttede af med en tanzaniastempelkaffe til 42 kr. og sagde med en hånd på den spændte mave nej tak til de til tilbudte petit four, inden anmelderen kunne nå at protestere. Det blev kompenseret med en Fuglsang-øl til 32 kr.

Den samlede regning nåede op på 2.186 kr., og det er ikke urimeligt. Vi ville, ikke mindst på grund af den kompetente og venlige betjening, have overvejet fem stjerner, hvis det ikke havde været for den kiksede hovedret. Bevares, den var da spiselig, men så heller ikke mere, og tørheden kunne til dels have været kompenseret med en mindre nærig tildeling af sovs.

Vi lander på fire stjerner.


P.S. Dyvig Badehotel har haft en ret uheldig start, idet Fødevarekontrollen fandt absolut kritisable forhold ved det første kontrolbesøg blot seks uger efter åbningen. Der var både problemer med mugne og fordærvede madvarer, for høj temperatur i køleskabene og med hygiejnen i øvrigt. Ved næste besøg var de fleste forhold bragt i orden, men da fik hotellet kritik for ikke at have ophængt den kritiske kontrolrapport synligt for gæsterne. Da vi var på besøg, hang kontrolrapporten i et vindue ved indgangen. Man kunne se den fra indgangen, men hvis man skulle læse teksten, måtte man ud i et smattet blomsterbed. Gad vide, hvad Fødevarekontrollen siger til det? Heller ikke hjemmesiden viser kontrolrapporten, som den skal. Hvis man klikker på ikonet, får man et tomt billede, så der er nok mere kritik på vej. Hvis man vil se rapporten, må man ind på www.findsmiley.dk og lede efter Dyvig Badehotel.

Jyllands-Postens anmelderhold besigtigede naturligvis ikke køkkenet, men vi fandt intet i betjeningen, anretningen eller servicen i øvrigt, som ledte vore tanker i retning af kritisable forhold.

Læs også: Femstjernet udkantsrestaurant

Restaurant Vigen

Dyvig Badehotel

Dyvigvej 31, 6430 Nordborg

www.dyvigbadehotel.dk

Telefon 2570 1012

Åbningstider:

Åbent dagligt fra kl. 18

Vi ville have været tilbøjelige til at overveje fem stjerner, hvis ikke lige det havde været for den kiksede hovedret.

Samlet regning: 2.186 kr.

Anmeldelse: Asiatiske lækkerier på Frederiksberg

27-02-2012: Henrik Yde har åbnet en intim restaurant, hvor der brilleres med elegante og enkle retter. Læs artikel

Anmeldelse: Sne, skyr og skrammelæg

20-02-2012: Udsigten er et plus, når man spiser brunch på ARoS-restauranten ART, men prisen er høj. Læs artikel

Anmeldelse: Italiensk institution i Aarhus

03-01-2012: Casa Mia serverer på 23. år sprød pizza og pasta med bid på Trøjborg. Enkelt, men godt. Læs artikel

Anmeldelse: Den aften skulle der lige tygges lidt på

28-12-2011: Den italienske restaurant Aldente havde ikke sin bedste aften, da JP Aarhus var på besøg. Læs artikel

Anmeldelse: Mere blus på varmen, tak

13-12-2011: Det var en kold fornøjelse at spise i Jægergårdsgades nye japanske restaurant. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...