Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Et trist gensyn med Mad Donna | livsstil.guide.dk

Et trist gensyn med Mad Donna

Det er gået svært ned ad bakke for restauranten siden den gode oplevelse for fem år siden.

Klædelig beskedenhed kan afstedkomme megen forståelse og tilgivelse, mens storskrydende pral sjældent medfører venlig respons. Når en restaurant storladent på sin facade praler med, at dette er stedet, »hvor mad bliver til kunst«, er der to muligheder: Enten er der virkelig tale om et kvalitetssted med store gastronomiske ambitioner, eller også er der udtryk for, at varen bliver oversolgt en kende.

På restaurant Mad Donna i Rosenkrantzgade i Aarhus er misforholdet mellem facadens pral og køkkenets realiteter så grotesk, at vi må hælde til den tanke, at der i virkeligheden er tale om et humoristisk udslag af dyb, sort selvironi.

Og dog.

Engang var både mad og betjening uovertruffen på Mad Donna, men det er gået svært ned ad bakke. Vi besøgte stedet i december 2005, 10 måneder efter at det var overtaget af den spanske restauratør Said Bacheto. Tidligere havde stedet heddet Ethnica og fortrinsvis serveret nordafrikansk mad af god kvalitet.

Dengang, for fem år siden, morede vi os lidt over sentensen »hvor mad bliver til kunst«, men i betragtning af at restauratøren denne aften alene stod for modtagelse af gæsterne, servering, madlavning og bordafrydning i et par timer, indtil den sne-forsinkede tjener dukkede op, og der intet var at udsætte på nogen af delene, var vi ikke fri for at betegne hele præstationen som lidt af et kunststykke.

Venlig og ung tjener

Men det er fem år siden. Denne aften i januar 2011 blev vi modtaget af en sød og venlig, meget ung tjener, som imidlertid hurtigt viste sig at være totalt uvidende om både vin og mad. Ethvert spørgsmål, som ikke lige kunne besvares med et kig på spisekortet, måtte hun ud i køkkenet for at få svar på.

Da ledsageren et kort øjeblik ytrede tvivl om vinen ved prøvesmagningen, bedyrede tjeneren, at den ikke kunne fejle noget, for hun havde lige åbnet den.

Vinen fejlede ikke noget, men tjeneren havde nået at afsløre, at hun ikke kender formålet med det lille prøvesmagningsritual. Det gør næsten ondt at skulle kritisere en så sød, venlig og tjenstvillig ung tjener, men kritikken retter sig også primært mod restauratøren, der sætter hende i arbejde uden at forsyne hende med de mest elementære oplysninger om mad og vin.

Spisekortet er enkelt og overskueligt: Fire forretter, fire hovedretter, to desserter og én ostetallerken. Prispolitikken er særegen, for de tre af hovedretterne koster hver 158 kr., nøjagtigt det samme som en toretters menu med forret og hovedret. Medmindre man er meget lidt sulten, er der altså dårlig økonomi i kun at bestille en hovedret. Tre retter koster 188 kr., og dem valgte vi.

Ledsageren valgte husets suppe, som denne aften var en ret neutralt smagende karrysuppe (59 kr.). Anmelderen valgte, hvad der på kortet lidt pompøst blev kaldt en ”fiskesymfoni” med urtedrysset, bagt torskefilet, lakserose, krebs, sprød salat og balsamicomarineret tomat. Bagt torskefilet var der ikke noget af, men en lidt kedelig fisketerrine, som smagte mere af æg end af fisk. Dertil en lille, kogt krebs og en lidt sjusket skåret og afslappet anrettet skive koldrøget laks, som det kræver megen velvilje at betegne som en ”lakserose”.

Dagens fisk plejer at være noget, som skifter fra dag til dag, men ikke hos Mad Donna. Der er det fortrykt på spisekortet, at det drejer sig om en rødtungefilet og laks. Det var det også, men det, som på kortet kaldes ”pestokartofler”, viste sig at være en blok kartoffelmos, som tilsyneladende havde fået en tur i ovnen. Pesto var der ikke noget af. Det var nøjagtigt samme tilbehør, som anmelderen fik til sit bornholmerhanebryst med rygeost, ”abrikosshotny” og fennikel. Kombinationen med rygeost og abrikos lagt ind i fjerkræbrystet var faktisk ganske vellykket, men retten havde vundet ved lidt mere spændende tilbehør end en blok af bagt kartoffelmos.

Vinkortet

Vinkortet er mildt sagt meget overskueligt. Der er tre røde fra hhv. Chile, Frankrig og Sydafrika, to hvide fra Sydafrika og Frankrig, en rosé fra Frankrig og en dessertvin, som ikke nærmere lod sig identificere. Ingen årgange er anført på kortet.

Anmelderen havde valgt et glas hvidvin fra Riddersberg i Sydafrika til 44 kr., og det bedste, der er at sige om den, er, at den var kedelig.

Til hovedretterne havde vi valgt den sydafrikanske Riddersberg Western Cape til 228 kr. Det er en vin af den slags, som man i detailhandelen kan få tre af for 100 kr., så avancen er betydelig. Vi studsede en kende over årgangen: 2010. Vi er nu i januar 2011, så det var altså en meget ung vin. Forklaringen er selvfølgelig, at Sydafrika ligger på den sydlige halvkugle, hvor man høster vin, mens vi kæmper med snemasserne. Så vinen var altså knap et år gammel, men meget langt fra at leve op til anprisningen på vinkortet: En »herlig moden vin«.

Is og ost

Som afslutning valgte ledsageren en mazarinkage med vaniljeis og anmelderen osten, som tjeneren efter en tur i køkkenet kunne oplyse var en fransk brie, men som på tallerkenen vise sig at være to hvidskimmeloste, hvoraf den ene udmærket kan have været en fransk brie samt et stykke tete-de-moine.

På dette tidspunkt tog tjeneren et point hjem, for da vi tilkendegav, at vi godt ville holde en lille pause inden osten og desserten, spurgte hun, om kaffen skulle serveres straks eller vente på kagen. Den slags tager point hjem hos ledsageren, der ifølge sin lille, private statistik kan oplyse, at tjenere næsten altid kommer med kaffen straks, så den når at blive kold, inden desserten serveres.

Denne kaffe blev serveret sammen med kagen, men den var lunken, så den har nok alligevel været tilberedt samtidig med bestillingen og har blot stået og ventet i køkkenet.

Før besøget havde vi forgæves forsøgt at researche Mad Donna på nettet uden at finde en hjemmeside. På spisekortet står en www-adresse optrykt, men man leder forgæves efter den på computeren. Den har måske eksisteret engang, men den gør det ikke nu.

Regningen lød på 648 kr., og ved betalingen opstod et deja-vu: »Vi tager ikke imod dankort,« meddelte tjeneren, »men der er en pengeautomat ? «

Inden sætningen var fuldført, havde anmelderen trukket checkhæftet frem og var i gang med at udfylde en blanket. Tjeneren måtte lige ud i køkkenet for at høre, om det var i orden at modtage en check. Det var det. Deja-vuet er, at vi oplevede nøjagtigt det samme for fem år siden. Dengang undrede vi os voldsomt over, at man i 2005 kunne drive virksomhed uden at modtage betaling med kreditkort - eller dog i det mindste et dankort. Vores undren er ikke mindre i 2011. Der findes i Aarhus en restauration, som i 2011 ikke tager imod dankort.

Også toilettet bød på en lille overraskelse, for der skulle man famle sig frem til lyskontakten, og døren til herretoilettet kunne ikke låses.

Alt i alt ser det ud, som om restauratøren på Mad Donna står over for en nødvendig beslutning: Om han overhovedet er interesseret i at drive restauranten.

LÆS OGSÅ: En svag kulinarisk aften i fornemme omgivelser

Mad Donna

  • Rosenkrantzgade 8, 8000 Aarhus C
  • Tlf. 86134415
  • Åbent dagligt fra kl. 17.00

Betjening

  • Betjeningen var sød, venlig og imødekommende, men der var ingen huller i uvidenheden. Kritikken retter sig primært mod restauratøren, der således svigter en ung tjener uden at forsyne hende med basal viden om vin og mad.

Anmeldelse: Kød i rigelige mængder

04-09-2012: Vegetarer har ikke meget at komme efter på Restaurant Flammen. Kødspiseren kan vælge og vrage. Læs artikel

Anmeldelse: God mad – treven betjening

28-08-2012: Maden er rigtigt god på restaurant Manolis. Indretningen er hyggelig og stilfuld, og på en lys, lun sommeraften giver det mindelser om ferier i syden at sidde ude i gårdhaven. Meeeen…! Læs artikel

Anmeldelse: Klassisk Fisk til Nørregade

21-08-2012: Charmerende, lækkert og dyrt. Med Klassisk Fisk har Nørregade fået sin hidtil mest trendy restaurant, der leverer fine skaldyr og fisk, men prisen løber hurtigt op. Læs artikel

Anmeldelse: En italiener i Rønde

14-08-2012: På både spisekortet og hjemmesiden ser det hele meget godt ud, men der er ikke overbevisende overensstemmelse med virkeligheden. Læs artikel

Anmeldelse: Et sandt folkekøkken

07-08-2012: Den asiatiske restaurant Kowloon er et folkekøkken i ordets positive forstand. Det er billigt og godt, men det er også et meget hektisk sted. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...