Den spanske madekspres i Mejlgade

Olé for en restaurant.

Den lille Mejlgade har med Tapas og Vino fået et stort og flot spisested med bar i den høje kælder og finere bespisning i flere rum for oven i top-tjekket stil med høje vinduer, åbent trappeforløb, chokoladebrune vægge og mørke træborde pyntet af enkle, hvide stofløbere og matchende brudeslør.

Vi er altså langt fra det mørke værtshus i Andalusien, hvor krofatter skubber et par underkopper med ost, pølse og saltede mandler over disken sammen med et glas sherry.

Tapas er kommet frem i lyset og er blevet en moderne spiseform, hvor mange mindre retter gør det ud for et helt måltid frem for bare at være den traditionelle spanske snack.

Moderniseringen er nogle steder gået så vidt, at de traditionelle tapasretter, der er enkle og ofte mættende småbidder, er erstattet af mere sofistikeret føde i en sådan grad, at der til sidst kun er serveringsformen med mange små retter til fælles med originalen.

Så vidt er det ikke kommet på Tapas og Vino, hvor omgivelserne nok er på fornyernes side, men hvor tapas-menuen mest hælder mod de traditionelle.

Iberico-skinke, manchego og mahon-ost, paella, dampede hjertemuslinger, rejer i hvidløg, kartoffelpandekage og chorizo-pølse er blandt klassikerne, men der er også lidt mere avanceret tapas som »tynde skiver røget oksefilet fra Astorga med smeltet gedeost og ekstra jomfru olivenolie« og »kammuslinger med sort pølse fra Burgos«.

Udsolgte retter

Det skulle prøves, og vi valgte kortets mulighed for at selv at sammensætte et udvalg af tapas (5-8 styk 199 - 259 kr.) frem for kokkens tapasmenu (6-8 styk for 209-249 kr.).

Desværre var begge de to sidst omtalte retter udsolgt, sammen med et par andre af de tapas, der på papiret lød mest interessante. Ærgerligt.

Et plaster på såret var de tre slags cava, der kunne købes i glas for 33-66 kr., og de tre slags dip, der kom på bordet sammen med brød og vand.

Det var tre små smags-eksplosioner, og det var næsten ikke til at sige, hvilken der var bedst. Den cremede hvidløgsmayonnaise, den pikante creme af peberfrugt eller den intense grønne olie med koriander og persille?

Vi fik hurtigt brug for mere brød, der kom på bordet i en sort stofpose og i så små mængder, at vi igen og igen måtte bede om mere.

To af portionerne blev afregnet med 10 kr. stykket. Lidt udsædvanligt, når den samlede regning er over 1.000 kr. Ud over tapas har Tapas og Vino også en håndfuld almindelige hovedretter, hvor nogle var tapas-retter omsat til normal størrelse, men vi gik efter at smage så meget forskelligt som muligt og fik hver otte småretter. Ifølge tjeneren svarede det til en for- og en hovedret, og vi krydsede lystigt af på en ”smørrebrøds-seddel”.

Villige tjenere

De opmærksomme tjenere, der i både look og udtale røbede hele eller halve spanske baggrunde, ville meget gerne vejlede, ikke mindst om de mange vine i glas. Vinudvalget var flot og rent spansk, og inden vi havde valgt, stod maden nærmest på bordet.

Ikke bare de første tapas men alle otte kom ind på flotte, lange fade. Så kan det nok være, det skulle gå hurtigt med at få både glasset med hvidvin og glasset med rødvin ind, og i mellemtiden blev de varme retter halvkolde.

Det gik hårdest ud over hjertemuslingerne, der var blevet ret triste, inden vi nåede til dem. De to forskellige rejevariationer klarede sig bedre - både kæmperejerne med hvidløg og chili og rejerne svøbt i bacon havde konsistens og smag med sig.

Andre vellykkede småretter var de langtidskogte oksehaler med tomatsovs, ristet brød med tomat og Iberico-skinke og svinekød med stegt peberfrugt. Meget andet var også godt, men måske lige til den olierede side.

Skarpe sager

Vi så for eksempel ikke noget behov for, at de to oste skulle serveres på en lille oliesø, og både den marinerede svinemørbrad og de hvidløgsstegte champignon var alvorligt olierede.

Godt, at der var masser af hvidløg, chili og andre skarpe sager til at skære gennem det fede.

Og når vi nu er ved emnet hvidløg: Tapas og Vino egner sig kun til en date, hvis begge parter smager de mest krydrede sager?

Kandidat til titlen som mest bastante ret var den friturestegte bechamelsauce med skinke, men også kartoffelkagen og paellaen var selv i små mængder tunge. Mens anretningen med spanske pålæg (lomo, chorizo og salami) til forveksling lignede noget fra den lokale Netto.

Begejstringen over vinen var mere konstant. Blandt de hvide prøvede vi en let og lækker Penedés til 62 kr. og et mere pikant glas fra Rias Baixas til 76 kr.

Syv typer spansk fadøl

Havde vi været til øl, kunne vi vælge mellem syv typer af spansk fadøl. I det hele taget har Tapas og Vino et imponerende udvalg af autentiske specialiteter blandt drikkevarerne.

Så er det lidt overraskende, at der kun er én type sherry på kortet, men det stemmer nok meget godt med danskernes smag.

Blandt de røde vine prøvede vi dels et glas charmerende Ribera de Duero fra Montebaco til 75 kr., dels et glas udfordrende modernisme i form af Gabo do xil fra Telmo Rodriguez til 62 kr. Den er lavet på druen mencia, der er kommet ind i varmen hos innovative vinmagere.

Til dessert var der naturligvis også tapas i form af fire små ting: Et shotglas med creme og karamel i bunden, et stykke mandelkage, en slags chokoladekage og en kage med kanel. Det var alt sammen meget solidt, meget tæt i konsistensen og lidt kedeligt - men de to glas olorosso-sherry À 49 kr. trak op.

I alt blev regningen på 1.098 kr. For den pris havde vi fået rigtig mange smagsindtryk og en ret autentisk, spansk aften i flotte omgivelser.

Der var ujævnheder undervejs, men også gode ambitioner, og derfor får Tapas og Vino fire stjerner.

Læs også: Finere folkelige fristelser