Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Madoplevelse i kongens kælder | livsstil.guide.dk

Madoplevelse i kongens kælder

Noma er i fokus, men København har andre restauranter i verdensklasse - eks. Kong Hans.

Min ven og kollega sad godt gemt ovre i hjørnet, da jeg kom, allerede udstyret med et glas champagne og et menukort.

»Det er jetset-tema,« sagde han lystent og stirrede intenst på rubrikken a la carte: rossini caviar ”oscietre selection” - blinis, blomkål & boghvede - 850 kr. pr. 30 gram.

»Det må vi ha',« insisterede han, mens billedet af en vred økonomichef tårnede sig op for mit indre blik, for det var selvfølgelig mig, der skulle forestille at være den ansvarlige.

Det lykkedes mig via fiffige tricks og megen manipulation at aflede hans opmærksomhed fra kaviaren, men man kan altså få den her. Eller købe det, ligesom foie gras af gås og syltede kråser med allehånde danske æbler (275 kr.) eller østers fra Marenne (275 kr.).

Kong Hans er i den forstand en klassisk luksusrestaurant, og det er måske også derfor, den er så besøgt en almindelig tirsdag aften. Fordi man, hvis man vil, kan nøjes med tre retter og ikke behøver at stå det store show igennem, hvis man er træt efter en lang dags møder.

Prisen er derefter

Nu tilhører hverken min ven eller jeg kategorien livstrætte forretningsmænd; tværtimod, vi havde ikke nogle problemer med at stævne ud i menuen, der her på stedet hedder en innovationsmenu og koster 1.100 kr. pro persona, hvad der må være noget nær rekord her i byen. Vinmenuen dertil koster 1.000 kr., så ganske uskadt slipper man ikke herfra. Til champagnen (jeg drak den glimrende rosé fra revitaliserede Ruinart, men man kan også få Dom Perignon, så Möet-Hennessy har gjort sit arbejde godt hernede) spiste vi snacks, herunder (i to udgaver) de for stedet meget klassiske vagtelæg, som også er på menuen på søsterrestauranten Falsled Kro.

Sensation og misundelse

Da Kong Hans blev åbnet i 1976, var den avantgarde. Sven og Lene Grønlykke havde fem år tidligere åbnet Falsled Kro på Fyn med Michel Michaud bag gryderne, franskmand, der påtog sig den hvide mands byrde i et land forspist af dåsemad.

Da Grønlykkerne rykkede til København, havde de Klaus Rifbjerg med sig, og der var postyr, sensation, skandale og nysgerrighed. Ekstra Bladet sendte journalister undercover til Vingårdsstræde, og det var ikke for at anmelde, men for at forarges. Over sceneriet, over gæsterne og ikke mindst over regningen.

Det kan man stadig, hvis man vil, men man kan også nyde det. Det er ren overlegenhed fra først til sidst.

Efter en appetizer bestående af røget laks i flere teksturer, kom menuen stenet på vej, reverenter talt. Der var strandsten på tallerkenen betitlet ”Efterår ved strandkanten - fingermad fra det våde element”, en uhørt lækker servering med bl.a. marinerede knivmuslinger, havsnegle, østers og jomfruøsters, som mest af alt minder om små kammuslinger.

Enkelt og sublimt

Det æstetiske udtryk var sublimt, simpelthen, og det løftede den relativt enkle ret til betydelige højder. Næste ret hed ”Et forhærdet tidselgemyt - i godt selskab med grillet sort hummer”; hummerchips, tyttebær og kardon, som vi fik introduceret, en tidsellignende plante, der vokser vildt i landene omkring Middelhavet, og en bearnaise gjort på halvt hummersmør, halvt brunet smør, en ret i suveræn balance, ren, dekadent velsmag, som hummer nu engang er det, men også med en fin modstand fra tyttebærrene.

Det var kokken Thomas Rode, der stod for introduktionen, i dagens anledning fuldt påklædt, selv om han i brede folkelige kredse vil være kendt som manden, der med bar brynje og talrige tatoveringer optræder på magasinforsider og på tv-stationen Kanal 5, et ægte brand, det skal til i disse tider.

Men han kan altså også lave mad, og sammen med sin udkårne, den overordentlig kompetente sommelier Thilde Maarbjerg, holder han Kong Hans flydende i både godt vejr og regn, hvad der er ikke så lidt af en præstation på en meget konkurrencepræget restaurantscene.

Endnu et pletskud

Næste ret hed ikke noget poetisk. Kartofler i forskellige teksturer, farver og varianter, vitelottekompot og en sauce på røget porre-kartoffelsuppe og så røget kuller - tilberedt som i gamle dage, nemlig i flødesauce, sagde Rode og tilføjede så: »Nu skal alt jo vakuumpakkes og langtidstilberedes, så det har jeg også gjort, ellers griner de af mig ude i køkkenet.« - han kunne ikke ganske skjule sin skepsis (hvis vi kan kalde det sådan) over for det postmoderne køkken.

Retten var suverænt velsmagende og igen i balance. »Meget, meget simpelt,« tilføjede kokken, og det er jo, som man tager det.

Vinmæssigt havde vi lagt ud med en muscadet fra Loire, en 1997'er med forbløffende friskhed og et virkelig godt match til strandkanten.

Kvaliteten fik dog et ekstra hak op med en grüner veltliner i smaragd-kvalitet fra producenten med verdens grimmeste etiketter, østrigske Knoll, hvorefter selskabet gik over til hvid bourgogne og hvide trøfler, hvad der i nogen grad satte den kritiske sans på standby.

Og endnu et pletskud

Vi kom dog tilbage til virkeligheden, Danmark og København og et dramatisk, flammende mellemspil; rødbeder i forskellige former, bl.a. som en super-moderne version af borsjtj, serveret som rødbedesuppe kogt med ventreche og oven på en mælkeskum med peberrod. På tallerkenen lå sammen med rødbederne kugler af foie gras og en rilette på vildgås, igen altså klassiske kombinationer, tænkt nyt - og suverænt udført.

Forskellen på Thomas Rodes innovation og så megen anden er, at han faktisk synes at smage på maden, inden han sætter den på kortet og på bordet. Virkeligheden er altings prøve, og den består han, hvilket er mere, end man kan sige om mange af hans opfindsomme kolleger.

Perfekt stegt

Hovedretten var, som sæsonen byder det, vildt. Rå, perfekt stegt (nej, ikke langtids!) og vendt med knuste pecannødder, serveret med en lun salat af kastanjer og unge, sprøde skorzonerrødder og brombær, også i tørret form. Sovsen var et clou, lys, glasagtig og enormt intens i smagen snarere end det fede flødeorgie, der normalt følger vildtretter.

Vi drak rødvin fra argentinske Cheval des Andes, årgang 2005, og min eneste indvending her må være, at den blev serveret et par grader for varm, hvad der i nogen grad gjorde den mere oversøisk i udtrykket, end denne meget civiliserede argentiner faktisk er.

Fint udvalg til ostene

Tre vine var der at vælge imellem til ostebordet, som på Kong Hans naturligvis køres frem på en vogn, som det sig hør og bør. Vi valgte en colheita 1995, men kunne også have fået en sød vin fra Loire - hele problemstillingen i forbindelse med ost og vin er og bliver en gastronomisk udfordring. Det er vel faktisk umuligt at finde én vin, der kunne klare det brede udvalg af oste, som man finder på steder som Kong Hans.

Desserten var et frisk indslag med æbler og nougat, og bagefter sad vi tilbage med et indtryk af veritabel verdensklasse.

Man skal rejse ganske langt for at finde et køkken, der kan matche dette her, og vel er det godt for Danmark og København, at Noma får den opmærksomhed, den så velfortjent får, men der findes andre restauranter i byen, der kan være med på samme niveau - om end i en helt anden genre.

Kong Hans længe leve.

Læs også: Hansen Bar i København halter lidt

Kong Hans

www.konghans.dk

Vingaardsstræde 6

1070 København K

Man.-lør. kl. 18-24

Tlf. 33 11 68 68

Vi spiste for 4.200 kr. Hver menu kostede 1.100 kr. Vinmenuen kostede 1.000 kr.

Forskellen på Thomas Rodes innovation og så megen anden er, at han faktisk synes at smage på maden, inden han sætter den på kortet og på bordet.

Anmeldelse: Nordisk i ny version

19-06-2012: Nordisk Spisehus har skiftet ejere og koncept, men kvaliteten er stadig i top med et skarpt køkken, fremragende betjening og opfindsomt vinvalg. Læs artikel

Anmeldelse: Kokken Rasmus Oubæk returnerer

13-02-2012: Hans restaurant Retour har potentialet til at blive en klassiker i København. Læs artikel

Anmeldelse: Miró - en sag for feinschmeckerne

31-01-2012: På Restaurant Miró i Aarhus føres man igennem et fremragende måltid på formfuldendt vis. Læs artikel

Anmeldelse: Enkel madlykke på Nørrebro

28-11-2011: Manfreds og Vin er det nyeste kulinariske åndehul i den genopstandne Jægersborggade på Nørrebro i København. Og her serveres noget af Københavns billigste og mest velsmagende hverdagsmad. Læs artikel

Anmeldelse: Den gode vinbar

13-12-2010: Vinkortet på R Bar er imponerende, og vinene er ganske billige. Samtidig er maden god. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...