Find mere om:
Lette sommersalater | livsstil.guide.dk

Lette sommersalater

Vidste De… …at glaskål også kaldes knudekål, at pancetta er en eksklusiv italiensk baconart, at feldsalat er en af de fineste salatarter.

Salat af tomater
(grønne, gule, røde, tørrede) med god olivenolie og parmesan

(4 personer)

150 g små grønne tomater

300 g sherry tomater på stilk 1

50 g små gule tomater

3 mørkerøde bøftomater

2 fed hvidløg, delt i 2

1 lille knold god parmesan

1 dl olivenolie af god kvalitet

1 lille bundt kørvel eller dild

1 nyt løg i tynde skiver

salt, peber og sukker

Fremgangsmåde
1. Skær de grønne og gule tomater i

halve og tryk forsigtig kernerne ud.

2. Krydr dem med salt, sukker og peber, tilsæt de 2 fed hvidløg og olivenolie.

3. Stil dem koldt og lad dem marinere natten over.

4. Skær sherrytomaterne i halve, krydr dem med salt, sukker og peber. Bag dem

i 6-8 timer ved 90 gr.

5. Skær bøftomaterne i kvarte, skær kernerne ud. Skær dem i yderligere strimler.

6. Vend alle tomaterne sammen, tilsæt løg.

7. Brug olien fra tomaterne til dressing.

8. Tilsmag med salt, peber og sukker.

9. Pluk krydderurterne fint og tilsæt dem.

10. Høvl parmesan henover.

11. Tilberedningstid: 8 timer.

Tilbehør
Rist et godt stykke groft brød, gnid det med hvidløg og riv parmesan henover, server det til tomaterne.

Marineret honningmelon og mango med ny feldsalat og pancetta

(4 personer)

1 lille honningmelon

1 moden mango

8 skiver pancetta

1 lille bakke feldsalat

saft og skal af 2 lime

½ dl dansk rapsolie

salt og peber

1 knivspids sukker

1 lille bundt kruspersille, skåret fint

Fremgangsmåde
1. Læg pancettaen på en plade og steg det gyldent og sprødt i ovnen i cirka 6-8 minutter ved 175 gr.

2. Skyl salaten forsigtigt og lad den afdryppe i en si, aftør det på papir.

3. Skræl både mango og melon og skær dem ud i ensartede stykker.

4. Bland limesaft, skal, rapsolie og persille.

5. Tilsmag det med salt, peber og sukker.

6. Mariner mango og melon i limedressingen.

7. Anret mango, melon og pancetta pænt og dryp med dressingen.

8. Tilberedningstid: 15 minutter.

Tilbehør
Læg et godt stykke rødfisk eller multe på grillen og lad det få masser af farve. Tag det af og pres limesaft og frisk hvidløg henover.

Glaskål med dild, citron og ristede solsikkekerner

(4 personer)

1 glaskål

1 lille bundt dild

saft og skal af 1 citron

lidt god olivenolie

100 g solsikkekerner

salt og peber

Fremgangsmåde
1. Dryp solsikkekernerne med olie og krydr dem med fint salt.

2. Steg dem gyldne i ovnen i 6-8 minutter.

3. Skræl glaskålen - det kan være nødvendigt at gøre det med en urtekniv, da skallen er ret tyk.

4. Skær kålen i ultratynde skiver og mariner dem i citronsaft og skal.

5. Pluk dild og vend det sammen.

6. Tilsmag det med salt og peber. Dekorer med de ristede solsikkekerner.

7. Tilberedningstid: 12 minutter.

Tilbehør
Sæt scampis på spyd og grill dem over bål, lad dem få masser af røg, smid gerne rosmarin og timian yderst i bålet og lad den pikante røg give rejerne karakter.

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...