Da arkitekt og møbeldesigner Bodil Kjær sidste år fyldte 75, fik hun en uventet fødselsdagsgave. Blot ti dage forinden havde ét af hendes møbler, et smukt og stilrent skrivebord, opnået rekordhøj pris på en auktion, hvor det gik for 131.250 kr. Et faktum, som Bodil Kjær nærer blandede følelser over for.
»Naturligvis glæder det mig, når jeg bliver præsenteret for et møbel fra dengang, som har holdt sig godt og som stadig kan bruges. Sidst har det været en serveringsvogn, som jeg skulle inspicere, da den var på vej fra Bruun Rasmussen i Bredgade til tv-programmet ”Hvad er det værd”, og forleden kunne jeg ved eftersyn hos Bruun Rasmussen i Vejle se, hvor godt et arbejdsbord og et par kontorelementer har holdt sig.
Men det er underligt at blive kastet 45 år tilbage i tiden. Sommetider føler jeg det, som om jeg sidder og administrerer en andens værk. Det var jo i virkeligheden en kort periode, jeg beskæftigede mig med møbeldesign, og dengang tænkte jeg ikke på det på den måde. Jeg udviklede ikke møbler, jeg løste problemer,« siger hun med et smil.
Selv om det måske kan virke mærkeligt, at de gamle møbler bliver så populære i en tid, da der produceres så meget nyt, så overrasker det ikke Bodil Kjær.
»I dag er der mange designere og arkitekter, som forsøger at efterligne former fra dengang. De prøver at efterligne dimensionerne og proportionerne, men det er den indre form, der skaber den ydre. Den æstetiske følsomhed, matematikkens skønhed, som når benene på mit arbejdsbord sidder i fjerdedelspunktet og kun kan sidde der for at give bordet dets udtryk,« forklarer hun.
»Dengang var der en bestemt idé bag designet. Det var ikke bare en form for formens skyld. Mine kontormøbler blev for eksempel skabt ud fra en idé om fleksibilitet og som elementer af arkitekturen. Og det var den idé, der skabte interessen. Når arbejdsbordet i dag i kataloger udstilles som et design-ikon, der kan sælges for uhyrlige summer, så køber man et objekt. Arbejdsbordet er derfor ikke længere det, det var tænkt som.«
De seneste 20 år har Bodil Kjær boet permanent i Danmark efter ca. 30 år med spændende jobtilbud i udlandet. Hun havde fortsat sin uddannelse fra Skolen for Boligindretning på Royal Collage of Art i London og gik derefter på Architectural Association School of Architecture. I alt blev det, uden at være planlagt, til 12 år i London.
Hun har været med på byggeri af bl. a. universiteter, fabrikker, kontorer og bogforlag hos det britiske ingeniør- og arkitektfirma Arup's og havde senere egen tegnestue i London, hvor hun arbejdede sammen med engelske og italienske ingeniører og sociologer om det, der skulle blive hendes store interesse: Bygningsplanlægning og udformning af arbejdspladser.
En anden fase i livet begyndte, da hun blev opfordret til at søge et professorat på University of Maryland og vandt over 17 andre ansøgere. Siden har hun beskæftiget sig med forskning og formidling og gæsteforelæst i Italien, England og USA.
»Og nu er jeg kastet ind i en helt ny fase, som man passende kan kalde ”Administration af min fortid”,« siger hun.
Da hun i slutningen af 1950'erne udviklede møbler i Boston, blev de godt modtaget. Den første, som for alvor fik øjnene op for den unge, danske arkitekt, der kunne noget særligt, var rektor på Yale School of Architecture, Paul Rudolph. Og da én af de arkitekter, hun respekterede højt, Marcel Breuer, til et af sine byggerier bestilte 28 af hendes sofaer, blev hun både glad og stolt over, at gode arkitekter havde fået øje på det, hun lavede. Møblerne bruges stadig for eksempel på Harvard University, M.I.T. og på Boston University, hvor hun inspicerer dem, hver gang hun vender tilbage.
Men efter 1976, da en fabrikant var gået konkurs og en anden fabrik var brændt, var ingen af møblerne længere i produktion, og hun skænkede ikke sine møbler mange tanker, inden de for nylig dukkede op rundt omkring i verden på auktioner til skyhøje priser. For 3-4 år siden blev hun kontaktet af Søren Matz, der dengang boede i Japan og gerne ville sætte hendes møbler i produktion igen. Siden flyttede han til Shanghai, hvor han sammen med møbelfabrikant Simon Lichtenberg nu producerer Bodil Kjærs møbelserie igen. Så får hun måske også selv økonomisk glæde af, at interessen for hendes møbler er blusset op igen.
»Jeg tjener jo ikke selv noget på, at de gamle møbler sælges til skyhøje priser. Det gør kun de, der dengang gav 5.000 kr. for et skrivebord. Tværtimod koster det mig mange gange penge, når jeg bliver bedt om at verificere et møbel, som påstås at være fra min hånd og afværge, at mit navn bruges på alle mulige mærkelige møbler, som jeg altså ikke har tegnet.«
I Bodil Kjærs hyggelige to- og et halvtværelseslejlighed i Klostergade i Århus står der ingen formuer gemt i form af gamle møbler. Hun skiftede en stor lejlighed ud med det, hun kalder en pensionistbolig for nogle år siden, og der er kun blevet plads til det mest nødvendige. Hun var overbevist om, at hun nu skulle til at trappe arbejdet ned. Men i dag er hendes solfyldte stue med udsigt over klosterhaven pakket med tegninger, ringbind, og kufferter med prototyper.
Spisebordet fra Ikea er inddraget som arbejdsbord, og selv om Bodil Kjær beklager rodet, ser hun ud til at nyde det aktive liv. På spørgsmålet om, hvad vi kan forvente os fra hende i fremtiden, lyder det hemmelighedsfuldt, at det kan hun ikke røbe noget om.
»Jeg arbejder sammen med en ung, dygtig arkitekt, Morten Kokkendorff, og vi er i gang med at løse problemer omkring arbejdspladsen til den bærbare. Og så må vi se, hvad det munder ud i,« som hun siger.
Arkitekt og professor Bodil Kjær er født i 1932. Hun blev uddannet på Skolen for Boligindretning i København, Royal College of Art og Architectural Association School of Architecture i London.
Hun har været seniorarkitekt hos Arup, London, professor på University of Maryland i USA og har haft egen tegnestue i England og i Danmark. Bodil Kjær har altid været internationalt orienteret i sine arbejder, der er inspireret af traditionerne fra Mies van der Rohe og Marcel Breuer.
Bodil Kjær har bl.a. tegnet huse til Africa's Tropezone, deltaget i byplanlægning og internationale konkurrencer om fremtidens byer. Hun er kendt for sit arbejde med udvikling af brugerinddragelse i kontor- og arbejdsmiljø og udviklede i en kort periode fra 1959-64 møbler til brug for kontorer og institutioner. Møbler, der i dag er blevet til internationale design-ikoner, som sælges til skyhøje priser på møbelauktioner.
Hun bor i dag i Århus.
Bodil Kjærs arbejdsbord blev på Bruun Rasmussens auktioner sidste år solgt for mere end 130.000 kr. Det blev kendt som James Bond-bordet, efter at det var med i to Agent 007-film. For Bodil Kjær betyder det mere, at bordet allerede stod på Massachusetts Institute of Technology, der nærmest er et arkitekturmuseum. Bordet bliver sammen med de øvrige kontormøbler i serien relanceret, og Roxy Klassik i København har fået rettighederne til forhandling af møblerne i Danmark. Nærmeste forhandler på tlf. 4032 0409.


