Find mere om:
Revner i gulvet | livsstil.guide.dk

Revner i gulvet

?Vores ludbehandlede gulv er begyndt at slå revner. Der løser sig tynde flige i overfladen, som vi må fjerne for ikke at få splinter i fødderne. Er det på grund af udtørring af brædderne? Vi sæbebehandler gulvet, som er 15 år gammelt. Kender De en måde, hvormed vi kan afhjælpe problemet?

Med venlig hilsen

Lis Jensen, Hillerød

!Det lyder, som om det er ved at være tid til at slibe gulvet. Slibeudstyr kan lejes i det lokale byggemarked; husk at dække grundigt af for støvet og at indkøbe rigelige mængder slibepapir. Når gulvet er slebet, skal det støvsuges og rengøres med trærens. Når gulvet skal have den nye ludbehandling, er det vigtigt, at luden omrøres jævnligt, før den påføres. Ludbehandlingen påføres med en ludsvaber, en rulle eller en pensel i træets retning. Når gulvet er tørt, skal det slibes med fint sandpapir i kornstørrelse 100. Nu er gulvet helt åbent og modtageligt for selv de fineste små støvkorn og skal derfor lukkes af med gulvsæbe, olie eller voks. Ønskes en meget lys overflade, kan gulvet vaskes med hvid gulvsæbe.

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...