Find mere om:
Alle disse ord | livsstil.guide.dk

Alle disse ord

Franske vinjournalister frygter for deres ytringsfrihed, fordi regeringen bekæmper alkoholisme med alle midler. I Danmark har vi masser af vinøs ytringsfrihed, men hvad bruger vi den til?

I Frankrig føler mange vinskribenter sig truet. Med mellemrum arriverer opråb og nødskrig via den internationale sammenslutning af vinskribenter Fédération Internationale des Journalistes et Ecrivains des Vins et Spiritueux.

Glem os ikke, siger franskmændene. Tal vores sag, hvor I kommer frem.

Man kan godt forstå dem. Vores forestilling om den franske hedonisme udfordres i den grad i denne tid, da regeringen har sat hårdt ind for at bekæmpe alkoholisme og knuser alle flasker på sin vej mod et renere liv. Og selv om det for nylig lykkedes magasinet La Revue du Vin de Franceat få den franske kulturminister Xavier Darcos til at erklære vin som et »kulturprodukt,« som ikke må forveksles med alkohol i almindelighed, var der i det øvrige interview ingen tvivl om, at regeringen ville stå fast på sin politik.

Den har ramt vinbranchen hårdt og har fået mange journalister til at tale om, at deres ytringsfrihed er truet. I betragtning af, at en journalist allerede er blevet dømt for at anbefale en række gode champagner (»opfordring til alkoholisme«) kan man måske forstå hvorfor.

Ak, ak. Menneskenes børn er fordringsfulde, som Kierkegaard konstaterede. De vil have ytringsfrihed, selv om de allerede har en tænkefrihed, som de ikke bruger til noget. Det var jo ondskabsfuldt sagt, men Kierkegaard var heller ikke demokratisk sindet. Det er vi allesammen i dag, og vi har herhjemme masser af ytringsfrihed, i hvert fald når det gælder vin, og vi bruger den alt, hvad vi kan.

Snakkende smagenoter
Få ting kan som netop vin afføde lange kæder af ord, tilsyneladende indsigtsfulde, men hvis man holder af vin, skal man passe på med at underkaste smagenoterne en nærmere sproglig analyse, for så kan man godt gå hen og blive forstemt.

Når de smagende bliver snakkende, forsvinder ofte noget af fornøjelsen. Man trættes i jagten på le mot juste, fordi det måske på en måde slet ikke findes, når vi taler om vin. Dertil er drikken for foranderlig, og ikke mindst er indtrykket alt for changerende med de ydre omstændigheder - humør, omgivelser, temperatur, årstid, mad, selskab, veloplagthed etc., etc.

Gentleman og snydepels
En novelle af Roald Dahl, oprindeligt trykt i magasinet The New Yorker i begyndelsen af 1950'erne, hedder bare ”Taste”. Den handler om en ældre libertiner og vinekspert, der har for vane at komme til middag hos sin ven og smage på vin, og en aften udfordrer gæsten sin vært. Hvis han kan gætte vinen, vil han have datteren til ægte. Han gætter den selvfølgelig, omend først efter mange ord og overvejelser om væsken i glasset.

»Han var bar mund,« hedder det om den smagende, som i virkeligheden har snydt. Han har sneget sig til at se etiketten i forvejen, så alle smagenoterne var bar ordskvalder.

En overraskende simpel pointe (jeg havde ventet noget i retning af, at værten vidste, at hans gæst ville snyde, og derfor havde hældt en anden vin på flasken), men sagen er vel den, at det i 1950'erne stadig kunne chokere, hvis en ældre gentleman viste sig at være en snydepels. Eller måske spiller Dahl snarere på den almindelige forventning til en såkaldt vinekspert, nemlig at han eller hun kan gætte både årgang, mark og vinbondens foretrukne mærke i fodsæbe blot ved et enkelt snif.

Det kan man ikke. Blindsmagning er en vældig morsom selskabsleg, som man både kan lære noget af og også opøve sig i, men legen bliver sværere og sværere, i takt med at så mange vine i dag er et resultat af fin teknik snarere end af deres geografiske oprindelse.

Bizarre duft- og smagsindtryk
Alligevel bliver vi ved. Nogle bliver højstemte og religiøse og taler om en domkirke fuld af biskopper. Mange (især mænd af den forrige generation) holder af at sammenligne med kvinder, andre med litterære værker, nogle med musik og rigtigt mange med duft- og smagsindtryk, der kan være bizarre og sært uvedkommende - blyantstifter, provencalsk håndsæbe, nedfaldne kirsebær, røgelsespinde, timiangrene, jordslået gymnastiktøj, smeltet asfalt, Nivea-creme, våd prut og fugtigt bolværk.

Ordenes antal synes at stige parallelt med prisen.

Andre igen er sært anakronistiske i stilen. Hvor tit lugter man til nyslået hø, hvis man bor på fjerde sal på Vesterbrogade?

Hjemmelavet prosa
Vi vinskribenter producerer tillægsord med samme frihed som den, hvormed Jeppe Aakjær introducerede verber i sproget, der - som en vittig rimsmed skrev det - »dels sprang frem af bondens sjæl // og som du selv har lavet selv«.

Men den hjemmestykkede vinprosa er sjælløs og ubehjælpsom. Man taler om en »barriqueret« vin og mener, at den har ligget på små egetræsfade. Så kan vinen være »træet« - altså som tillægsord. Man taler om mineralitet, men ordet findes ikke på dansk, kun i vinjargonen.

Og så videre og så videre.

En producent havde sammenkaldt en gruppe erfarne vinsmagere og udstyret dem med 10 vine og 10 smagenoter. Opgaven lød på at kombinere den rigtige note med den rigtige vin. Man smagte. Der var ingen, der kunne. Til gengæld kunne de fleste gætte, hvem der havde skrevet noten.

Den individuelle smag
Stilen er manden, og det gælder da ikke mindst, når man skal sætte ord på noget så individuelt som smag, men ofte kan skribenten ikke engang genkende sine egne ord.

Jeg hidkaldte engang en gruppe vinskribenter og gav dem opgaven: Smag disse 12 vine blindt, tag noter, og når vi så smager vinene igen i en ny rækkefølge, skal I finde vinene igen. Det kunne de ikke, og dér kan man bare se.

I bogen ”L'Origine de la Qualité” skriver Henri Enjalbert, at ord slet ikke er nok til at beskrive oprindelsen af en virkelig stor vin. Han har ret, tror jeg. Man ved det, når den er i glasset, og man føler sig stemt til ydmyghed. Og til kortere smagenoter.

Anmeldelse: Klassisk håndværk på Teater Bodega

27-09-2011: Over 100 års traditioner præger lokalet i Aarhus. Alt er ved det gamle, og alligevel ikke. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Riojas diskrete charme

07-12-2009: Siglo Reserva har en stor aromarigdom, der ikke mindst vil begejstre dem, der kan lide Chateauneufs særlige duftspektrum. Læs artikel

Nyhed: En genopstandelse for græsk vin

20-10-2009: Grækenland er et godt bud på at være Europas ældste vinland. Alligevel er Grækenland mest kendt for sine harpiksduftende hvide retsina-vine. Læs artikel

Nyhed: Chiles succes

20-10-2009: Chile har overhalet Frankrig i importstatistikkerne, og det er naturligvis historisk. Men statistikken fortæller ikke hele historien. Læs artikel

Reportage: Et medbyggerhjem

20-10-2009: Lennart Johannesen, der måske er bedre kendt som Fede Finn, har selv været med til at bygge sit hjem. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...