Find mere om:
En genopstandelse for græsk vin | livsstil.guide.dk

En genopstandelse for græsk vin

Grækenland er et godt bud på at være Europas ældste vinland. Alligevel er Grækenland mest kendt for sine harpiksduftende hvide retsina-vine.

Men noget vigtigt er i gære i Grækenland, hvor en flok ambitiøse vinmagere er godt i gang med at genoprette græsk kvalitetsvin. Vi ser nærmere på de imponerende resultater.

Rent klimatisk minder Grækenland på mange måder om Syditalien, og grækerne antages da også at have sat gang i den italienske vinavl med indførsel af originale græske druesorter til Italien for over 2.000 år siden. Dybest set er der intet - hverken klimatisk eller jordbundsmæssigt - til hinder for, at Grækenland kan levere vin af samme sublime kvalitet, som vi er forvænt med fra italiensk hånd.

Men realiteterne har indtil for nylig været, at græsk kvalitetsvin stort set var et ukendt fænomen. Årsagen skal søges i historiske omstændigheder, hvorfor vi starter med at gå tilbage til det klassiske Grækenland - altså flere hundrede år før Kristi fødsel. Da blomstrede vinkulturen som ingen andre steder. Vin indgik som en uundværlig del af hverdagen, og man havde fremelsket et stort antal nationale druesorter. Man var endda bevidst om, at man kun kunne fastholde de gode vinegenskaber ved at lave stiklingeformering af vinplanterne - præcis som i dag. En række af de antikke druesorter kendes fra litteraturen, og de samme sortsnavne eksisterer den dag i dag. Desværre har nutidens sorter nok ikke det store med fortidens at gøre, da vinplantens genetik hele tiden ændrer sig. Ganske tankevækkende drak man ikke vin ufortyndet dengang - det var kun noget, barbarer gjorde. Til gengæld smagssatte man vine på opfindsomme måder - f.eks. med krydderurter, parfume, honning, saltvand eller harpiks. Så retsina er en ægte klassisk kulturdrik.

Vinkulturen sluttede med de islamiske erobringer af Grækenland og deraf følgende forbud mod at drikke vin. Det holdt frem til 1900-tallet, da der så småt kom gang i vinproduktionen igen. Men i mange år - ja, frem til omkring slutningen af 1980'erne - var vindyrkning en industriel aktivitet forbeholdt kooperativer og storproducenter af anonym hverdagsvin.

Tiderne skifter


Men en ny generation af vinmagere rejste til udlandet - Frankrig, Californien og New Zealand - og uddannede sig på vinuniversiteterne. De blev klar over, at Grækenland rummede mange vinøse skatte. Den første vinøse skat var netop de talrige overleverede rent græske druesorter, som var tilpasset det græske klima gennem århundreder. Efter omhyggelig udvælgelse af lovende sorter viste der sig et utal af kvalitetsdruer, som i dag er rygraden i den græske vinrevolution. Selv om ikke mange kender til sorter som agiorghitiko, xinomavro, assyrtiko eller roditis, vil de uden tvivl en dag blive lige så kendte som negro amaro, nebbiolo eller aglianico - kvaliteten er i hvert fald lige så høj. Tankevækkende er den første globale fremgang for græsk vin ikke baseret på internationale superstjerner som cabernet sauvignon eller chardonnay, selv om de findes og yder strålende vin i Grækenland.

Vinøst består Grækenland i store træk af fire hovedzoner: det nordlige Grækenland, det centrale Grækenland, Peloponnes - og endelig de talrige omkringliggende øer med Samos og Rhodos som vigtige kraftcentre. De fleste seriøse vine finder vi, hvor det er muligt at dyrke vinene på højtliggende steder - fra 200 meter og opefter. Det sikrer de fornødne kølige nætter, hvorfor en beliggenhed tæt på det svalende hav også er en fordel.

Mens det græske øhav mest er berømt for sine søde vine, er distrikter som Côtes de Meliton (Makedonien) og Nemea (Peloponnes) med rette i fokus for rødvine af høj kvalitet og med stor madegnethed.

Det græske klima er varmt og tørt, men med udvælgelse af de rette lokaliteter er der intet til hinder for, at landet kan levere en vinkvalitet, der kan spille lige op med de bedste syditalienske kvaliteter. Ikke mindst med brug af moderne teknologi med præcis temperaturstyring.

Estate wines


I dagens Grækenland er der stadig en betragtelig produktion af banale hverdagsvine, men et par snese nye producenter har tilplantet vinmarker på udvalgte steder. Disse særlige vine omtales under ét som estate wines, og de er så småt begyndt at komme ind på det danske marked. I første omgang er det et par seriøse specialvinhandlere, der fører vinene, men de første prøveballoner på eksklusiv græsk vin har da været at finde i supermarkederne.

Der tegner sig tre stiltyper blandt de græske topvine. Den første er den klassiske bordeaux-stil med vine baseret på cabernet og merlot. Her leverer Grækenland en nydelig pendant til bordeaux med rank tannin og masser af mineralitet, men med et personligt og ganske eksotisk krydderi - smag f.eks. Chateau Porto Carras. Blandt Grækenlands egne druesorter leverer især agiorghitiko høj kvalitet, og Gaia Estates er p.t. nok den bedste producent. Den klassiske Rhône-drue, syrah, vinder stadigt frem og med god grund. Objektivt nås de højeste vinkvaliteter i dag med syrahvinene. Ikke mindst, hvis man sætter pris på en rustik stil med massivt landligt krydderi, der kunne lede tanken hen på god gammeldags Chateauneuf-du-Pape.

Generelt er udvalget begrænset - måske to snese græske topvine - på det danske marked. Priserne er pæne - ofte mellem 100 og 200 kr., men man får god valuta for pengene. Og så vil det overraske mange af familiens middagsgæster, hvis man serverer græsk vin, der fungerer godt til mad - ikke mindst af den solidt krydrede slags.

Så velkommen til vinlandet Grækenland. Om få år vil man her let kunne spille lige op med Italien, Frankrig og Spanien.

Læs også: 10 af de bedste græske vine i Danmark


Græsk vinlovgivning

Den græske vinlov er stærkt inspireret af det franske Appellation Contrôlée-system, hvor dyrkningsstedet tillægges afgørende betydning for vinens kvalitet.

Ud over bordvin (epitrapezios inos) udgøres det basale kvalitetsniveau af regionalvine (topikos inos) fra udvalgte områder. Regionalvinene kaldes ofte for vin de pays efter fransk mønster, men i stigende grad benyttes det mere globaliserede regional wines. Regionalvinene kan sagtens være af ultimativ kvalitet - præcis som i Italien eller Frankrig

Det formodet højeste kvalitetsniveau - analogt med det franske AOC - hedder OPAP (Onomasía Proeléfseos Anotéras Piótitos) eller OPE (Onomasía Proeléfseos Eleghoméni)). Der er i alt 32 udvalgte OPAP/OPE-områder.

OPE er forbeholdt de søde vine. Alle flasker er mærket med et blåt papirsegl over flaskehalsen. OPAP er forbeholdt de tørre vine, og flaskerne har et rødt kvalitetssegl hen over flaskehalsen.

De vigtigste græske druesorter


Blå druer

Agiorghitiko

Limneo

Mandelaria

Mavrodaphne

Xinomavro

Grønne druer

Assyrtiko

Athiri

Debina

Moscophilero

Roditis

Robola

Savatiano

Anmeldelse: Ugens vin: Troværdighed fra Rhône

09-01-2012: Her er der mulighed for at få gode vinoplevelser til meget fornuftige priser. Læs artikel

Anmeldelse: Enkel madlykke på Nørrebro

28-11-2011: Manfreds og Vin er det nyeste kulinariske åndehul i den genopstandne Jægersborggade på Nørrebro i København. Og her serveres noget af Københavns billigste og mest velsmagende hverdagsmad. Læs artikel

Nyhed: Tysk vin er tilbage

19-09-2011: Årgang 2010 er en klassisk, ren og syrerig årgang. Køb de bedste og læg dem i kælderen. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Vinlandet Grækenland

14-02-2011: Grækenland har i århundreder ført en omtumlet eksistens. Det har sat spor i vinkulturen. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Et glas til en stille julestund

27-12-2010: Det er tid til en timeout efter julen. Her er nogle vine, hvis man vil forkæle sig selv. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...