Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Ugens vin: Sydfransk vin - håndværk eller.. | livsstil.guide.dk

Ugens vin: Sydfransk vin - håndværk eller stordrift?

Château Guiot i Costieres de Nimes er i topårgangen 2007 til 87 kr. en Parker-favorit.

Sydfrankrigs mindre kendte vindistrikter har et enormt uudnyttet kvalitetspotentiale. Her kan der fremstilles vin, der hamler op med de mest berømte fra eksempelvis Chateauneuf eller Hermitage, men det, som gør områderne spændende for den almindelige vinforbruger, er, at gennemsnitskvaliteten stiger år for år.

Her kan man med lidt omtanke finde glimrende og karakterfulde vine til moderate priser. Denne uges vinspalte byder på to metoder til at fremstille sydfransk vin med et glimrende forhold mellem pris og kvalitet.

La Cuvée Mythique er med sin ugleetiket blevet en mærkevare. Den fremstilles af en art kooperativ - nemlig Valdorbieu - der er en sammenslutning af hundredvis af vinavlere i Languedoc. Valdorbieu står bl.a. for kvalitetsudviklingen og har succesfuldt udviklet brandet La Cuvée Mythique, der har en høj og ensartet kvalitet fra år til år. Klassisk og behagelig Languedoc-vin med god valuta for pengene til 70 kr. i Bilka. Går man derimod efter det personlige touch, kan Numa 2007 varmt anbefales. Det er en af de bedste vine fra den ansete vingård Château Guiot i Costieres de Nimes. I topårgangen 2007 sælger The Wine Company denne strålende vin for 87 kr., hvilket gør denne Parker-favorit til et rigtig godt køb. En vin med stor personlighed.

Numa 2007, Château Guiot

AOC Costieres de Nimes, Rhône

85 kr. hos The Wine Company www.thewinecompany.dk tilbud med seks flasker for 480 kr.



Gode fuldmodne mørke bær med lakrids, peber og læder. Intens velkrydret næse. Charmerende og personlig. Spicy, frisk, stærk og afbalanceret smag med flot tanninrygrad. Saftig vin med stor aromarigdom.

La Cuvée Mythique 2007

VdP DOc, Sydfrankrig 69,95 kr. hos Bilka uge 13 to flasker for 98 kr.



Sødmefulde mørke bær med likørpræg og lakrids. Ganske tung næse med jammy toner og venlig træpræg. Pæn detaljerigdom og god renhed. Glat, tæt og blød vin med flot koncentreret frugt.

Marta 2005, Le Ragose

IGT Rosso Veronese, Italien. 89,95 kr. hos SuperBest i uge 13. Normalpris: 119,95 kr.



Rank, elegant frugtnæse med nydelig og vellykket sødme samt en smule blomster. Flot renhed og harmoni. Glat, velkrydret smag med styrke, balance og charmerende detaljerigdom.

Finca Flichman Malbec Reserva 2007

Mendoza, Argentina. 59,95 kr. hos SuperBest i uge 13, på tilbud med 3 flasker for 125 kr.



Moden og træpræget næse med tørre krydderurter og moderat frugt. Saftig, afrundet og aromatisk smag med modne egetræsaromaer. Venlig og harmonisk med god intensitet i eftersmagen.

Montes Pinot Noir 2008

Valle de Curico, Chile. 89,75 kr. hos Bichel Vine, www.bichel.dk, tilbud med 12 flasker for 909 kr.



Delikat og mineralsk næse med sprød, sød frugt. Detaljerig, intens og floral. Meget tæt og blød frugt i munden og med spændende aromaer. God længde, sødme og saftighed. Pæn pinotkarakter.

Chateau Haut-Maillet 2001

AOC Pomerol, Bordeaux. 99,95 kr. hos Philipson Wine/www.philipsonwine.com. Tilbud i uge 13 uge.



Moden, kompleks Bordeaux-frugt med mørke bær og velintegreret egetræ af høj klasse. Harmonisk og fuldt udviklet klassisk vin med elegant tanninstruktur og superkultiveret, sødmefuld og detaljerig frugt.

Anmeldelse: Ugens vin: Viognier - en elegantier

14-05-2012: Vine på viognierdruen passer fint som aperitif, men går også til fiskeretter og kylling. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Når landsbyer er vigtige

30-04-2012: Rhône leverer til stadighed nogle af landets bedste vintilbud, og ofte er priserne attraktive. Distriktet er stort, og ønsker man gode vine i den billigere ende, kan man med fordel lære en række landsbynavne at kende. Læs artikel

Guide: Vælg en vinmenu til familiefesten

23-04-2012: Sådan kan familiefesten komme til at smage lidt af restauranternes tilbud på vinmenuer. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Tiltalende spansk discount

16-04-2012: Spanien har været hårdt ramt af krisen, men nu vender det måske. Hold også øje med Portugal. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Det ny Rioja

02-04-2012: Rioja arbejder hårdt for at genvinde det tabte. Det sker med kvalitet og fornuftige priser. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...