Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Sådan smager de dyre champagner | livsstil.guide.dk

Sådan smager de dyre champagner

Findes der noget kraftigere signal end dette at åbne en flaske champagne? Og selvfølgelig ikke en hvilken som helst champagne, men èn, som alle kender og genkender. Og ser.

Hva' med teenagepiger, der går glip af deres ungdom/ Giver deres krop for en dom perignon/ Siger deres job op for at blive berømt. Nik&Jay

Det handler ikke om at synes, men om at være, siger filosofferne, men de tager naturligvis fejl. Det er lige omvendt. I livet, og særlig i nattelivet, er man, hvad man kan få andre til at tro på, man er. Hvad man slipper af sted med, hvad man kan se ud til at være, kort sagt: Man er signaler, lige fra man kommer, til man går, man er et forbipasserende billede. Og den vin, man drikker, de flasker, man bestiller, er en ikke uvæsentlig del af det billede. Et signal, det kan være en etiket, en håndbevægelse, en måde at svinge glasset på, det kan være så meget, men ét signal overgår dem alle: champagne.

Synet, lyden, bruset af en flaske champagne fortæller om fest, overskud, rigdom og lykke, og selv om et berømt citat fra champagnedamen Madam Bollinger går på, at man kan drikke champagne, også når man er alene og ked af det, så kender verden skummet som en festlighed. Salget af champagne er temperaturen på verdens humør, siges det. Det er der noget om.

»Mer panje, mer panje!« er det evige omkvæd i overhalingsbanen (spørg bare Jan Sonnergaard), en bane, som i gode tider er ganske bred. Så er det godt, der er nok af panje i verden.

Lidt til og meget mer

Det er det sære. For at være et brugbart signal, skal en vin være eksklusiv, altså sjælden. Men der skal også være nok af den i verden, ellers dur det ikke. De gode bourgogner fra de små producenter er kræs for kendere, men gode signaler er per definition ikke kun for kendere, men må være genkendelig for en større kreds. Hvem skal ellers forstå signalet? Hvad nytter det, at jeg har god vin i glasset, hvis det kun er mig, der ved det?

Derfor skal der være flasker nok til, at de kan rejse jorden rundt og sætte deres mærke på første klasse. Og heldigvis er der er nok, ja, der rigeligt champagne i verden. Og i Reims ligger flere års forbrug på lager i de fantastiske kældre, som romernes slaver i sin tid gravede ud.

Det er en tryg fornemmelse, men der er en hage ved det. Derfor anser de store champagnehuse ofte selve produktionens størrelse som den allerdybeste firmahemmelighed, for hvordan insistere på at kalde noget eksklusivt, når der kommer millioner af flasker på gaden hvert år?

Det er alt sammen et spørgsmål om image, og det har de forstand på i Champagne, hvor de nidkært og med en hale af advokater forfølger enhver, der misbruger navnet. Champagne er ikke hvad som helst og ikke for hvem som helst, for hvis det var det, ville der ikke være noget ved det. Derfor skal prisen også være tilstrækkelig høj til at virke afskrækkende. Og den gode fortjeneste omsættes ofte i et ganske voldsomt markedsføringsbudget.

Blandt bøvede bællere

Hos Kjær & Sommerfeldt på Gammel Mønt kunne Veuve Cliquot forgangne jul købe sig et vindue. Man skabte sig image og placering i det store, spraglede decemberbillede. Der var ingen ende på det. Sorte skygger fra nattens farlige kvinder kontrasterede opsigtsvækkende gule indslag i form af kølere, kurve, glas og dingenoter, og enten kan man lide det, eller også kan man ikke. Men det er gennemført. Ved siden af, i et lidt mindre vindue, havde man reserveret pladsen til det eksklusive champagnemærke Krug. Her var også et brand management, gadgets galore, men stemningen var udefinerligt mere eksklusiv, farverne mindre skrigende, hele udtrykket mere aristokratisk, for Krug er en anden slags champagne. Den serveres af og for folk, der ikke behøver undertekster, men ved, hvad de vil have.

Den er også meget dyrere end den gule enke (som man engang, oh rædsel, kunne købe i Brugsen og den slags butikker), og gadget-priserne følger med. En særlig kuffert til brug på skovture indeholdende et par flasker Krug er prissat til 55.000 dollars, men de sælges skam. Ikke mange, men der er også kun et begrænset oplag, og naturligvis er det topdesignere, der står bag.

De bedste designere, de lækreste modeller, sådan er det altid, når der skal sælges champagne. Og hvis en ny årgang skal præsenteres, er det ikke usædvanligt for en vinjournalist at blive inviteret til Stockholm og smage det nye barn - med alt betalt, nok at spise og frokost med vinmageren.

Panje rimer på prestige og penge, og det er godt at være på fornavn med bobler. Der er Dumme Peter herovre, råber den nyslåede millionær, og så fylkes man, for Dumme Peter, der naturligvis er Dom Perignon, let genkendelig i sin sødladne, lidt dekadent stil, der formelige emmer af boudoir og femme fatale, pakket sammen i et fristende glas bobler.

Moët & Chandons kendte Dom Pérignon har f.eks. sammen med den Karl Lagerfeld designet en champagnebowle efter topmodellen Claudia Schiffers ene bryst, som er blevet en skulptur hvilende på tre Dom Pérignon-flasker i kopi. Det hele er af porcelæn og bærer en metalplade med Lagerfelds og Schiffers signaturer. Ideen kommer fra den champagnebowle i porcelæn, der blev lavet til den franske dronning Marie Antoinette i 1787, angiveligt formet over dronningens bryst. Senere fulgte champagneglas med nøjagtig samme form, også i porcelæn, hvad der har gjort megen skade mellem år og dag, for disse yndefulde glas er elendige at drikke champagne af.

Men det er signalet, der tæller. Lagerfelds bowle sælges sammen med en flaske Dom Pérignon Oenothèque 1995 til omkring 18.500 kr., og der er altså købere til det hele, ligesom der ustandseligt er events verden over, der præsenterer enten nye flasker eller oftere nyt tilbehør til drømmen.

Smagen af dekadence

Er det så lige meget med smagen? Overhovedet ikke. Champagne skal smage godt, men hvad der smager godt, kommer an på den smagende og på så meget andet. Tidspunktet, f.eks. Moët & Chandons normalchampagne er for sød for mig, for enkel, for kommerciel i snittet, og jeg kan på det prisniveau væsentlig bedre lide Den Gule Enke. Men i reklamebranchen og i nattelivet (eventuelle fællesmængder ganske uforsagt) er Moët den eneste champagne, der dur. Hvem ved, måske får man af megen beskæftigelse med reklame og tilliggende aktiviteter en særlig smag i munden, eller måske smager alting bare anderledes efter midnat, når diskotekets rytmer dunker. Det er ikke til at sige, men for den, der sælger champagnen, er det væsentligste, at image og smagsoplevelse passer sammen.

At sælge champagne er også at sælge en drøm, et image, og hos Moët er man ligefrem blevet udstyret med et Brand DNA, så man kender sine produkter og deres placering i markedet. Der er forskel. Salget af Krug følger f.eks. næsten ikke årstiden, men for Den Gule Enkes vedkommende ligger 25-30 pct. af årets samlede salg i december. Selv de golde salgsstatistikker afslører, hvad der er amatørernes drik.

Nej, når natten lægger sin faste hånd på Indre By, vil vi have Dumme Peter sendt op til VIP-sektionen. Og når pigerne i gået hjem (ak ja), begynder drengene at drikke Krug. Men hvis man - måske, måske - næste morgen vågner op ved siden af noget prydeligt, bør man byde rosé til brunchen. Som man ved, er det den hotteste drik lige nu, og i New York findes ligefrem en bar, der har roséchampagne som speciale.

Måske skulle man tage jetten derover.

Prestigepanjer par excellence

Dom Perignon 2000

  • Pris: ca. 1.000 kr.
  • Alene årgangen sender jo et signal. Vinen er et blend af 51 pct. chardonnay og 49 pct. pinot noir. Duften er frisk og dog rig, men vinen er endnu så ung og uskyldig, at den kun giver anelser om den tyngde, den senere vil antage. Smagen er blød, rig med noter af eksotisk frugt, og den holder meget længe i munden. Ualmindeligt charmerende, men hvor er det dog synd at drikke den nu, synes jeg. Og den er i hvert fald for god til nattelivet, den kræver opmærksomhed.
  • 93+ point.

Krug Grande Cuvée

  • Pris: ca. 1.000-1.100 kr.
  • Det er huset Krug om at gøre, at deres Grande Cuvée altid holder den samme stil, og mester Krug nægter faktisk, at den udvikler sig på flasken. Denne er ganske ung og udtrykker en stor definition, præcision og intensitet. Chardonnay spiller hovedrollen, men vinens karakteristiske fylde kommer fra blandingen af 50 forskellige basevine, der har gæret på små egefade. Krug er ofte let at kende på dens cremethed og rigdom.
  • 95+ point.


Krug Rosé

  • Pris: ca. 2.100 kr.
  • Intens vin med stor elegance. Laksefarvet, masser af vilde bær i duften, en let krydret karakter og en tør præcision i stilen, langt fra den søde, udflydende karakter, man kan finde i dårligere produkter. For mig er dette en af de bedste roséer på markedet. Pinot noir (ca. 50 pct.), chardonnay og pinot meunier er druerne, og farven opnås ved, at en del af pinot noir druerne får skindkontakt under gæringen. Krug begyndte først at lave rosé i 1983 efter lange tilløb, men det var godt, de gjorde det.
  • 96 point.

Vinene importeres af Möet-Hennessy, tlf. 32 83 73 60

Anmeldelse: Klassisk Fisk til Nørregade

21-08-2012: Charmerende, lækkert og dyrt. Med Klassisk Fisk har Nørregade fået sin hidtil mest trendy restaurant, der leverer fine skaldyr og fisk, men prisen løber hurtigt op. Læs artikel

Anmeldelse: Nordisk i ny version

19-06-2012: Nordisk Spisehus har skiftet ejere og koncept, men kvaliteten er stadig i top med et skarpt køkken, fremragende betjening og opfindsomt vinvalg. Læs artikel

Anmeldelse: Havnens skjulte perle

12-06-2012: Sechzehn gør udadtil ikke megen stads af sig. Indenfor er det derimod den rene fest. Læs artikel

Anmeldelse: Det skæve folkekøkken

06-06-2012: Bag den gamle godsbanebygning på Skovgårdsgade er opført et spøjst betonbyggeri, der sammen med de originale bygninger skal fungere som kommunalt kulturhus. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Portugal ud af hængekøjen

28-05-2012: En ny vinstil gør de portugiske vine mere omgængelige og passer bedre til nutidens smag. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...