Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Ugens vin: God rødvin fra Østrig | livsstil.guide.dk

Ugens vin: God rødvin fra Østrig

Østrigsk vin er - endnu - en sjælden vare i Danmark.

Man kan være heldig at finde en riesling eller en grüner veltliner på supermarkedshylden, altså hvidvine. Men østrigsk rødvin er forbeholdt de særligt vininteresserede. De fleste ville nok gætte på, at østrigsk rødvin var af den tyndbenede slags, da man normalt anser Østrig for at være et køligt alpeland. Men langs grænsen til Ungarn ligger der et lunt og solbeskinnet vindistrikt - Burgenland, der producerer nogle af Europas mest spændende rødvine med masser af saft og kraft.

Østrigerne dyrker først og fremmest en række nationale rødvinsdruer som blaufränkisch, saint laurent og zweigelt. Ugens fokusvin Windspiel 2007 (Vinens Verden 69,50 kr.) er netop lavet på zweigelt, der giver saftige elegante vine med en rød aromatisk frugt, der kunne lede tanken hen på bourgogne eller stor beaujolais. Zweigelt giver friske vine til det lette køkken, og denne flaske går endda fint til stegt fisk, hvis den serveres køligt

Condado de Haza 2006

DO Ribera del Duero, Spanien



99,95 kr. hos Philipson Wine, www.philipsonwine.com, tilbud i næste uge. Intenst kaffebønnekrydderi og mørke bær suppleret af tobak og tørre krydderurter. Markant ristet egetræ i munden, stærkt krydret frugt og masser af kølig tannin samt solid frugtintensitet.

Valde Pisón Tempranillo 2008

DO Ribera del Duero, Spanien


39 kr. hos Fakta. Næse med friske brombær og hyldebær med pæn sødme. Ren og med god personlighed. Frisk, spændstig frugtsmag med tæthed, tiltalende bærkrydderi og tilpas struktur.

Barbera d'Alba 2006

Cantina Vignaioli, DOC, Italien



79,95 kr. hos SuperBest, tilbud i uge 41 med tre flasker for 139 kr. Sprød mineralsk næse med lidt tørrede blomster, sød tobak og modent egetræ. Frisk, rød frugt, fin fylde og pænt krydderi. God længde i eftersmagen med solidt tanninbid.

Hermitage Les Echalas 2001

Ogier, AOC Hermitage, Rhône




99 kr. i uge 41 i Kvickly, normalpris 199 kr. Intenst krydret, lettere likøragtig frugtnæse med lakrids, træ og et touch tjære. Saftig, rank og velstruktureret smag med animalsk tone og tannindomineret eftersmag. Overraskende let.

Koyle Shiraz 2007

Alto Colchagua, Chile




49 kr. hos Netto. Lakridset solristet frugt med en del kaffetoner og med solidt egepræg. Smag med frisk, velstruktureret frugt med køligt krydderi. Let, men korrekt og med ganske intens eftersmag.

Windspiel Zweigelt 2007

Niederösterreich, Østrig



69,50 kr. hos Vinens Verden, www.wine.dk. Bærnæse med rabarber og ribs og solid sødme. Velkrydret og intens. Ren, let og delikat. Smag med aromatisk frugt med tilpas struktur. Harmonisk og charmerende vin med personligt udtryk.

Læs også: En genopstandelse for græsk vin

Ugens vintip

Beerenauslese er et frisk alternativ til Sauterne. Beerenauslese er en tysk betegnelse for dessertvine, der er høstet så sent, at druerne er tørret ind til noget, der ligner rosiner. Det giver en utroligt koncentreret most med højt sukkerindhold. Man gærer normalt ikke vinene ud og holder dem på denne måde tilstrækkeligt søde til dessertbrug. Det er ofte vin i verdensklasse, og priserne er derefter. På det sidste er der dog dukket østrigske Beerenausleser op, som er til at betale, og som samtidig er forrygende dejlige. En halvflaske rækker langt.

Anmeldelse: Ugens vin: Viognier - en elegantier

14-05-2012: Vine på viognierdruen passer fint som aperitif, men går også til fiskeretter og kylling. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Når landsbyer er vigtige

30-04-2012: Rhône leverer til stadighed nogle af landets bedste vintilbud, og ofte er priserne attraktive. Distriktet er stort, og ønsker man gode vine i den billigere ende, kan man med fordel lære en række landsbynavne at kende. Læs artikel

Guide: Vælg en vinmenu til familiefesten

23-04-2012: Sådan kan familiefesten komme til at smage lidt af restauranternes tilbud på vinmenuer. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Tiltalende spansk discount

16-04-2012: Spanien har været hårdt ramt af krisen, men nu vender det måske. Hold også øje med Portugal. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Det ny Rioja

02-04-2012: Rioja arbejder hårdt for at genvinde det tabte. Det sker med kvalitet og fornuftige priser. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...