Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Ugens vin: Vellykket Chardonnay | livsstil.guide.dk

Ugens vin: Vellykket Chardonnay

Af og til sker der spændende ting i chardonnay-mellemprislejet - vi har fundet to fine vine.

Få steder i verden laver man bedre chardonnayvin end i Californien, men priserne er derefter. Man kan dog sagtens finde billig californisk chardonnay, men så godt som altid er kvaliteten helt i bund med plat, flad og overeget vin. Af og til sker der dog spændende ting i mellemprislejet, og denne uges vintest rummer hele to glimrende chardonnayvine fra Californien.

Robert Mondavi ejes ikke længere af Mondavi-familien, men de nye indehavere opretholder trofast den noget-for-pengene politik, der med rette har gjort Mondavi-navnet så berømt. Den billigere ende af Mondavis produktserien har fællesnavnet Woodbridge, og her kan der ofte gøres gode køb. Woodbridge Chardonnay 2008 sælges for korrekte 70 kr., og det er en vin, der viser præcis, hvorfor chardonnay har så bred en appel hos vindrikkerne: Masser af delikat frugt, masser af krydderi og styrke nok til at pakke egetræet ind, så det ikke tager magten fra vinen, men tværtimod fremhæver den.

Wente er derimod nyt vinhus i Danmark, men Wente præsenterer sig lovende med deres Morning Fog Chardonnay 2008. En vin med større elegance, bedre balance, friskhed og rigdom end Mondavi-vinen, men også lige takken dyrere med sine 100 kr. Men hver en øre værd.



Wente Morning Fog Chardonnay 2008


Livermore Valley, San Francisco, Californien, hvidvin, 99,75 kr. hos Skjold Burne.



Frisk citrusfrugtnæse med flot intensitet. Velkrydret med smør, røg og nødder og tilpas egetræ. Præcision og aromarigdom. Stærk og koncentreret vin med solid frugt med kontant og godt egetræ og fin balance.

Woodbridge Chardonnay 2008


Robert Mondavi, Californien, hvidvin, skrueprop, 69,95 kr. hos Føtex.



Spicy ferskenfrugt med friskhed og godt citruspræg. Pæn aromarigdom og tilpas egetræ. Medium styrke med pæn kontant om end lidt bred frugt og med kultiveret krydderi i smagen.

Conde de los Andes Reserva 2004


Paternina, DOC Rioja, Spanien, 89,95 kr. hos Føtex, tilbud i uge 32 med to flasker for 90 kr.



Frisk solbærfrugt med tilpas sødme, solidt egetræ, vanilje og lidt røg. Smag med god frugtsyre, ganske kølig tannin og rank, ren frugt. Umiddelbar og vellavet, men ikke den store personlighed.

Sirius Bordeaux Merlot & Cabernet 2006


AOC Bordeaux, 79,95 kr. hos Superbrugsen, tilbud i uge 32 med to flasker for 100 kr.



Nydelig dyb, mørk frugtnæse med lidt visne roser, lakrids, tobak og diskret sødme. Glat vin med blød, velkrydret frugt, flot struktur, pæn floralitet og saftig lang eftersmag. Behersket Bordeauxpræg, men charmerende.

Montessu 2007


IGT Isola dei Nuraghi, Sardinien, Italien, 14,5 pct., 99,95 kr. hos Philipson Wine / www.philipsonwine.com, tilbud i næste uge.



Stor styrke med rigeligt alkohol og næsten likøragtig kirsebærfrugt i næsen. Rig, varmblodet og elegant. Smag med tung koncentreret mørk frugt, bløde delikate tanniner og kultiveret sødme.

Rincon del Sol Cabernet Sauvignon 2009


Santa Ana, Argentina, 32,95 kr. hos Fakta.



Trædomineret næse med masser af mineraler ovre i Bordeauxstilen. Delikat og detaljerig med modent helhedspræg. Stor mundfylde og saftig, vellykket solbærfrugt. Charmerende og lettilgængelig.

Læs også:

Ugens vintip: Smag på Sardinien


Det er ikke tit, der er vine fra Sardinien til test, og Sardinien er da også et lettere marginaliseret italiensk vindistrikt. Drueudvalget er mere spansk end italiensk, hvor sorter som carignano, cannonau og bovale dominerer. Vinene er ofte temmelig rustikke, alkoholrige og voldsomme, men potentialet til stor vin er til stede på øen. Vinen Montessu 2007 er et godt eksempel på, hvor langt Sardinen kan nå med den fornødne vinteknik og kvalitetsfokus.

Anmeldelse: Ugens vin: Viognier - en elegantier

14-05-2012: Vine på viognierdruen passer fint som aperitif, men går også til fiskeretter og kylling. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Når landsbyer er vigtige

30-04-2012: Rhône leverer til stadighed nogle af landets bedste vintilbud, og ofte er priserne attraktive. Distriktet er stort, og ønsker man gode vine i den billigere ende, kan man med fordel lære en række landsbynavne at kende. Læs artikel

Guide: Vælg en vinmenu til familiefesten

23-04-2012: Sådan kan familiefesten komme til at smage lidt af restauranternes tilbud på vinmenuer. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Tiltalende spansk discount

16-04-2012: Spanien har været hårdt ramt af krisen, men nu vender det måske. Hold også øje med Portugal. Læs artikel

Anmeldelse: Ugens vin: Det ny Rioja

02-04-2012: Rioja arbejder hårdt for at genvinde det tabte. Det sker med kvalitet og fornuftige priser. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...